Med kun en almindelig uge tilbage på Lindenwood før eksamensugen skydes i gang er det blevet tid til den nok sidste blogupdatering fra Amerika. Selvom sidste semester gik hurtigt har dette semester føltes endnu kortere og jeg kan ikke fatte at jeg snart er tilbage i Danmark igen.

Først og fremmest vil jeg lige berette lidt fra en aften for et par uger siden. Efter som at Ciara og jeg begge fyldte 21 i løbet af Spring Break og derfor ikke havde mulighed for at fejre det med vores venner på Lindenwood vi besluttede at vi ville invitere en gruppe venner på sushi og derefter Bistro! Vi tog af sted ved 20-tiden og mødte op med dem alle sammen hos Sushi Ai som er vores lokale sushi sted. Der hyggede vi med vores venner fra Amerika, Frankrig, Canada, Brasilien, Tyskland, Israel og Nepal. Derefter sagde alle farvel og tak for en god aften. Ciara og jeg forlod Sushi Ai som de sidste sammen med Lindsey der skulle køre os til Bistro. Sådan gik det dog ikke helt. Da vi trådte udenfor Sushi Ai fik vi bind for øjnene og derfra havde vi ikke rigtig kontrol over hvad der skulle foregå. Vi kørte i 10 minutters tid inden vi blev ført ud i den kolde luft. Folk råbte efter os at vi skulle skynde os at løbe væk mens vi kunne, og der var ingen tvivl om at vi vidst befandt os på Main Street pga. den stemning der var omkring os. Jeg havde dog ingen anelse om hvor det var vi blev ført ind da vi gik gennem en dør, og ned af en stejl trappe men da vi fik lov til at tage bindene af øjnene stod vores venner igen foran os og råbte SURPRISE! Helle havde lejet et rum i kælderen i en af barerne på Main Street og pyntet rigtig fint op. Der var vi så og festede i et par timer på Mutti's regning og det var bare rigtig dejligt at man havde et sted for sig selv og sine venner at fyre op for en god fest. Det var helt klart en af de bedste aftener på Main Street!

Den forgangne weekend havde vi besøg af Ciara's ekskæreste, Paul, som hun stadig er rigtig gode venner med. Paul arbejder dette år i Virginia så han besluttede sig lige for at komme forbi og se hvor det er Ciara har været et helt år. Han kom torsdag formiddag, og efter at mine klasser var overstået tog Paul, Ciara og jeg ned og fik en kop kaffe og en smoothie på en lokal cafe på Main Street. Jeg tror ikke helt vi er klar over hvor heldige vi er, at vi har Main Street med alle restauranterne, cafeerne, og barerne kun 10 minutters gang fra vores universitet. Mange universiteter ligger ude i ingen ting. Været var rigtig fint så det var dejligt at sidde uden for og bare slappe af. I øvrigt havde Paul lejet en vildt fed bil, jeg ved selvfølgelig ikke hvad det var for en slags, men vi fik da kørt lidt rundt på campus og de studerende vendte sig rundt og kiggede efter os. Haha. Efter ikke at have haft en bil hele semesteret var det lidt sjovt lige pludselig at have den fedeste bil på hele campus!

Torsdag aften tog vi Paul ned og vise Bistro som han havde hørt en hel del om. Jeg var lidt bange for at han ville blive skuffet da, hvis man tænker lidt over det, faktisk ikke er noget specielt. Jeg er dog sikker på at han havde en god aften, for da vi kørte hjem i taxi senere, forstod jeg ikke længere hvad han sagde fordi hans irske accent var blevet markant forstærket i løbet af aftenen.

Fredag holdt Lindsey surprise fødselsdagsfest for sin kæreste Andy. Først var vi dog lige på besøg hos familien Haar (der hvor jeg holdt Thanksgiving) der selvfølgelig bød på aftensmad og inviterede mig på Thanksgiving igen næste ar. De havde lige investeret i en golfvogn/græsslåmaskine med plads til 8 personer. De har også kun 3 andre i forvejen, men der var dog stadigvæk plads til den ved siden af deres andre 7 biler. Lindsey havde ellers købt drikkelse, chips og pynt ind til festen, men selvfølgelig havde Ms. Haar da lige været ude og handle lidt ekstra ind for en sikkerhedsskyld. Jack, deres ældste barnebarn på 4 år rente rundt og lejede med nogle rimelig store togvogne som en gang imellem blev tabt på gulvet. Da jeg tog en af dem op fortalte Lindsey mig at de koster omkring 2500 kr. stykker… efter at have fået aftensmad kørte vi ud til Andy's lejlighed i St. Louis hvor vi skule overraske ham med fødselsdagsfest. Hans søster havde taget ham ud til middag og vi havde et par timer til lige at få gjort lidt rent og pynte op. Lindsey havde haft lidt problemer med at få hans venner til at dukke op, men heldigvis kom der lidt familie og et par gutter inden vi råbte SURPRISE da han kom gående ind ad døren. Det var en hyggelig aften med nogle Amerikanske drukspil, som jeg helt klart vil bringe med mig hjem og udsprede blandt den danske ungdom.

Lørdag tog Paul os downtown i hans lækre lækre bil. Vi kørte ned til the Arch, som er St. Louis vartegn. Det er en kæmpe bue og endelig havde vi tid til at tage op i den. I fik købt billetter men vi havde en ventetid på 1½ time. Mens vi ventede blev det rigtig uvejr. Uvejr i Missouri er ikke uvejr som i Danmark. Først blev det annonceret over højtalerne at folk ikke måtte gå udenfor og turerne op i the Arch blev holdt standby i et stykke tid. Heldigvis fik vi dog lov til at tage op efter at det værste uvejr havde lagt sig. Turen op i the Arch foregår inde i en lille bitte kabine og man kan se hele vejen ned hvis man kigger ud af et vindue. The Arch er lidt over 200 meter høj og midten af buen for over bliver holdt oppe af kræfterne fra hver side af buen. Den blev bygget som porten mellem øst og vest som Mississippi floden deler. Da vi nåede toppen efter 5 minutters elevatorkørsel kunne vi rigtig mærke hvordan konstruktionen svajede fra side til side. Selvom vi efterhånden har været oppe i nogle skyskrabere der er en del højere hvor det altså noget andet at stå så højt oppe i en bueformet bygning. Der var små vinduer så man kunne få et flot overblik over St. Louis og floden.

Da vi igen kom ned på fast grund kørte vi videre til midten af St. Louis hvor vi skulle prøve en sportsbar som hedder Hooters. Hooters er en kendt Amerikansk kæde (jeg havde ikke lige hørt om det før). Det er en af de barer hvor de viser sport på fjernsyn over det hele og piger vimser rundt i korte shorts og servere mad. Det var sjovt nok og prøve og efter en lang dag var vi da også blevet ret sultne. Mens vi sad inde på Hooters blev det igen rigtig uvejr. Ude på gaden blev det helt mørkt og pludselig begyndte det er hagle med de største hagl jeg nogensinde har set. Det efterlod da også en del hakker i Paul's lejede bil, men heldigvis havde han købt forsikring, ellers havde det været rigtig rigtig dyrt for ham! Andre biler fik ødelagt ruderne fra haglene og i et stykke tid var gaderne helt dækket af store isklumper. Da vi kom hjem tog i biografen og så "The Lucky One" som man da overhovedet ikke kunne regne ud hvordan endte. Det var dog en rigtig hyggelig weekend med Paul, som kørte os rundt som en privatchauffør hele weekenden.

Ellers så er Rugby så småt ved at være ovre, men det efterlader dog mere tid til at løbe igen. Det har været en rigtig god oplevelse for mig at prøve kræfter med Rubgy og rigtig opleve hvordan sport er en stor del for mange af de studerende på et Amerikansk universitet. Dog vil jeg sige at jeg næppe fortsætter næste år. Mange af de andre piger har spillet et par kampe for deres gamle hold hvis de har spillet i nærheden (hvilket betyder i en radius af fem timers kørsel i Amerika) og jeg er nu den eneste spiller tilbage der ikke er skadet. Derfor synes jeg nok ikke helt at Rugby er det værd og jeg holder mig nok bare til mit løberi fra næste semester. Jeg kan ikke vente til at komme hjem til min gamle rute. Ciara og jeg har dog fundet en god rute nede ved Mississippi floden, men intet måler sig med den sydfynske natur!

Ellers så prøver jeg at bruge mest mulig tid sammen med Ciara og Helle inden jeg til næste år ikke længere vil have dem her mere. Heldigvis kommer der et par nye danskere til næste år, så jeg er ikke helt alene og kan snakke lidt dansk hvis jeg får brug for det. Jeg går stadig og venter på svar fra SU, jeg skulle gerne have det om 30 dages tid. Kryds fingre for mig! Jeg fik forhøjet mit scholarship efter et par møder med nogle vigtige vigtige mænd. Det var rart at Lindenwood ville hjælpe mig lidt økonomisk. Far og jeg er igen gået ind på jagten på nogle legater, denne gang lidt mere seriøst. Dog fik jeg brev fra A.P. Møller i starten af sidste uge. De måtte beklage, men de kunne desværre ikke hjælpe mig…det var nok lidt dårlig timing. Jeg har fået en del afslag, men jagten er ikke slut endnu. Lindsey spiller lotto i håbet om at vinde de $325.000.000 der er jackpot, for så vil hun nemlig betale min tuition for mig siger hun.

Jeg vil slutte af med at sige at jeg bare glæder mig som et lille barn til at se jer alle sammen igen. Selvom det er trist at mit år i Amerika snart er ovre, så er det jo kun positivt at det har været så godt, at det er gået hen til (forhåbentligt) at forlænge sig til 2 (eller 4). Jeg glæder mig rigtig meget til familiefest den første weekend jeg er hjemme, det er til gengæld rigtig perfekt timing! Jeg glæder mig til at se mine venner og jeg glæder mig til igen at være dansker i Danmark i stedet for dansker i Amerika. Om 14 dage sidder jeg i en flyver på vej mod Danmark, en hel del rigere på oplevelser og erfaringer, en hel del mere selvstændig og højst sandsynlig rigtig ked af det, men kun fordi jeg ikke fatter hvordan jeg kan blive ved med at være så forbandet heldig som jeg er!