Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ligger ude på græsset. Stefan får massage af Louise. Anne, Chris, Josefine og Marlene syer tryk på dragter. Lysdal ligger på Mikkels briks som han har flyttet ud i solen, hvor hun får behandling. Stine, Stinna, K og Møller hænger vasketøj op. Herfra hvor jeg sidder, kan jeg se ud over græsset hvor drengenes opvisningstøj ligger spredt ud over bænke, græs, buske og diverse tørresnore som er blevet hængt op.
Nogle af pigerne er ude at gå en tur, nogle af drengene er nede og springe i stortrampolin og ellers slapper folk af på hver deres måde.
Det er søndag og vi har netop haft sidste dag i træningslejren. De sidste par dage har vi ikke haft morgentræning, vi har trænet og ladet op til vores første opvisninger og i går havde vi generalprøve.
Det er langsomt begyndt at gå op for mig at vi er verdensholdet. I går til general prøven fik man for første gang et sug og en snigende fornemmelse i maven, der fortalte at vi havde gang i noget helt specielt, at vi var noget specielt, at vi var verdensholdet.
Generalprøven i går var rigtig fed, og det var sjovt at prøve hele opvisningen med dragter for første gang. Om aftenen fik vi lov til at hygge. Det var bare helt perfekt efter en god generalprøve.
Den sidste træningslejr har bestået af at rette, rette og rette. Det har på sin vis været dejligt at få serierne ned i små detaljer, men det har også været rigtig hårdt, og man føler sig stadig ikke 100% klar på alle serier endnu, da vi stadig har lært nye ting.
I morgen går det løs i Skjern, hvor vi skal lave vores første opvisning. Når man tænker tilbage er tiden fløjet af sted. Der er sket virkelig meget, både med gymnastikken, holdet og en selv siden vi stod fremmede for hinanden i første træningslejr.
Det bliver en spændende dag i morgen, hvor vi også skal ud til vores hovedsponsor Vestas, trykke hænder og se på vindmøller. Derudover bliver det alt for spændende at lave vores første rigtige opvisning, vi glæder os. :)
- comments
Mette D. Hej Line Vi glæder os også rigtig meget til at se jer i aften..... Kram Mette
Nikos vandana ji,charcha manch par meri rachna ko saihmal karne keliye bahut aabhar. dambh ka tootna to yakinan jayaz hai lekin jab kisi rishte ke apnaapan ka dambh toote fir...???anya charchayen padhi, visheshkar beti par sammilit rachnaayen bahut achhi lagi. shubhkaamnaayen.