Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d.25/6-09:
Synes selv jeg er super modig - sagde ja tak til at tage med Karina, Clare, Steph og Danielle på delfintur i dag! Skulle op lidt over 5 i mroges og afsted fra hotellet kl.6. Vi kørte sydpå en times tid, og så var vi der. Vi fik alle udleveret dykkerbriller, snorkel og svømmefødder (panikkede et kort øjeblik - af en eller anden grund havde jeg ikke lige tænkt over, at det at svømme med delfiner nok involverede en snorkel, som jeg ellers er hader..)
Næste overraskelse var båden, som ikke ligefrem var så sikker og moderne, som vi alle havde forestillet os, bestemt ikke særlig speedbådsagtig.. Det var faktisk bare en træbåd med en lille motor, og nogle brædder på tværs, som vi kunne sidde på. Sejlturen hen ad kysten var rimelig vild, mega store bølger, og vi havde alle et par nervøse øjeblikke (desuden fyldtes både med mere og mere vand, og vi havde vores strandtasker liggende i bunden med kamere og det hele..) Vi fik bare besked på, at hvis vi så nogle delfiner et sted, skulle vi sige til, så ville han sejle derhen, så vi kunne hoppe ned i vandet til dem!
Pludselig så både Karina og jeg delfiner, der sprang op af vandet lige frem foran båden! Vi sejlede tæt hen til dem, og så råbte manden, der sejlede vores båd, ellers bare "go in! Go in!". Det er rimelig svært at beskrive hele den ret sindsyge delfin-seance, men vi skulle hele tiden hoppe ned i vandet, når delfinerne var der, skynde os oppe i båden igen, når de kom for langt væk fra os (ikke så let som det lyder med kæmpe svømmefødder og en stige, der ikke sad fast på båden..!) og så sejle efter delfinerne igen og gentage mønsteret! Var i alt i vandet med delfinerne 4 gange tror jeg, 2 af gangene var jeg ret langt fra, en gang svømmede de ret tæt ved siden af mig, og den sidste gang, var der 4 delfiner lige under mig! Det var så vildt, der var en lille unge under mig, som snurrede rundt :) Som sagt, svært at beskrive, men en virkelig unik og fantastisk oplevelse for livet!
Det var vildt hårdt, fik simpelthen slugt så enorme mængder havvand (derfor jeg hader at snorkle!), især den første gang i vandet, hvor jeg panikkede rimelig meget, så jeg nærmest ikke kunne hverken svømme eller dykke, bare forsøge at få vejret og finde ud af, hvor i alverden vores båd var henne.. Det var også ret vildt, at man bare skulle lade sig svinge ud over kanten af båden og ned i det dybe hav! Stephanie væltede bogstavelig talt sidelæns ud over bådens kant den ene gang!
Efter delfinerne sejlede vi hen til nogle koraller hvor vi snorklede lidt, men efter delfinerne, virkede det ligesom ikke så overvældende.. :)
Inden vi tog afsted på turen havde Stephanie fortalt mig, at navlepiercinger pga. deres glimten kunne tiltrække barracudaer, så af frygt for sindsyge hajer, tog jeg min ud. Heldigvis glemte jeg fuldstændig alt om hajerne da jeg var i vandet - dog ret skræmmende at tænke på, at de også har været i havet et sted samtidig med os..!
Vi kørte tilbage til Stone Town, hvor vi fik en slags minifrokost, og så kørte vi tilbage til hotellet. Var hjemme igen lidt i 11, så havde stadig masser af tid tilbage af dagen - så var det naturligvis strandtid! Havde det dog, vist for første gang hernede, fuldstændig ulideligt varmt, det føltes virkelig som om, at der var ild i hele min krop, så var der kun til kl.14., hvorefter vi tog hjem for at slappe lidt af..
Om aftene tog vi ud at spise på en restaurant, en rigtig hyggeligt en, med udsigt over havet. Fik lækker passionsfrugtjuice og vegetar/grøntsagsret med ris :)
Bagefter gik vi med alle de andre voluntørerer (der er kommet en ny gruppe i dag) og Selestine og Edward til en lokal bar i nærheden af hotellet, Prince Chris Garden, hvor vi bl.a. mødte en meget sjov og underlig dansk mand, der skiftevis boede 6 mdr. på Zanzibar og 6 mdr. på Christiania. Han var rimelig skæv og langt ude, men det var i det mindste sjovt at snakke dansk med nogle andre mennesker!
Knus fra Line
- comments