Fasten your seatbelt, it is going to be a bumpy ride.

Vi ankom til Puno, den laenge frygtede by. Alle havde skraemt livet af os med diverse skraekhistorier om venner der var blevet overfaldet osv. Men som vi nu efterhaanden har laert er det ikke saa slemt, vi har indtil videre kun positive ting at sige om de byer vi har befundet os i. Efter en laekker overnatning paa et luksushotel (Vi siger tak til Jysk rejsebureau), i forhold til vores lowbugetovernatningsteder, gik turen mod Lake Titicaca. Vi startede med at sejle ud til de flydende sivoer, ogsaa kaldet Uros. Her blev vi inviteret ind i praesidentens hus som de eneste i gruppen (muligvis fordi vi var de eneste blonde og blaaoejede). Her blev vi klaedt i praesidentens kone og datters dragter, som er meget farverige! Saa kravlede vi ellers op i det mest (i gaaseoejne) stabile udkigstaarn paa oen. Det var lidt af en oplevelse.

Herefter blev vi sejlet i en sivbaad ud til sivhovedoen, hvor de viste os deres hotel ( smaa vaererelser bestaaende af siv) og sygehus, som dog var et rigtig hus bare bygget midt ude i soen. Senere paa dagen gik turen til Armantani, en klippeoe. Her blev vi modtaget af vores familier, som vi skulle overnatte hos. Efter at have kaempet os gennem den tynde luft op til derees bolig fik vi serveret en RIGTIG laekker frokost. Deres mad bestaar stort set kun bestaar af groentsager og stivelsesprodukter, da koed er for dyrt.Vi fik tilbuddet om at bestige Pacha Mama( oens hoejeste bjerg, beliggende i 4000 meters hoejde) og saa optimistiske som Cecilie og Line nu er mente vi at de kunne vi sagtens klare. Vi laa ogsaa i spidsen de foerste tre kvarter, indtil vi maatte sande at daarlige knae og tynd luft ikke er en god kombi for at bestige bjerge.

Efter endnu en omgang laekker mad blev vi klaedt paa til fest af vores i (gaaseoejne) mor. Her blev alle turisterne samlet og saa blev der ellers spillet lokalt musik. Vi blev hurtigt revet med af stemningen og sammen med de andre dansede vi den lokale dans den naeste time. Men saa var vi ogsaa godt traette og maatte sammen med vores (i gaaseoejne) far vende naesen hjemad. Paa grund af hoejderne blev der meget koldt, og efter at have pakket os ind i tre uldtaepper kunne vi endelig ligge os til at sove.

Dagen startede med endnu et laekkert maaltid og efter naermest graedefaerdige at have sagt farvel til vores nye peruvianske familie gik turen til Taquile. Her blev knaene og lungerne igen blev proevet af. Heldigvis viste vores guide os en urt der hedder Muña, som ved at dufte til det hjalp med at aabne op i vores lunger. Efter et par timers oplevelse paa oen maatte vi igen ned til baaden og maatte for denne gang sige paa gensyn til det fantastiske Lake Titicaca.

Dagen efter gik turen til Cusco, og efter en lang og meget turistpraeget tur ankom vi til vores endnu engang rigtig dejlige hotel. Vi fik hurtig en briefing om vores tur til Amazonas og efter et koeb af 50% deet, et vaekkeur sat til vaekke klokken 4 om morgenen, og foerste malarone pille spist, foelte vi os klar til at indtage junglen. Som advaret var det en noget bumpet tur derud og med Line der reagerede meget staerkt i sin mave paa enten malarone pillerne eller noget mad, var 7 timers koeretur og toilet ala open air ikke det man droemte mest om. Om aftenen blev vi indlogeret i et lodge og sammen med alle dyrerne og deres lyde omkring faldt vi hurtigt i soevn.

Herefter gik de foelgende dage med at sejle, gaa paa opdagelse efter diverse i dyr i junglen *Aber, taranteller, fugle, pumaer,* og hoere paa guidens fortaelling om hvordan det var for ham at vokse op i junglen ( Ja man maa sige han var noget passioneret omkring det)

Paa tredjedagen kom det vi begge havde ventet meget spaendt paa, at opholde sig og sove paa en platform midt inde i den tilgroede jungle. Her fik vi instrukser paa ingen snak, lyde eller lys hvis vi ville se dyrerne. Nogle forstod det bedre end andre da en fra vores gruppe straks satte sig til at gnaske kiks, suge alt saft og kraft ud af en juice hvorefter han begyndte at lege diskotek med sin pandelampe. Samtidig fik vi hver i saer en tid hvorpaa vi staa op og kigge efter tapirer. Da hverken Line eller Cecilie kunne overskue at sidde 2 timer for sig selv klokken bip om natten og kigge efter tapirer, blev de hurtigt enige om a tage tjansen sammen. Lige i det bliver vores tur vaekker guiden os og hvisker Tapir, Tapir og efter en halv times beundring og tagen billeder ligger vi os til at sove igen. Dog med en guide der var uforstaaende overfor at vi ikke var lige saa exited som ham over at se tapirer.

Naar ja, saa er man vel ikke i junglen for ikke at opleve jungleregn! Uheldigvis faldt det sammen med den dag vi skulle campe paa stranden og mens vi endnu en gang begav os ud i junglen med meget store og moerke skyer paa himlen, begyndte kokken og hans hjaleper at saette campen op. Pludselig (i hvertfald i foelge guiden), vi mente jo det havde lagt op til det laenge begynder det at styrte ned og fuldstaendig gennebloedte proever vi mentalt at forberede os paa at skulle tilbage til et telt der svoemmer rundt sammen med vores ting. Heldigvis havde kokken og hans team (lidt hurtigere) end guiden forudset at det ville regne og pakket sammen og gjort klar til at sejle os til et lodge. Paent negative og vaade ind til underbukserne matte vi endnu en gang proeve at finde det skoenne og oplevelserige ved junglen.

Med bagagen fuld af oplevelser vendte vi igen hjem til Cusco og hele dagen efter gik med at spise chokolade og laese og bare nyde at vi kunne ligge i en rigtig seng, bruge et rigtig toilet og uden at vaere fugtige over det hele.

Saa gik turen ellers til Macchu Picchu. Efter en koeretur godt op i bjergene, blev vi udstyret med en mountainbike og diverse udstyr dertil ( se billeder) og saa stod den ellers paa raes ned ad bjergveje, over smaa vandfald og gennem grus. Ved enden ventede der os en frokost og derefter blev vi koert ned mod floden, hvor vi skulle have vores instrukser omkring riverraftingen. Med en Line dar var sikker paa at hun ville falde ud ad baaden og blive taget af stroemmen begav vi os afsted og ja taenk engang det viste sig at vaere fantastisk sjovt. Staadig vaade og kolde (vi havde ikke haft mulighed for at skifte) blev vi koert til der hvor vi troede vores hostel var. Men naeh nej, foran ventede der os endnu en times gaatur.

Den efterfoelgende dag bestod af en masse hiking, ondt i knaene og en Line og Cecilie der var lidt negative over at der ikke var en eneste af de informationer vi havde faaet der stemte overens med virkeligheden. Heldigvis sluttede dagen af med at bade i hotsprings og da det jo var Cecilies foedseldag, en sang og en foedselsdagsoel. Det endte ud i tur paa det lokale diskotek i den by vi skulle overnatte i og med en masse dansen af salsa, sluttede dagen af med to smilende piger.

Paa tredjedagen skulle vi zipline og med udstyret spaendt fast begav vi os op i hoejderne. Herefter blev vi skiftesvis sendt afsted fra det ene bjerg til det andet indtil vi naesten naaede helt ned i bunden igen. Ja endnu engang skulle der hikes i nogle timer. Herefter fik man muligheden for at blive koert med tog til den by vi skulle overnatte i hvorefter man kunne faa et gaaende pick.up til hostel. Den chance benyttede vi os af, da vi begge havde ondt i knaene.

Saa kom dagen hvor vi naaede Machu Picchu. Virkelig spaendte og med kameraene klar drog vi afsted. Der var dog bare lige det ene problem at det var saa overskyet og vi rent faktisk ikke kunne se Machu Picchu. I loebet af eftermiddagen klarede det heldigvis op, og med en guidet tur rundt paa Machu Picchu endte det med at blive en rigtig stor oplevelse.

Nu sidder vi Mancora hvor vi har haft en uge med sol, badning, drinks og en masse afslapning og er begge klar til igen at tage paa nye eventyr.