Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen. Mange gange undskyld for den alt for lange ventetid med bloggen, men der er bare sket saa meget hernede, saa vi har ikke haft tid til at skrive noget.
Men hvor skal vi naesten starte? Efter vi havde besoegt Louise i Christchurch, var vi klar til at tage videre til Kaikoura, som ligger lidt nord for Christchurch, men stadig paa oestkysten. Kaikoura er kendt for dets maritime liv, det vrimler med kaskelothvaler og delfiner samt langustere deroppe. Kaikoura er maori, og betyder "at spise langustere", men vi fik desvaerre ikke smagt nogen, da det var lidt for dyrt for os. Turen derop tog et par timer, og efter ankomst skulle vi paa hvalsafari. Turen foregik i ret haard vind, saa boelgerne var ret hoeje, og baaden vippede en del, hvilket medfoerte en del maveonde, men det blev hurtigt glemt, da vi fik hele tre kaskelothvaler at se paa turen. Det var et fantastisk syn at se de 13-18 meter lange kaemper paa 10 meters afstand, og helt klart de naesten 1000 kr. vaerd:)
Dagen efter fortsatte turen til Nelson, som er kendt for at vaere solskinshovedstaden i NZ. Her boede vi to naetter, og var paa en dagslang gaatur i den overvaelendet smukke nationalpark "Abel Tasman", opkaldt efter hollaenderen Abel Tasman, der som den foerste hvide mand opdagede NZ. Nationalparken ligger egentlig paa fastlandet, men pga. taet regnskov, var det kun muligt at komme dertil via vandtaxi. Parken er en skoen cocktail af regnskov, lange og naermest guld sandstrande, samt turkisblaat vand - ikke saa daarligt:) Det var en fem timer lang gaatur paas tolv km i et meget bakket terraen, saa vi fik rigtigt brugt bentoejet.
Efter to dejlige dage i Nelson tog vi d. 21 maj videre til den lille flaekke Westport, som er tidligere guldgraverby, og som plejede at vaere fuld af liv, men i dag er den en lille soevnig flaekke, med underligt udseende mennesker - vores chauffoer/guide Flea fortalte, at grunden til folk ser lidt underlige ud paa vestkysten er, at der ikke er saa mange mennesker paa vestkysten, og derfor har folk tit giftet sig med enten kusiner eller faetre. Hun arrangerede ogsaa en fotokonkurrence, hvor man skulle tage billeder af den grimmeste lokale man kunne finde - det var meget sjovt. I Westport var vi ude at sejle i jetboat, hvilket var super sjovt baade pga. baadens fart, men ogsaa fordi kaptajnen kunne lave en masse sjove spin med baaden. Han var desuden lidt af en oplevelse i sig selv, da han var utroligt morsom, saa det var en god oplevelse. Om aftenen gik vi paa pub, da der var live irsk musik, hvor vi moedte de mennesker, som vi har vaeret sammen med lige siden - et godt mix af nationaliteter, et styk peruvianer, en canadier, en sydafrikaner, en svensker, en oestriger, to brasilianere, en dansker og to englaendere - og vi har haft det kanon sjovt sammen med dem. Vi blev ret fulde i Westport, saa busturen dagen efter var knap saa sjov, og dog, man har altid lidt lettere til latter med toemmermaend:)
Naeste stop var Lake Mahinapua, et ret saa oede sted (laes et hul), hvor vi boede paa The Poo Pub, som er ejet af en 85 aar gammel mand, der heldigvis stadig er ret frisk og sjov. Generelt kan man sige om folk fra vestkysten, at de er ret specielle, og man moeder mange skaeve eksistenser. Her holdt vi udklaedningsfest, hvor temaet var "par", og vi klaedte os ud som trae og skovhugger. Det var en sjov aften, men knap saa vaad som aftenen forinden. Efter Poo Pub gik turen til Franz Josef, som er kendt for sine gletchere, og her var vi ogsaa to dage. Vi brugte en halv dag paa gletcheren, hvilket gav ca. to timer paa isen, hvilket var udmaerket og selvfoelgeligt super flot - og koldt. Paa et tidspunkt kunne man proeve at gaa igennem et meget meget smalt hul i isen, hvor Uffe sad fast, og guiden blev noedt til at traekke ham ud - Line havde ellers sagt til ham, at han ikke kunne vaere derinde, men om han ville lytte... Hotellet i Franz Josef er nok det bedste vi har boet paa indtil videre, standarden varierer meget, men her havde vi eget tv, koeleskab og bad! Desuden var der gratis spabad, saa det var naermest luksus.
Efter Franz Josef havde vi en overnatning i Wanaka, som vi desvaerre ikke fik saa meget at se af, da vejret var lort, og skyerne daekkede de smukke omkringliggende bjerge.
Queenstown var naeste stop paa turen, og der brugte vi tre dage. Den foerste dag var Uffe ude at proeve Canyonswing, en kombination af bungyjump og sindssyg stor gynge paa tvaers af en kloeft, og det var han helt vild med - han fik to hop, det foerste med ryggen mod kloeften, hvor han skulle hoppe baglaens ned i intetheden, det andet hang han med hovedet ned af, hvor guiderne slap ham. Line er en toes, saa hun noejedes med at kigge paa - hun har dog bestemt sig for, at hun vil proeve at skydive i Taupo fra 4 kilometers hoejde, saa det bliver spaendende. Om aftenen var vi i byen, og det blev endnu engang en lidt for vaad aften, hvilket er svaert at undgaa, da Queenstown har et fantastisk byliv med over 100 barer - det svarer til en bar pr. 8.5 indbygger. Dagen efter spiste vi morgenmad paa den gyldne maage, og tog en aflspaningsdag, Uffe spillede frisbeegolf med gutterne, og Line kiggede butikker med pigerne. Om aftenen havde vi Glee-maraton (tv-serien) paa vores vaerelse, da alle var traette og ugidelige. Om torsdagen var vi paa dagstur til Milford Sound, som er noget af det flotteste natur der er hernede, hvilket ikke siger saa lidt, for hold da kaeft hvor var det smukt - turen inkluderede en to timers sejlads paa fjorden med frokostbuffet, saa det var ganske fornemt. Aftenen blev brugt paa henholdsvis druk og poledancing, Line og de andre piger havde meldt sig til et to-timers kursus, og det var super sjovt og haardt! Derefter moedtes vi med fyrene og tog i byen, og der blev endnu en sjov aften i NZ. Det var desuden den sidste dag med en del af slaenget, saa det var ogsaa lidt vemodigt:(
Igaar gik turen atter mod Christchurch, hvor vi har to dage, i morgen rejser vi mod nordoeen, hvilket vi glaeder os til. Vi har stadig en rejsefaelle, Kari fra Canada, efter vi igaar sagde farvel til Michelle fra Sydafrika, verdens gladeste menneske, og vi savner hende allerede, men vi er glade for stadig at have Kari med, som vi skal foelges med resten af turen - vi skulle i oevrigt hilse:)
Det var de sidste to uger i ALT for korte traek, vi har oplevet saa meget godt, at det er umuligt at faa skrevet med paa bloggen - vi har ogsaa taget en masse billeder af den betagende smukke natur hernede, men computerne samarbejder ikke rigtigt med os, saa I maa maaske vente med billeder til vi kommer hjem, men vi skal nok proeve igen.
Det var alt for nu, vi savner jer, og haaber I har det ligesaa godt som vi har.
Knus og kram og kaerlighed fra Uffe og Line
- comments