Profile
Blog
Photos
Videos
Vores ophold på øen Ko Phi Phi blev desværre ikke helt som forventet, da vi fik maksimum 30 min på stranden inden det begyndte at regne. Vi fik i stedet gået en masse ture, hvor vi eksempelvis var oppe ved et view point og så ud over hele øen. Det var virkelig flot. Vi var heldige at have en hel dag med solskinsvejr og på denne dag tog vi på et pirate party ship, der tog os forbi Monkey Beach, Maya Bay, hvor The Beach er optaget, og meget andet. det var en mega sjov dag, hvor vi mødte de sejeste mennesker, deriblandt Bananaman og hans ven, som betalte hele bådens drikkevarer og gav os 4 piger aftensmad, da vi kom tilbage til øen. :D Vi har nu lavet en aftale med dem om, at vi mødes i Miama næste år til deres fødselsdag!
En af aftenerne var vi ude at se thai-boksning på en bar, hvor man selv kunne melde sig til en kamp og evt. vinde en bucket. Den sidste kamp blev afviklet af to erfarne boksere - så blev der seriøst bokset igennem. det gik så vildt for sig, at de to boksere gled ud af bokseringen og landede på en af barens borde.
Fra Ko Phi Phi tog vi videre til Phuket, hvorfra vi skulle flyve til Singapore. Her var vi endelig heldige med vejret og fik brugt nogle dage på stranden inden vi skulle videre. Det var tydeligt at se, at Phuket er den mest turistede ø i Thailand, eftersom det var overfyldt med ladyboys og Ping pong shows :D
Det blev lidt et kulturchok, da vi så kom til Singapore, da alle ladyboys blev skiftet ud med mænd i jakkesæt og kvinder i stilletter. Folk i Singapore er super flinke og imødekommende og slet ikke så påtrængende som folk kan være i Thailand :D, men det var tydeligt at mærke at Singapore ikke er et backpacker rejsemål.
Det var første gang vi skulle dele værelse med andre end Amelia og Pernille og selvfølgelig endte vi op med to klamme mænd, der ikke lavede andet end at ligge i hver deres seng på værelset.
Igen var vi uheldige med vejret, men heldigvis er Singapore ét stort shoppingcenter, så vi fik tiden til at gå med at kigge i butikker. Vi var også i biografen og så den nye Twilight for kun 30 kr.
Vi forsøgte også at være lidt kulturelle og tog med de røde turistbusser rundt i byen, men da det stod ned i stænger var det ikke den store succes.
Efter to dage i Singapore var tiden inde til at flyve videre til Filippinerne for at komme på backpacker cruise.
- comments