Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d.19/6-09:
Besluttede mig for at tage med Clare og Steph til "Prison Island" i dag, hvilket viste sig at være en rigtig god beslutning.
Prison Island er en lille ø ud for Zanzibars kyst, der har fået sit navn fra koloni-/slavetiden, hvor fængsel var øens tiltænkte funktion. Det blev den dog aldrig brugt til, men i stedet blev den i en årrække "isolationssted" for syge med gul feber. Øen er en fantastisk lækker bountyø, der også er kendt for sine kæmpeskildpadder - de 2.største i verden, kun slået af dem på Galapagos øerne.
Edwards 12-årige kusine Vivi tog også med os derud, hun er på ferie herovre, og havde aldrig prøvet at være på øen før. Hun var heldigvis stille og rolig og meget sød pige :)
Vi sejlede derud i en dhow, de gammeldags, lange smalle træbåde, det var ret sjovt at prøve.
Da vi ankom til øen blev vi lidt overrasket over, hvor lille den skønne kridhvide sandstrand var, men da vi nærmest var de eneste der var på hele øen, gjorde det jo ikke spor.
Først skulle vi allesammen komme med hen at se kæmpeskildpadderne, der var indenfor en stor indhegning. De var virkelig enorme, og til vores store overraskelse skulle vi ikke bare se på dem, men faktisk gå rundt mellem dem og fodre dem med nogle store grene med grønne blade på. Det var rigtig sjovt og rimelig vildt - blev ret så bange, da jeg pludselig opdagede, at jeg faktisk stille og roligt blev omringet af skildpadder (sprang over et lille hegn for at slippe væk..) Men alt i alt en rigtig god og spændende oplevelse!
Resten af dagen lå vi faktisk bare på den fantastiske strand og solede os og badede i det virkelig skønne hav :) Vejret, stranden og havet var altsammen så lækkert, man kunne ikke ønske sig et bedre sted at tilbringe sin dag!
Om aftenen, da vi var kommet tilbage til Zanzibar, gik vi på "food-market" igen, Karina har været syg og har ikke set det endnu, og ville derfor gerne derhen igen.
I dag fik jeg smagt haj (hvis det altså virkelig var det) og tun på grillspyd, grillet sød banan og "fruit bread", en eller anden mærkelig frugt, som grillet, blev til en slags brød.. (mystisk)
Vi hyggede os længe dernede, det er et rigtig rart sted med mange søde folk - vi har allerede fået os en god ny ven, Muddi.
Knus fra Line
- comments