Profile
Blog
Photos
Videos
I Australien startede vi i Melbourne hvor vi fik et chok, da vi så køkkenet i det hostel vi boede på. Vi var blevet advaret at der ville være klamt, men det var virkelig uoverskueligt. Vi besluttede os for at gå ud at spise, men lige da vi gik ud af døren gik vi tilfældigvis ind i en, vi havde mødt til full moon i Thailand. Han inviterede os op i sin lejlighed og lavede lækker aftensmad til os. :)
Dagen efter vadede vi byen rundt i flere timer i et forsøg på at finde Royal Botanical garden, hvilket heldigvis lykkedes til sidst.
Tidlig morgen blev vi samlet op af bussen, som skulle tage os på en 11 dages tur fra Melbourne til Alice Springs. Vores første chauffør var særlig på den gode måde, da hun evnede at holde humøret højt hele vejen. Vi blev rystet godt sammen fra start og heldigvis skulle næsten alle med hele vejen til Alice Springs.
Vi fik kørt på Great Ocean Road de første to dage, så the twelve apostels både morgen og aften for at se solnedgang, var på nogle flotte strande og fik en masse lækkert mad :D
Vi sagde farvel til buschaufføren Shirley i Adelaide, hvor vi skulle være i to dage. Her fik vi shoppet lidt og ligget en masse på stranden helt uden at blive forbrændte :P dejligt!
Vi blev samlet op af den næste chauffør Bender, som nu skulle leve op til Shirley, hvilket han sagtens kunne. Selvom han var blevet advaret om at vores gruppe var glad for mad, blev han alligevel overrasket og blev nødt til at hente ekstra forsyninger. Ups ..
Han tog os med til byen Corn, hvor vi også var i to dage. Noget af vores tur blev aflyst, da der var en skovbrand der hvor vi skulle hen. Bender tog os til forskellige aboriginals steder og viste os deres tegn og metoder til at anvende naturen.
Dagen efter var det Australia Day som vi fik fejret med maner, eftersom vi havde to piger med fra Australien, som kunne fortælle os alle traditionerne. Vi og bussen blev klædt ud fra morgenstunden og så kørte vi ellers på eventyr. Vi gik nogle utrolig flotte ture, så rock wallabies og om aftenen fik vi drukket en masse guun til vores lækre barbecue. Aftenen blev afsluttet med en omgang vandkrig - måske ikke det klogeste midt i en ørken :D
Vi brugte en masse timer på at køre og så en masse flot natur. På vejen så vi vilde heste, kænguruer, en ørn, emuer og dingoer. Vi overnattede i en by kaldt Cooper Pedi, hvor de fleste bor under jorden, inde i grotter. Her startede vi i en pool, fik gratis pizza om aftenen. Vi så et kængurubørnehjem, hvor de havde kænguruer i alle størrelser. Vi var så heldige at vi fik lov til at se de helt små, der egentlig stadig skulle være i deres moders pung.
Vi blev vist rundt i en opal mine, hvor man selvfølgelig kunne købe sig fattig i smykker til sidst. Vi ledte selv efter opaler, men dem vi kunne finde var så små at de ikke rigtig var noget værd.
På resten af turen boede vi på luksuscampingpladser, hvor man kunne vælge at sove i telt eller under åben himmel. Vi sov altid under åben himmel i swags, hvilket var utrolig flot under stjernerne.
Vi kørte til en salt lake, som var udtørret, så her kunne vi tage billeder, hvor det lignede at den ene stod oven på en vandflaske osv.
De sidste par dage blev tilbragt i nærheden af Ayers Rock. Vi så stenen et par gange, Fra afstand, tæt på, ved solopgangen, ved solnedgangen og vi gik de 10 km der er rundt om den. Vi besøgte et museum omhandlende Uluru, hvor man fik de aboriginals historie om hvorfor stenen ligger der. Derefter gav Bender os en naturvidenskabelig forklaring på samme.
I samme nationalpark lå Kata Tjuta, som kunne ligne Homer Simpson liggende på ryggen.
Sidste stop inden Alice Springs var Kings Canyon som vi brugte flere timer på at bestige. Det var utrolig fascinerende. På vej til Alice Springs havde vi et stop, hvor vi red på kameler. I Alice Springs spiste vi alle afskedsmiddag sammen og dagen efter fløj vi til Sydney og nu var vi færdige med at leve det vilde liv i ørkenen, selvom vi egentlig var blevet helt bidt af det.
Vi tilbragte flere dage end forventet i Sydney, da vi forsøgte at få visum til Indien. Det første problem var at finde den rigtige ambassade og derefter tog alting bare for lang tid. Da vi endelig fik tid til at lege turister fik vi set Habour Bridge, Opera huset, Bondi Beach og Darling Habour et par gange. Her fik vi set det fyrværkeri vi manglede nytårsaften og det var over alt forventning. Vi tog på en 1-dages tur til Blue Mountains, hvor vi havde det perfekte vejr. Vi startede i en wildlife park og fik lov til at fodre wallabies og fik taget billede med en koala. Vi så de 3 søstre og gik en tur ved flotte flotte vandfald. Med på turen var den skøreste amerikanske mand vi længe har set. Han forærede os en koalabamse og 5 US$ hver.
I Byron Bay tog vi surfers lektioner og det var helt vildt sjovt. Vi nød virkelig at være i byen, da den er fyldt med hippier og surfere, så miljøet er mega venligt og afslappet. Heldigvis fik vi anbefalinger fra Lisa's kloge søster Tina om at blive der en ekstra dag, hvilket vi aldrig kom til at fortryde. :D Vi takker og bukker.
Her mødte vi Katrine og Susanne fra Danmark som viste sig at kende Lisa og hendes familie. Vi nød godt af en masse gratis-mad-kuponer vi havde fået i Sydney og Byron Bay er også et godt sted at gå i byen :D
I Surfers Paradise boede vi ret lang ude fra byen, så v i besluttede os for at vi skulle spare penge her. Da vi kom ind i byen for at se os lidt omkring, blev vi alligevel overtalt til at tage på pubcrawl efter prisen var blevet halveret et par gange. Vi kom på de fedeste bars, hvoraf et af dem havde gulvbelagte døre på pigetoilettet, der var lysekroner og en masse spejle. Her mødte vi en gruppe fra Australien, som vi fulgtes med. Det blev en rigtig sjov aften!
Da vi kom til Brisbane var det lortevejr. Vi tilbragte det meste af tiden på vores hostel, som absolut var under standard. Vi nød de eneste gode timer der var på en menneskeskabt strand inde midt i byen, streetbeach - lækkert lækkert.
I Noosa skulle vi på en 3 dages kanotur, som viste sig at vare i 4 dage. Vi blev kørt til en campingplads ude midt i ingenting i en skov. Vores håndvask var placeret i en gammel træstup og alt andet var ligeså primitivt. Der var virkelig hyggeligt at være. Det var først dagen efter at vi skulle ud at sejle i kano, så vi fik først set en masse film. Vi var heldige at dele kano med en fra Tyskland, som underviste i det derhjemme. Det var dejligt at få brugt sine muskler lidt.
Rainbow Beach boede vi i en lille hytte ved et hostel. Vi fik ordnet en masse praktiske ting og fik os en god løbetur.
I Hervey Bay skulle vi på vores Fraser Island tur, hvilket viste sig at være en kærestetur, da vi var afsted med 4 kærestepar og 2 andre piger, men alle var rigtig søde, så det gjorde ikke noget. Vi havde super godt vejr og fik set en masse flotte søer. Vi fik desværre ikke lov til selv at køre jeeps'ne, fordi vi var 20 år, men nogle af stederne ville vi nok heller ikke rigtig ha' turdet. Da vi kom tilbage fra øen spiste vi allesammen sammen for at afslutte vores gode tur ordentligt. Under maden begyndte det at regne og det udviklede sig til et kæmpe stormvejr - godt vi ikke skulle sove i telt denne nat.
Vi havde taget en ekstra nat på et andet hostel og der stødte vi ind i Katrine og Susanne endnu engang. Vi hyggede rigtig med kortspil og en masse mad og is. Dejligt..
I Town 1770 fik vi skrevet postkort og gået en tur. Vi ved stadig ikke om vi egentlig har set den gamle bydel, men vi forsøgte i det mindste. Om aftenen kom der en mudder konge forbi, som solgte os noget meget fancy mudder, vi nu bruger som ansigtsmaske for at forkæle os selv.
Fra Airlie Beach skulle vi på tur til Withsundays, hvor vi havde lorte vejr under hele turen. Den første dag brugte vi på at komme ud til en af øerne hvor vi skulle overnatte de næste par dage. Dagen efter var det Karinas fødselsdag som skulle have været fejret på verdens 3. flotteste strand. Vi kom da til stranden, men det var ikke at se, at den skulle være noget speciels, da vi gemte os under paraplyer for regn, torden og lyn. det var noget værre lort. Vi sejlede tilbage til øen og kæmpede med kokosnødder i regnen. Da de endelig blev åbnet var det alt besværet værd. lækkert. Vi fik god mad om aftenen og holdt os en lille fest. På vores sidste dag kom solen heldigvis lidt frem, så vi kunne ligge ude på dækket og pleje vores tan.
Vi havde et par dage i Cairns, hvor vores 2. nat var noget af en oplevelse, da vi for første gang blev holdt vågen hele natten af et par der var VILDT glade for hinanden. Dagen efter skulle vi på en tur til en regnskov for at se på flotte vandfald. Vi kom til flere forskellige og fik en god rundvisning i regnskoven. Vi så et fanstastisk træ, som var enormt og mindede lidt om træerne fra Avatar. Dagen efter var vi på en sejltur, hvor vi skulle dykke ved Great Barrier Reef. Det var utrolig smukt og flere steder kunne man se korallernes flotte farve ved kun at snorkle. På vores dyk dykkede vi lige ned til en haj, der var over 1,5 meter lang helt uden at gå i panik. Vi så super mange flotte fisk og for en gangs skyld var vejret med os. Om aftenen mødtes vi med to danske drenge hjemmefra.
Dagen efter havde vi regnet med at vi kunne slappe af ved lagunen og hygge lidt i byen, men vi vågnede med et chok, da vores flyselskab sendte os mails og sms'er om, at vi skulle flyve den samme dag. Vi fik pakket i en fart, snydt foran i køen til check-out og afsted til lufthavnen med os. Vi kom lige til tiden til at få sendt vores bagage med og derfra kunne tage den lidt med ro igen. Vi fik kværnet resten af vors rygbrød, som jo endelig ikke måtte gå til spilde :D I farten glemte vi nogle ting på vores hostel. Øv.
Det blev noget af en brat afslutning på Australien, men nu er vi kommet godt frem til Vietnam, :D
- comments
Ida Det lyder alt sammen helt vildt spændende :)