Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik vi endelig tid til at skrive på bloggen igen :D
Vi har rejst rundt med Kiwi Experience her i New Zealand. Vi hoppede på bussen for første gang i Auckland og tog nordpå til Paihia. Der forsøgte vi at svømme med delfiner, men det blev ingen succes. Vejret var ikke med os og vi fandt kun 3 delfiner. Generelt var vejret på nordøen lidt trist i begyndelsen, så vi skyndte os videre med bussen tilbage til Auckland og derefter videre til Hot water beach, hvor man laver sin egen lille spa i sandet. Det var lige hvad vi kunne holde til :)
Næste stop var Waitomo, hvor vi meldte os til at black river rafte, hvilket vil sige, at man rafter med tubes i en grotte. Det var en kold men god oplevelse, hvor vi fik lov at springe ud fra små vandfald.
I Rotorua hoppede vi af bussen, men inden da tog vi med de andre til en Maori (de indfødte) villages. Vi hørte en masse om deres historie, så dem synge og danse og vi fik en lækker buffet. Byen er kendt for sin stank, da der lugter af rådne æg. Det skyldes at jordoverfladen kun er 2,5 km. Vi tog til Wai-o-tapu for at se søer, der var helt grønne og røde af de mange mineraler, der bliver opløst grundet den høje temperatur. Vi så mange boblende mudderpøle og en enkelt gejser.
Fra Rotorua tog vi en bus til Hamilton for at besøge Linda og Geoff, Norman og Shirley som Lisa kender gennem hendes mor. Vi boede ved dem i 10 dage henover julen, hvor vi nød godt af ikke at skulle pakke tasken hver eneste dag, vi blev forkælede med mad og derudover viste de os en masse i deres område. Vi var med dem på en sortsand strand, ved vandfald (brudesløret), red på heste, vi så julelys, haver og gamle guldminer. Det var den bedst tænkelige måde at holde jul, når det nu ikke skulle være hjemme.
Derfra tog vi tilbage til Rotorua for at hoppe på en ny kiwi-bus. Den kørte os til Taupo, hvor vi skulle holde nytår. Vi havde planlagt at gå en meget berømt gåtur, Tongariro crossing, men den var aflyst pga. regn lige såvel som vores skydive. Det blev til ren afslapning dagene op til nytårsaften. Dagen før gik vi ned på den nærmeste bar for at nyde godt af gratis barbecue, hvilket resulterede i en lidt vild bytur. Hvem siger man ikke kan varme op til nytårsaften?
Den 1. januar tog vi videre til Wellington, NZ's hovedstad, og blev der i to dage. Byen er rigtig hyggelig og vi fik det meste af tiden til at gå i et museum. Vi mødte to tyske drenge som vi tilbragte dagene med.
I Kaiteriteri havde vi fantastisk vejr, så her fik vi endelig lov til at skydive. Det var en helt surrealistisk oplevelse at springe ud fra et fly, men det er ikke sidste gang vi gør det !
Vi var nu kommet i en bus, som vi skulle følges med i lidt længere tid, så vi hyggede bare i Westport sammen med dem.
På vej til Lake Mahinapua så vi utrolig meget flot natur. Da vi kom frem havde vi udklædningsfest med temaet P. Vi vandt desværre ikke - det kunne ellers have været fedt at vinde en gratis swing eller billeder til bungy.
Vi havde to dage i Franz Joseph. Vi havde gratis adgang til den største hot spabad, og vi fik gratis adgang til hot water pools, da vi havde meldt os til glacier hike dagen efter. Det var helt fantastisk at gå et par timer op i bjergene og pludselig gå rundt i is. Vi vandrede rundt i 8 timer i alt, så turen i hot water pools bagefter var tiltrængt.
I Wanaka gik vi nogle ture, men ellers slappede vi bare af og nød den flotte udsigt ud over søen.
Så kom vi til den berømte by, Queenstown, som alle har snakket uendelig meget om. Vi havde 2 overnatninger og allerede der blev vi også forelskede i stedet. Vi købte et compo pas så vi båede prøvede at bungy jump og deres swing. Det var vildt grænseoverskridende, men samtidig det sjoveste længe.
Vores buspass tog os længere sydpå, så vi måtte efterlade de andre i QT. Vi kørte i en 10-personers bus rundt til Dunedin, Invercargill og Milford Sound. Der så vi verdens stejleste vej, sæler, søløver, pingviner osv. Turen til Milford Sound var den smukkeste rute vi nogensinde har set. Det føltes som at være i paradis. Selv lidt regn gjorde ingenting - faktisk forbedrede det turen, da det resulterede i flere hundrede små vandfald ned fra bjergene. Vi sejlede rundt og nyd den helt ubeskrivelige flotte udsigt krydret med lidt sæler og delfiner.
Så kom vi tilbage til QT og denne gang for 4 nætter. Vi mødte andre danske piger og hang lidt ud med dem. Derudover mødtes Karina med en af sine gymnasieveninder, som er på højskole her. Vi var ude at river rafte en af dagene og om aftenen sluttede vi besøget af med en pub crawl.
Fra QT tog vi bussen til Kaikoura, hvilket er en tur på 12 timer. Vi tog dertil for at få en bedre oplevelse med at svømme med delfiner. Det var alle pengene værd. Vi stod op kl 05.00 om morgenen og fik æren af at svømme i det åbne hav blandt 600-700 delfiner - helt fantastisk.
Nu er vi så kommet til Christchurch, hvor vi har vores sidste nat inden vi flyver til Australien. Her er ikke så meget at lave, grundet jordskælv, så hele den indre by er lukket. Det er vildt at se, hvor meget jordskælv kan ødelægge.
Vi er slet ikke klar til at komme videre, for NZ er bare awesome. Vi er vilde med landet og det er sikkert og vidst at vi kommer tilbage. Nu ser vi selvfølgelig frem til Australien, for at se hvad de kan tilbyde derovre :D
Sweet as bro !
- comments
TinaS Hvor er det fedt altsammen :) I får virkelig oplevet noget !
Tage Schjøtt Hvor er det dejligt at læse om jeres oplevelser. Fortsat god tur