Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen :)
Jeg har haft en rigtig god uge i denne uge. På arbejdet har alt gået godt og jeg har fået et rigtig godt forhold til mange af ungerne nu..
Onsdag var vi alle sammen oppe i kvindefængslet og se danseopvisning. De indsatte var delt i to hold og havde hver især lavet kostumer og cheerleading-dans. Det var en rigtig sjov oplevelse og de var alle sammen rigtig glade for at se os. De fleste kvinder sidder inde pga. pengesager. Tyveri og lign. Dog har de siddet inde i mange år rigtig mange af dem. Desværre fungerer det sådan hernede, at der kan gå 3-4 år inden deres sager bliver taget op, og når de så endelig får en dom trækkes den tid de har siddet i fængsel ikke fra. Så mange af dem ender med at sidde inde i 8-10 år for eks. tyveri. Mange af deres mænd og kærester sidder også i fængsel, så deres børn har desværre den triste skæbne, at de er overladt til sig selv, hvis ikke de har nogle bedsteforældre eller lign. der kan have dem. Trods det har kvinderne det udadtil rigtig godt i fængslerne - De er glade og smilende. Der er en indtern regl i fængslet om, at det ikke er tilladt at have sex, kysse eller anden fysisk kontakt med hinanden, da det kan skabe en masse problemer. Dog tvivler jeg på, at det helt bliver holdt, da mange af kvinderne mere ligner drenge end piger og de går op og ned af hinanden hver eneste dag. Men det er dog ikke noget, der bliver snakket om. alt i alt var det en rigtig fed oplevelse, og vi fik alle en halskæde af de indsatte som tak for, at vi kom og så dem danse. Det skal lige siges, at kvindernes arbejde i fænglset er at lave smykker, som så bliver solgt videre. Før tjente de p700 om ugen, men pga. finanskrisen sælger de nu kun for p70 om ugen, så de indsatte hernede har skam også deres problemer med finanskrise og sådan noget.
Igår, torsdag var jeg så på tur til lossepladsen sammen med en del af de andre. Flemming kom og hentede os kl. 14.00 og efter en halv times køretur stod vi omgivet af skrald. Det er nok den oplevelse, der har gjort størst indtryk på mig indtil videre. Der er blevet bygget en skole derude, hvor ungerne kommer og har lidt undervisning. Når det så er overstået får de besked på, at ligge uniformerne og ellers traske ud til deres "hjem" igen. De lever ned deres familier i hjemmelavede huse midt på lossepladsen. Der er så mange børn, der har det rigtig rigtig dårligt derude. Det var især en lille dreng på omkring 2, der gjorde indtryk på mig. Da vi kom gående løb han ind i sit hjem og stod lige bag en 1 m høj plade (døren). Jeg kiggede ind til ham, og der stod han. Fuldstændig nøgen og så beskidt. Hans fødder var fuldstændig sorte op til knæene og han havde sår over det hele på fødderne. Stor mave pga. orme og snot og skidt smurt ud i hele underansigtet. Det værste var dog, da jeg fik øjenkontakt med ham. Han stod bare og kiggede på mig og der var ikke det mindste glæde eller liv at spore i hans øjne. Jeg var så tæt på at tage ham op og bare holde om ham, men det kan jo ikke hjælpe noget. Så jeg måtte løsrive mig fra hans blik og pænt følge med gruppen videre. Han sidder stadig fast, og han er en af dem jeg aldig nogensinde glemmer trods jeg kun var i nærheden af ham i 2 min.
Vi så også rigtig mange handicappede børn på pladsen. skæve fødder, hareskår og al verdens skavanker, og man kommer hurtigt frem til den konklussion, at deres mødre bliver udsat for så meget forurening og skidt under deres graviditeter, at mange af deres børn desværre ikke kan udgå at have sådanne lidelser.
Så det var en rigtig hård dag igår.. ja, alle de indtryk man fik, men ikke mindst lugten!! Det kan ikke beskrives, hvordan der lugter sådan et sted!!! nej, jeg kan ikke finde noget som helst at sammenligne det med. Heldigvis fik vi snakket om det her på grillen da vi kom hjem og det var rigtig dejligt lige at få snakket om hvilke indtryk det havde efterladt os med.
Nå, men nu til noget lidt mere muntert. Idag skal jeg til BBQ-fest hos flemming sammen med alle de andre studerende og et par andre, der har tilknytning til organisationen. det bliver super hyggeligt, og ender nok med en bytur for nogens vedkommende. :). Lørdag skal jeg bare slappe af og lige have ordnet lidt praktiske ting, inden thomas kommer. Søndag skal vi til volley-turnering kl. 16.00, hvor jeg dog bare ser på, da jeg skal hjem og vende inden vi kører til lufthavnen og henter ham den tykke murer :D det bliver super fedt at se ham igen!!
endnu engang tak for alle jeres beskeder herinde. Det er bare så dejligt lige at høre fra jer, og høre hvad I får hverdagen til at gå med. Men ja, Søren jeg vil give dig ret. Det er en hel kærlighedsroman jeg har på skrift fra de gamle hehe, men det går nok. rigtig dejligt at høre fra dig, og ja, du er da for dum, når du går ud fra White sensation!!! Jeg glæder mig rigtig meget til at se dig igen! Og husk nu vi har en nytårsaftale, så du skal ikke tage til Kbh!
Rikke og torben - rigtig dejligt at høre fra jer og høre at alle ungerne har det godt. De kan sagtens huske her hernede og synes det er helt vildt sjovt, at jeg er i familie med jer :) Launa kan slet ikke forstå, at I har nået at få hele tre børn hehe.. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og snakke med jer om alle de ting vi får set nu her de næste 5-6 uger. Endelig skriv, hvis I har nogle steder I tænker vi bare skal tage til. Og ja, vi skal nok tage til Sumilon - det har været planen helt fra starten hehe.
Nå men nu vil jeg smutte igen. Skal ud og handle og sådan, inden jeg skal hjem i bad og til BBQ. Vi skrives ved, når jeg engang får adgang til en computer igen :)
Der skal nok blive lagt billeder ind fra både kvindefænglset og lossepladsen, men jeg skal lige have det kordineret med Henriette, da mit kamera selvfølgelig løb tør for strøm på lossepladsen, så jeg tyv stjæler hendes hehe. Men hun har gæster lige nu og er lidt presset med alt det hun skal nå inden hendes forældre kommer i næste uge. Så det bliver nok først om et stykke tid.. Og ellers er det ikke værre, end I jo bare kan få dem af se, når jeg kommer hjem.
vi skrives ved!!!
Knuser fra Fili
- comments