Det var lidt hektisk, da vi kom til lufthavnen i Hanoi, for allerede der blev vi forfulgt af en taxamand, der forsøgte at overbevise os om, at han var den aller billigste.. Heldigvis kunne vi låse os ind på pigetoilettet og læse i vores lonely planet, at der kørte en taxabus indtil centrum for ingen penge. (kun 40.000)
I bussen mødte vi 3 drenge; 2 fra Slovenien og 1 fra Irland med vietnamesiske forældre. Vi fik en masse gode råd af ham den ene og vi tog med de andre til deres hostel.

Nam, som ham fra Irland hed, fulgte os alle helt til dørs og her fandt vi ud af, at han var professionel fodbold freestyler. Han havde lavet flere reklamer, vundet internationale konkurrencer og havde nu sit eget TV-program i Vietnam om, hvordan det er for ham at komme tilbage til sit fædreland.

Da Nam the Man smuttede til TV-interview fandt vi ud af, at de to drenge fra Slovenien var kendte i deres eget land. De var taget til Vietnam for at slippe af med alle deres fans :D De levede af, at lave reklamefilm. Så her fandt vi os selv, omgivet af kendte mennesker i Vietnam - ikke dårligt :D

Om aftenen tog vi på natmarkedet, som ikke rigtig havde andet end mobilcoveres og lommetyve at byde på. Karina fik stjålet sin mobil efter kun 3 kvarter ude i gaderne - øv bøv !! Så den aften gik vi bare tidlig i seng.

Næste morgen var vi på en gåtur med guide rundt i gaderne, hvor vi lærte en del om byens historie. Det var en rigtig god gåtur, der varede ca. 3 timer.

Efter turen ledte vi efter politistationer for at anmelde tyveriet fra dagen før. For det første var politistationer ikke andet end et rodet rum med et enkelt skrivebord, som skulle forestille at være kontor. For det andet blev vi sendt rundt til mange forskellige, da ingen gider tage sig af noget. Da vi endelig insisterede på, at det var her de skulle løse problemet, var politibetjenten en dreng på vores alder, der brugte google translate på sin telefon for at kommunikere med os. Karina udfyldte nogle papirer og derefter ventede vi i laaaaaang tid på, at en fra vores hostel kom og oversatte det hele til en vietnamesisk formel. Herefter skulle vi vente flere dage på at få en underskrift, så det viste sig at vi havde ventet forgæves. Underskriften kom aldrig.

Resten af dagen brugte vi på at lege turister og fik os en god smoothie med byens bedste udsigt ud over den sø, hvor vi tidligere på dagen havde været så heldige at se den berømte skildpadde på 1.5 m. Selv Nam the Man var overrasket, da vi om aftenen over en øl fortalte, hvad vi havde set. Det viste sig, at der kun er 4 af dem i hele verden og det siges, at det bringer held og lykke, hvis man ser dem, men vi har dog også haft lidt modgang siden :P

Dagen efter tog vi til Halong Bay sammen med de to slovenske drenge, hvor vi skulle på en to-dages bådtur. Vejret var desværre ikke helt med os, men det var stadig fantastisk at se de smukke øer fra båden. Vores guide gjorde turen til noget helt specielt, da han var så underholdende uden, at han selv vidste det. Vi var lovet, at der ville være en engelsk-talende-guide, men det kan vidst diskuteres, da man ikke kunne høre forskel på cheap/trip, bridge/brik osv. Vi sejlede ud til en kæmpe grotte, sejlede i kajak, spillede kort og sang karaoke. Dog uden alkohol, da det var alt for dyrt.

På turen var to engelske drenge, som joinede os 4 på resten af turen gennem Vietnam. Da vi kom tilbage til vores hostel, blev de også introduceret til Nam the Man, som lige nåede at give os et lille show inden vi tog videre med natbussen til Hue.

I Hue sejlede vi med en Dragonboat rundt til nogle seværdigheder vi ikke helt vidste hvad var. Vi ledte efter Citadel, men besluttede os for at det ikke var noget for os, så turen var en mindre fiasko. Så har vi prøvet det :D
Om aftenen ledte vi efter billig mad på et natmarked, men forgæves og ovenikøbet fik vi det ringeste mad, vi overhovedet har fået på hele turen. Dagen blev skyllet ned med mojitos om aftenen, da det kun kostede 6 kr. per drink. Dejlig billigt og lidt farligt ;D

Dagen efter slappede vi af og fik os en ordentlig omgang tømmermæændsmad. Mmhhh. Om aftenen gik vi en tur ned for at se skolen og ellers gik vi tidlig i seng og lod drengene tage i byen selv.

Nu var det tid til at komme til Hoi An, hvor vi skulle ha' lavet en masse tøj. Vi endte med at være i byen i 4 dage, og brugte meget af tiden på at sidde ved skrædderen for at få lavet vores tøj. Det rendte op i alt for mange kjoler, men sådan kan det gå. Vi tog også en cooking class, hvor vi lærte at lave friske spring rolls og den bedste chicken curry vi havde smagt længe. Det var generelt over al forventning. Vores hostel tilbød gratis leje af cykler, så vi fik set en del af byen på den måde.

Næste stop var Nha Trang, for nu var det tid til at slappe af på stranden. Vores bus ankom to timer for tidligt, så vi var der allerede kl. 4 om morgenen. Vores hostel havde heldigvis vores værelser klar. Vi sov kun lige et par timer, da vi kun havde en dag her, og skyndte os derfor ned på stranden. Det var også her vi skulle sige farvel til drengene, så vi spiste sammen om aftenen og snuppede lige en sidste tur i byen med dem. Vi havde lidt travlt med at komme igennem Vietnam, da vi kun havde 14 dages gratis visum, Slet ikke nok..

Den sidste by vi skulle se var Ho Chi Minh City også kaldet Saigon. Her havde vi også kun en enkel nat, så vi tog på en city tour, hvor vi så chinatown, markeder, war museum, posthuset, Nothe Dame Cathedral og desværre var Royal Palace lukket pga. et politisk møde. Det mest spændende var war museet, hvor vi havde alt for kort tid. Om aftenen ventede vi på bussen, som skulle køre os til Cambodia. Vi havde købt en billet, hvor vi skulle køre i bus til Chou Dog og herfra sejle til Cambodie, men her blev vi snydt. Sejlturen skulle ha' varet 10 timer, men det blev kun til et par timer rundt på fiskefarme og diverse og lige før grænsen skulle vi med bus til Phnom Penh i stedet. Vi ventede længe på at få vores visum og herefter skulle vi gå med alt vores bagage over grænsen til Cambodia. Bussen vi skulle med var en minibus og vejene var ikke som man kender dem derhjemme. Air con virkede ikke og vi var alle en del svedige, men vi nåede frem og her kunne vi jo heldigvis få et bad, så vi var klar til at opleve Cambodia :D