Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle, saa er det igen blevet tid til en lille opdatering fra det kolde syd!
Vi befinder os p.t. i Rotorua, hvor vi har vaeret siden igaar fredag. Rotorua er NZ's hoejborg for termisk aktivitet, saa det vrimler med hot pools, gejsere og vulkaner i omraadet. Naar vi er faerdige med at skrive her, skal vi med Kari ud at se og lugte naermere paa disse naturfaenomener, hvilket vi glaeder os til. Igaar var vi selv ude og riverrafte, hvilket var super sjovt, men ogsaa lidt skraemmende, da turen indeholdt et vandfalds-fald paa 7 meter - det skulle vist nok vaere verdens stoerste fald for riverrafting, saa Line var mildt sagt lidt bange mens Uffe var vildt begejstret lige inden vandfaldet! Vi overlevede dog, og det viste sig at vaere ret sjovt:)
Igaar aftes var vi ude og besoege en traditionel maori-landsby, hvor vi blev introduceret til maoriernes (NZ's indfoedte) historie og kultur gennem sang, dans, skuespil og en super laekker buffet, som blev tilberedt under jorden. Det var en vidunderlig oplevelse, og helt klart en af de bedste vi har haft hernede.
Ellers har vi egentligt ikke foretaget os det store, vi har proevet at spare lidt paa pengene, da Queenstown tog lidt haardt paa budgettet!
I mandags ankom vi til Wellington, NZ's hovedstad, hvor vi var paa NZ's nationalmuseum, Te Papa, som betyder "Vores Sted". Det var et rigtigt flot og spaendende museum, sm havde seks etagers udstillinger om NZ's historie, kultur, naturhistorie osv - og saa var det gratis:) Om eftermiddagen regnede det haeftigt, saa vi smuttede en tur i biografen, og det var saadan set det vi lavede i Wellington.
Dagen efter, i onsdags, tog vi til Taupo, hvor den stod paa ren afslapning. Vi lavede faktisk ingenting, vi spillede lidt pool, drak lidt vin, og gik nogle ture. Igaar ankom vi saa til Rotorua, og i morgen skal vi paa vores allersidste bustur med Kiwi mod Auckland, hvilket bliver lidt vemodigt. Vi har fem hele dage i Auckland inden vi flyver mod US fredag aften, saa vi har masser af tid til at faa shoppet lidt gaver og andet godt:)
Det var alt for nu, vi savner jer som altid, og glaeder os en lille smule til sommer og sol i baade USA og DK:)
Knus og kram fra Uffe og Line
- comments