Saa er vi ved at vaere naaet til vejs ende, paa en rejse der har fyldt os med livslange minder, og dette bliver derfor vores sidste blogindlaeg.

Sidst i hoerte fra os var vi paa vej mod Ecuador, som var 14 dage med hoejdesyge, daarligt vejr og diverse andre udfordringer :) Men ikke mindst var det 14 dage med oplevelser som massage, boogiebiler( naerdoedsoplevelse paa de ecuadorianske landeveje), og en helt fantastisk tur til Cotopaxi, som er en af verdenens hoejeste vulkaner. Vi besteg vulkanen op til 4800 meters hoejde, og en tur paa bare 300 meter derop ad tog os en halvanden time, det fortaeller lidt om hvilke forhold vi befandt os i, med en ekstrem tynd luft og meget op ad bakke :)

Vores ellers gode indtryk af sydamerikanerne aendrede sig ogsaa lidt paa de 14 dage, da de flere gange forsoegte at snyde os og var meget ubehoevlede. Dog var det her vi fandt en af vores yndlingshostels, da det viste sig at de havde fjernsyn og engelske dvd'er (Ja, vi lyder maaske lidt fjernsynsafhaengige men det var foerste og eneste fjernsynsoplevelse i 2 og en halv maaned) Det skal dog lige naevnes at det selvfoegelig ikke er alle ecudorianere der er slemme, vi har ogsaa moedt en masse soede receptionister, andre lokale og ikke mindst kineserdamen der serverede den bedste mad (vel og maerke kinesermad) vi har faaet paa stort set hele vores tur ;)

Vi maa jo indroemme at gensynsglaeden med Máncora i Peru var stor, da vi endelig saa sol, andre turister og ja ikke mindst poolen og de kolde drinks igen (som vi den ene aften vist fik lidt for mange af) Ja sankthans blevet fejret for fulde gardiner ;) Her stiftede vi ogsaa en masse nye danske bekendtskaber og det var dejligt med lidt "danskhed" ind imellem de engelske og israelske kolonier der havde overtaget Loki hostel. Saa var det ogsaa her vi for foerste gang valgte at vaske vores eget toej, vi fandt ud af at man kan komme langt med lidt snor, skraldespand, vaskemiddel og lunkent vand. Efter en masse afslapning og utallige dage med morgengymnastik ( Vi er ved at gaa lidt psykisk ned efter 3 maaneder med pizza og pasta og stort set ingen motion) drog vi igen mod Ecuador, denne gang til Quito. Byen er simpelthen saa stor at det tager 40 minutter plus 10 dollars til busstationen, og saa har man ikke engang naaet centrum. Koebenhavn go home!

Loerdag var store shoppedag paa et kaempe marked ved navn Otavalo. Ja vi gik nok lidt amok i gaveindkoebet saa hvis ikke vi ankommer til Danmark som planlagt, skal I ikke vaere bekymret, for saa staar vi stadig i Quito lufthavn og diskuterer hvor vidt 5-10 kilos overvaegt det skader. I dag har den bare staaet paa afslapning og flere forgaeves forsoeg paa at finde frokost, da stort set alt er lukket paa en soendag. Til gengaeld har der vaeret tid til at laese i diverse boeger, hvilket er vores nye middel til at koble af:)

Nu venter vi saadan set bare paa at komme hjem og genforenes med alle de skoenne ting og muligheder vi har i Danmark, som varmt vand, busser der gaar til tiden (til dels) og mad uden koriander (Cecilie maatte en enkelt gang fake en korianderallergi, bare for at slippe for dette vidunderlige krydderi) Hele den her tur har absolut sat nogle tanker i gang om hvor priviligerede vi er i Danmark, men ogsaa at en hverdag fungerer i Sydamerika, paa trods af de store natur og kulturforskelle. Vi ser allerede frem til vores naeste tur ud i den store verden, og til endnu engang at faa afproevet de nyfundne spanske gloser:)

Massere af varme knus fra los dos chicas Lina og Celia