Til at starte med vil vi gerne praesentere de to "chicas" nye argentinske navne: Lina og Cecîl. Vi har besluttet at doebe vores boern et internationalt navn, der kan udtales af de fleste!

Naa men hovedsagen i dagens blog er at vi de sidste to dage har slaebt os selv rundt i Buenos Aires' gader, og vi maa indroemme at vi efter mange aars haard traening er blevet gode cykelryttere (fortsaettelse foelger paa dette lille input) Vi er faktisk endt med at blive ret glade for byen, der foerste dag forekom os ekstrem kriminel og farlig, fyldt med suspekte mennesker. Men med vores backpackerbriller ser vi nu en pulserende by, bygget op af nogle facinerende bygninger. Den indeholder en fantastisk kultur og gemmer paa mange spaendende og laererige historier. Vi har Bl.a besoegt en stor katedral, Praesindentens nydelige - dog ekstrem pinke - bolig, samt vaeret en tur i det lokale supermarked. Som en del af vores udflugt igaar skulle Lina veksle nogle penge, og aldrig foer har vi foelt os SAA kriminelle Dem der skulle veksle penge sad paa et lille snusket kontor, med kaempe tremmer og panserende ruder ud til os. Der var ingen form for oejenkontakt, tilgengaeld blev vi overbegloet af de oevrige "kunder" :D

Tilbage til cykelturen: vi har idag varet paa en guidet cykletur rundt i nogle forskellige dele af BA. Og i den vilde trafik som vi tidligere har beskrevet var der det meste af vores cykeltur forgik, og vi ved nu at heller ikke cykellisterne foelger trafikreglerne. Vi er paa trods af vores naerdoedsoplevelse sluppet i god behold, med blot faa skrammer paa benene. Cykelturen tog os fra den rige del til slummen, steder vi aldrig selv ville ha sat vores ben. Til trods for vores skepsis omkring turen, endte det med at blive en oplevelse vi ikke ville ha vaeret foruden. Vi saa desuden en masse historiske monumenter, og kom bl.a forbi mur til minde om de 642 soldater som doede under krigen mellem England og Argentina. For den argentinske leder handlede det om at dominere, og han sendte derfor unge maend og drenge i krig uden nogen form for forberedelse paa hvad der ventede dem. 400 begik efterfoelgende selvmord paa grund af det enorme pres de var under. Disse maend var ikke inkluderet paa mindestedet.

Som i nok kan hoerer er vi blevet gode til at komme omkring i BA, men har imellem tiden lagt vores hjerne hjemme i vores lockers paa hostel. Det er nemlig lykkedes os at bestille en bus til San Antonio de Areco, uden at tage hensyn til paasken, som aabenbart ogsaa bliver fejret i Argentina, og der var derfor fullybooked paa alle hoteller, B&B og hostels i San Antonio. Vi er derfor blevet tvunget til at blive en ekstra dag i BA, og da der jo selvfoelgelig ikke er plads paa vores nuvaerende hostel, maa vi pakke sammen imorgen og tage en overnatning sammen med vores nye ven ude paa gaden - man har vel ikke sovepose med for ingenting (Just kidding; vi skal ud og finde et nyt hostel imorgen formiddag, men det skulle ikke vaere noget problem i BA)

Vi haaber vi kan faa overfoert nogle billeder, inden vi rejser fra byen saa i kan se hvad vi tuller rundt og laver hernede :)

Kys og konfetti Lina og Cecîl