Profile
Blog
Photos
Videos
På turné
Vi lever i en verden af tøjsnore, der på kryds og tværs danner en lille labyrint af ophængt opvisningstøj. Når man stikker hovedet ind på et tilfældigt værelse, er det eneste man kan se, kufferter der har brækket sig. Hvilket vil sige et værelse med tøj og ting udover det hele. Meget af tøjet står der nu NDPT på, og de resterende ting som ligger smidt er sko, køller, ophængte håndklæder, træningstøj, hårlak osv. osv.
Vi har nu ingen morgentræning mere, fordi vi er sluppet fri af træningslejrenes hårde program. Vi er så småt hevet ud af de førhen faste rammer og har nu fået en ny hverdag, hvor vi er på turne. Det er super fedt og vi nyder det alle sammen meget. Når vi skal et sted hen, får vi af vide hvilket noget tøj vi skal have på. Det er noget helt nyt at gå rundt i det samme tøj, næsten fra inderst til yderst, hele tiden. Vi er alle begyndt at blive en stor helhed, den helhed som man kalder Verdensholdet.
Livet på turne er ikke til at klage over. Vi får lov til at sove okay længe, derefter pakker vi redskaberne i de fine røde hylstre og slæber dem ud i traileren sammen med vores musikanlæg og medicinkasse osv. Vi hopper ind i vores fine nye bus, som er overklistret med et stort holdbillede og derudover nogle af billederne fra fotostudiet i maj. Inde i bussen er der fyldt med bolde, vimpler, køller, drikkedunke, tasker, hovedpuder og tæpper. Nogle finder ro ved musik, andre ligger sig til at sove op af hinanden. Nogle snakker, læser eller andre gange bliver der set film.
Når vi kommer frem til en ny hal, pakker vi redskaber ud, gennemgår indmarch plus ind og udgange igennem på det nylagte gulv, som følger os rundt i de forskellige haller. Derefter bliver der flettet hår og lagt makeup i stor stil. Opvisningstøjet bliver omhyggeligt lagt klar ude bagved i ordnede rækker, så man ikke er i tvivl om hvad man skal bruge hvornår.
Når alt dette er gjort får vi ofte mad i buffet lignende stil. I går var der tid til en lille lur på redskaberne før det var tid til at varme op i ens NDPT tøj, tomle, grine og gøre klar.
Derefter bliver de sidste ben strukket, opvisningstøjet bliver taget på, Anders hilser velkommen til DGI's 8. verdenshold, og man går ind på gulvet med kriller i maven, mens man føler at alles øjne hviler på en.
Vi har nu lavet de tre første opvisninger, hvor vi har haft base på BGI. I morgen flytter vi til Nordjylland, hvor vi skal bo ved brødrene Bidstrup. Så fra i morgen kommer vi rigtigt på tur, hvor vi hele tiden skal flytte os.
Nu er vi endelig på tur med NDPT8 :)
- comments