Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen
Her går det rigtig godt. Der sker ikke så meget i den her uge, da jeg har fri fra arbejde. Dog skulle vi en dag i denne uge have alle børnene fra arbejde med på en tur i family park. Jeg venter bare på at få besked om, hvornår det er. Planen har hele tiden været, at det enten skulle være onsdag eller torsdag, men vi har ikke hørt noget endnu. Derfor sidder jeg sådan lidt afventende her på grillen og kan ikke rigtig lave de vilde ting. Det er ret træls, men der er jo ikke så meget at stille op. Det filippinske system er bygget op sådan, at man tager 1 time af gangen og det med at give besked videre gør man ikke så meget i her. Da jeg personligt er stik modsat og planlægger og skriver ned, kan jeg da godt mærke, at det er begyndt at gå mig lidt på nerverne. Ikke mindst fordi, jeg ved hvor meget ungerne havde glædet sig til denne tur. I stedet for jeg tiden til at gå med lige at kigge mig lidt omrking, få shoppet lidt og hygget med de andre. Det med solbadning har jeg ikke gjort så meget i, da det simpelthen er for alt alt for varmt at ligge lige i solen, og så har jeg det med at blive ret rød jo. Så det bliver ikke mere end til et par timer på Waterfront af gangen. forhåbentlig hjælper det til, at jeg ikke bliver rød, når Thomas kommer og vi skal være meget mere i solen, end jeg har været de seneste 4 uger. Og nu kommer Thomsen jo også snart. Hvis alt går efter planen lander han her i Cebu søndag d. 8/11 kl. 21.00. Jeg har aftalt med Marie, at hendes mand køre med mig ind til lufthavnen, så det er rigtig dejligt. Glæder mig også efterhånden rigtig meget til at se Thomas igen, så det er bare dejligt, at der ikke er så lang tid til.
Når han kommer skal han nok bruge det meste af mandagen til bare at slappe af og sove. Jeg var i hvert fald træt efter den lange rejse. Tirsdag tager jeg ham med op på mit arbejde, så han lige kan møde alle ungerne. De glæder sig rigtig meget til, at han kommer og spørger mig hver gang om, hvornår han kommer og besøger dem. Så det er ret sjovt. Onsdag skal vi til feeding og så har vi ellers torsdagen for os selv, så må vi se, hvad vi finder på at lave. efter planen skulle vi gerne kunne tage vores dykkersertifikat over tre dage. Så det bliver fredag lørdag og søndag, men jeg skal lige have ringet til Simon i løbet af næste uge.
Ellers sker der ikke så meget hernede for tiden, men jeg har det som sagt stadig rigtig godt.
Jeg hører, at I har dårligt vejr derhjemme. Så skal det da lige med, at vi har i gennemsnit 35 grader her hverdag og solskin. det værste regn er overstået, så det er kun lige et par enkelte gange, at der kommer nogle dryp. Så det er bare rigtig lækkert og jeg tror det bliver rigtig træls at komme hjem til dansk vinter, når den tid engang kommer. Så jeg nyder det gode vejr, så længe det varer :)
vi skrives ved
knus Line
- comments