Det er efterhaanden laenge siden i sidst har hoert fra os, saa det er vist ved at vaere paa tide igen. Saa hold fast paa hat og briller, det bliver en indlaeg med en masse nye oplevelser:)

Efter vores fantastiske tur til Iguazu, gik turen mod Tucúman, som var et stop paa vejen til Jujuy, da vi igen skulle indespaerres 20 timer i bus. Her moedte vi en "aeldre" australier, som gav os nogle gode rejsetips. Et par dage senere gik turen mod Jujuy og de fantastiske Salinas Grandes, ogsaa kaldet salt flats. Det var et fantastisk syn og oplevelse, da saltet er saa tykt at man kan staa og gaa ovenpaa det. Efterfoelgende fik vi en meget god, men speciel frokost, da vi for foerste blev introduceret for lamakoed. Saa kloge og rejsevante som Cecilie og Line nu er, var vi overbeviste om at det var oksekoed indtil vores guide paent maatte fortaelle os at det var lama vi sad og tyggede i :)

Nu gik turen mod Chile, som vi var meget spaendte paa at opleve, da vi kun havde hoert gode ting om det. Turen startede fantastisk, da vi blev koert op igennem Andesbjergene og videre ned igennem oerkenen. Da vi naar til graensen og skal have tjekket vores personlige informationer, beslutter vinden sig for at tage Lines nyudfyldte papirer (det skal lige siges at vi befandt os midt i en oerkenstorm), men saa soede og venlige de nu er hernede fik hun nogle nye papirer, hvor hun igen maatte erklaere at hun hverken havde frugt, koed eller korn med ind over graensen.

Foerste stop var i byen San Pedro de Atacama. Busstopstedet var graensekontoret som befandt sig "in the middle of nowhere" ude i oerkenen, og her maatte Cecilie og Line paent se paa at bagagen blev sparket ud af bussen, hvorefter den koerte vaek. Heldigvis stod der en masse andre backpackere der saa ligesaa forvirrede og overraskede ud over at vaeret blevet sat af her. Vi beslutter os for at foleges med den engelske Tom ind mod byen for at finde et hostel. Endnu en gang fik vi os en overraskelse da vores dorm viser sig at vaere en udedoers murstensbygning med koejesenge i 3 lag. Vi er vel ikke backpackere for ingenting, saa vi tog udfordringen op. Det viste sig hurtigt at Atacama var en hyggelig og flot by midt i orkenen, og vi naaede da ogsaa at finde vores yndlingsresturante, som tilboed andet end pizza, pasta og empanadas (som hovedsagelig var det resturanterne tilboed i Argentina)

Herefter gik turen til Arica, som er en dejlig surfe, slappe-dasse by. Efter et virkelig laekkert morgenmaaltid paa vores home away from home hostel, beslutter vi os at gaa ned til havnen for at finde en baadtur. Det lykkedes ogsaa, men vi fandt hurtig ud af at vi var roeget i en virkelig turistfaelde. Det var en "fin" rundtur i havnen.

Denne tur blev dog opvejet af en aftentur til nogle caves den efterfoelgende dag. Vores guide var den lokale surferinstruktoer, som saa paent lagde ud med at spoerge om vi roeg marihuana, og her maatte vi sige nej tak. Bortset fra det var det nogle virkelige smukke caves og en fantastisk solnedgang. Det var ogsaa her vi moedte vores 2 meget udadvendte,overfladiske og specielle canadiske venner, som vi besluttede at foleges med til Arequipa i Peru. Her blev vi "desvaerre" noedt til at skilles, da vi skulle bo paa 2 forskellige hostels.

Efter en dags opdagelse i Arequipa besluttede vi at booke en 1-dags tur til Colca Canyon. Allerede fra morgenstunden blev Cecilies og tildels Lines temperament sat paa proeve. Her moedte vi Hr. og Fru. Russia, som fyldte to dobbelsaeder i bussen, saa Line og Cecilie maatte sidde bagved hinanden paa et par enkeltsaeder. De lagde allerede daarligt ud ved morgenmaden. Hr. Russia valgte at spise 9 boller, inklusive de boller der skulle have vaeret til os, og vi var derfor noedt til -saa graadige som vi nu virkede- at gaa i koekkenet og tigge efter flere boller. Da vi endelig havde faaet tilkaempet os en bolle hver, valgte han at spise al syltetoejen med en ske af skaalen! Da bollerne var en smule toerre blev vi en smule negative og valgte at tigge syltetoej fra nabobordet. Men morgenmad fik vi. Da vi kom ud i bussen valgte Hr. Russia at flytte sig til et enkeltsaede foran Line da der kom et kaerestepar ind (Bussen er nu fyldt) Han var nu blevet traet og valgte at laegge saeddet ned, og vel og maerket ned over Lines knae, (som i forvejen ikke har det for godt) saa hun sad fastklemt mellem sit eget saede og den "lettere" overvaegtige Hr. Russia. Hun proevede paent at faa ham til at saette saedet lidt op saa hun kunne traekke vejret igen, men ingen reaktion. Efter flere timer med en lidt irritabel og fastklemt Line besluttede Cecilie at det var bedst at vi byttede plads. Da Cecilie ikke har ligesaa meget taalmodighed som Line, valgte Cecilie paa en lidt mere fysisk maade (hun satte et knae i hans ryg) at forklare Hr. Russia at det ikke var helt i orden at laegge saedet saa langt ned. Det var aabenbart ikke en behagelig oplevelse for Hr. Russia der med et sjovt udtryk i oejnene kiggede paa Cecilie og flyttede sig over paa et andet saede. Saa velopdragen som Cecilie nu er sagde hun selvfoelgelig tak. Paa trods af det var det en god tur med fantastisk natur,dyreliv og vulkaner.

Nu er turen gaaet mod Puno, hvor vi spaendte venter paa turen til Lake Titicaca.