Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen, saa har vi endelig faaet adgang til internet igen, efter ca. 30 timers rejsen fra Vietnam til NZ. Vi floej fra HCMC tirsdag morgen kl. 9.45 og efter transit og otte timers venten i Bangkok til Auckland, en tur paa 10 timer, hvor vi heldigvis havde en hel raekke saeder for os selv, saa det gav lidt mere plads. I Auckland ventede vi et par timer, for til sidst at tage et fly til Christchurch paa halvanden time - hele turen tog haardt paa os, og foerst i dag er vi ved at vaere paa toppen igen. Men vi skal ikke brokke os, for NZ er indtil videre intet mindre end vidunderlig. Vi ankom til vores hostel, som ligger i en stille gade taet paa bymidten, torsdag aften, og gik i seng med det samme. Fredag morgen sov vi laenge, og tog om eftermiddagen ud til NZ's svar paa Givskud Zoo, hvilket var rart, da vi traengte til at komme lidt ud i naturen efter HCMC og flytur. Vi saa bl.a. den beroemte, indfoedte fugl, kiwi'en, som er en fugl paa stoerrelse med en hoene, og som er ret saa nusser - det er NZ's nationalfugl, og den lever kun hernede, og er i oevrigt flere mio. aar gammel.
Fredag aften moedtes vi med Louise, en kiwi-pige, som har vaeret paa ferie i Danmark, hvor hun moedtes med Uffes familie, og vi spiste middag sammen med hende paa en italiensk restaurant, hvilket var super hyggeligt. Hun fortalte en masse om landet og sig selv, og omvendt. I dag tog Louise os med ud paa en super flot (og latterligt haard) trekkingtur i hoejlandet omkring Christchurch, ogsaa kaldet Port Hills. Vi gik i det bakkede terraen i omkring halvanden time, og vi kunne godt maerke, at Vietnam havde taeret paa formen - en smule pinligt, da Louise, som er opvokset med disse aktiviteter, naermest sprintede baade op og ned af de meget stejle og faarelortsbefaengte bakker! Det var en smuk trekkingtur, og Louise var rigtigt god til at fortaelle om omraadets historie. Vi tog en masse billeder, men overraskende nok, kan computeren her ikke finde ud af, at laegge billeder ind. Louise har vaeret en rigtig god guide, og det har vaeret en super start paa NZ-turen at have kontakt med en vaskeaegte kiwi:)
Her til aften var vi i biografen og se Robin Hood, og den var GOD! Tag ind og se den, I vil ikke fortryde det - Russel Crowe er i oevrigt foedt i NZ, og i foelge Louise, slaas NZ og Australien lidt om, hvorvidt han er kiwi eller australier.
I morgen staar den paa butikskiggeri, hvis de da har aaben paa en soendag, det har vi vaennet os lidt til i Vietnam, saa vi krydser fingre. Paa mandag gaar turen videre til Kaikoura, som ligger laengere oppe ad oestkysten, og er bl.a. beroemt for sine hvalsafarier og delfinsvoemninger, som vi haaber paa at have raad til - det er vist lidt smaadyrt:)
Det var alt for nu, haaber I har det godt derhjemme.
Knus og kram fra Uffe og Line:)
P.S. Tidsforskellen er nu paa plus 10 timer, saa vi er en smule foran:)
- comments