Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d.26/6-09:
Sidste dag på Zanzibar - intet mindre end sørgeligt!
Dagen er gået alt for hurtigt; jeg har været rundt og handle lidt i de små gadebutikker, taget lidt "sidste sol" på stranden og fået pakket min kuffert. Det hele er sådan lidt underligt, for om lidt er alt pludselig slut.
Vi havde valgt først at tage færgen hjem kl.16, så vi faktisk fik en hel ekstra dag herovre. Jeg synes dog det var svært at nyde den, tænkte hele tiden på, at vi snart skulle hjem og sige farvel til alting.
Det var heldigvis en hurtig-færge denne gang, det tog kun 2 timer at sejle til Dar, og vi fik pladser ovenpå, oppe på dækket, så vi kunne få frisk luft. Det gjorde den ellers ikke så rare sejltur lidt mere behagelig. (fik det dog lidt dårligt, da jeg opdagede en kineser, som blev ved med at stå og brække sig i en lille pose foran mig..)
Da vi kom tilbage til Dar, fik vi aftensmad, og Caroline og jeg gik på nettet en times tid.. Herefter var det faktisk direkte i seng!
Forresten.. Michael Jackson er død i nat, så hele Tanzania er i fuldkommen sorgtilstand.. Passer fint til vores humør, øv altså!
Knusi
- comments