Hej kolde Danmark

Fra luften, kunne vi nu pludselig skimte Jørn Utzons verdensberømte operahus i Sydney - et imponerende syn! Vi knipsede nogle gange med kameraet, og glædede os vanvittigt til at indtage dette nye land - og kontinent, på vores rejse rundt i verden.

Australien er det tørreste, det fladeste og det tyndest befolkede kontinent i verden. Oprindeligt boede der kun aboriginere (som ankom for ca. 60.000 år siden), men i 1788 ankom de første britiske straffefanger til landet. Senere er mange flere immigranter kommet til, og ikke mindst da guldfeberen ramte landet i 1850'erne. I dag lever der ca. 20. mio. indbyggere i landet, og fra vidt forskellige kulturer.

Vi ankom d. 21. nov. om morgenen. Vi havde planlagt at have tre overnatninger i Sydney, men måtte forlænge med et døgn, da der simpelthen er så mange dejlige ting at se, og besøge i Sydney.

Første dag gik med kigge os omkring i byen, og naturligvis hen forbi Utzons operahus. På vej derhen kom vi igennem Royal Botanic Gardens. En oase og dejlig park, lige op ad skyskraberne i Sydney, og operahuset. Det der imponerede os mest her, var de hundredvis af store sorte flagermus, der "hænger ud" i parken. De hang på hovedet, og sov til middag, skræppede et par gange, og fløj en meter eller to, for at komme til at hænge det helt rigtige sted. Om aftenen forvandlede disse hængende dyr sig til, kæmpe batman-fugle, som fløj rundt over parken. Noget af et syn! Nå men, selve operahuset, har alle vel hørt om, og også at den danske arkitekt Jørn Utzon står bag. Oprindeligt var operahuset budgetteret til at koste 7 mio. australske dollar, men endte med at koste 102 mio. australske dollar. Pga. utilfredshed med for mange økonomiske kompromiser undervejs, havde Utzon dog forladt projektet før det stod færdigt i 1973, og det var derfor et australsk arkitektfirma der færdiggjorde byggeriet. Indenfor er der en kæmpe koncertsal, men på dette punkt, valgte vi at spare, til en anden god gang. Ved siden af operahuset ligger Circular Quay, og herfra går færger til mange forstæder rundt om Sydney by, og til stranden Manly Beach (kommer vi ind på senere).

Her ved Circular Quay mødtes vi med Tobias og Cecilie, vores danske venner fra sygeplejestudiet. De havde begge boet i Sydney i tre måneder, og haft deres sygeplejepraktik på et australsk hospital. Et spændende og noget anderledes praktikforløb. Det var fedt at mødes med nogle venner fra Danmark, og så helt her ovre på den anden side af jorden. Vi fejrede vores gensyn med en stor øl i Sydneys ældste bydel, The Rocks, som i dag rummer mange gode restauranter, barer og pubber. I gamle dage var det her de første bygninger blev opført, til at huse de engelske straffefanger.

Tobias og Cecilie havde stadig et par dage tilbage af deres praktik, så vi nød en dag og eftermiddag ved Sydneys (og Australiens) nok mest berømte strand - Bondi Beach. To flag markerer på stranden hvor det er mest sikkert at bade, da der er livreddere der her holder øje med en. Men selvfølgelig valgte vi at bade et andet sted, end her, da bølgerne ikke var nær så høje mellem flagene. Det første der møder os, var et skilt med "dangerous currents" (farlige strømme). Okay så, skulle vi måske alligevel bade mellem flagene tænkte vi. Det med skilte og strande, har vi lært man skal tage seriøst, ikke på egen krop heldigvis, men fordi livredderne gang på gang, må kalde ud på folk, at de skal søge væk fra området, da det kan være livsfarligt at bade der. Bølgerne var dog alligevel et par meter høje, og det er vildt som man kunne mærke kræfterne fra disse stillehavsbølger, som har rejst flere hundred kilometer, for at ramme Bondi Beach.

Senere på dagen, mødtes vi så med Tobias og Cecilie i deres lejlighed her i Sydney, og spiste en lækker omgang Sushi, med en del vin og drinks til. Så mange, at Lærke og jeg blev så forvirret, at vi ikke umiddelbart, kunne finde togstationen som skulle føre os tilbage til vores hostelJ. Men hjem kom vi dog, bare en smule senere end først planlagt, hehe….

Vi besøgte også Manly Beach, som tidligere nævnt. Vi tog en færge dertil og turen var meget smuk. Manly Beach minder om mange andre strandbyer, hvor der er et strøg med en masse butikker, en promenade og selvfølgelig en strand. Vi nød dagen på stranden og købte ind til en let aftensmad, som vi nød mens solen gik ned. Turen tilbage med færgen var næsten endnu flottere end turen derud. Vi kunne se hele Sydney skyline, samt operahuset som lyste op i mørket. Det var et helt fantastisk syn.

Efter fire dage i Sydney tog vi videre til Newcastle for at tage på en vintur. Newcastle er ifølge Lonely Planet den tiende flotteste by i verden. Vi tvivler dog på om vi er enige, men der er helt sikkert nogle flotte spots, som vi bare ikke havde tid til at udforske. Vi boede på et lille hostel, som faktisk bestod af to villahuse, som gjorde at det var et meget hyggeligt og intimt hostel. Vi besluttede at bruge det meste af dagen på stranden, hvor der var utrolig høje bølger, som Jarl virkelig nød at bade i og stadig snakker om! Ved aftenstid tog vi sammen med en masse andre fra hostlet til en restaurant, som tilbød gratis mad og billige øl. Det var rigtig hyggeligt og vi deltog i en quiz, hvor det var mulig at vinde forskellige præmier. Vores hold vandt en gratis drink pr. mand, så vi var godt tilfredse.

Dagen efter blev vi hentet kl. 9.00 i en lille bus, som skulle guide os rundt i Hunter Valley, som er Australiens ældste vindistrikt og leverer nogle af landets bedste vine. De er særlig kendt for deres Shiraz-vine. I alt var vi seks på turen (tre par) og vores buschauffør, som var en ældre mand som fornyeligt var gået på pension, men stadig kørte et par ture. Vi var hans tur nr. 109, så vi regnede med, han havde god erfaring og tjek på det. Turen startede rigtig godt, med nogle lækre rødvine, men vi var desværre kommet sammen med en gruppe hvidvinsdrikkere, så når vi endelig nåede rødvinene smuttede de andre og vi stod tilbage med det ene ben på vej ud af døren og det andet nede i rødvinsglasset, lidt irriterende. Vi smagte også lækker ost og fudge, som er meget populært i Australien. Fudge består af smør, fløde og en smagsvariant, så det er en rigtig kaloriebombe. Som turen skred fremad blev turen uheldigvis dårligere og dårligere, vores chauffør havde ikke tjek på tingene og ledte os til vingårde, hvor der ikke længere blev solgt vin og andre steder, hvor man skulle betale for at smage vinen, hvad vi ikke var interesseret i, da vi allerede havde betalt 300 kr. pr. person. Turen var bestemt en oplevelse, hvor vi fik smagt nogle dejlige vine, men den levede desværre bare ikke op til, hvad vi havde regnet med.

Sent om aftenen tog vi en natbus til Byron Bay, hvor vi ankom kl. 8.00 næste morgen. Bussen var fyldt med high school studerende, som hvert år tager til Byron Bay i starten af deres sommerferie for at feste. I Australien kalder man dem schoolies. En ung fyr kom næsten listende over til os og viskede, om det var os, der skulle bo på Holiday village backpackers. Vi nikkede, og tog med ham. I bussen forklarede han, at grunden til, at han havde været så diskret var, at de ikke ønskede at have disse schoolies boende, da det kun betød meget unge fulde mennesker, og med et til tider, meget stort slåsgen. Heldigt for os at vi så havde valgt dette hostel…

Vi havde tre overnatninger i Byron Bay, hvor de fleste af dagene gik med at være ved stranden om dagen og drikke øl og hygge på hostelet om aftenen, sammen med tre søde schweizere som vi mødte. På hostelet tilbød de gratis cykeludlejning, så en af dagene cyklede vi op til fyrtårnet, som ligger på Australiens vestligste punkt, hvorfra vi kunne se ud over Byron Bay by. Det var rigtig dejligt igen at cykle, og vi havde begge savnet denne følelse i benene.

Efter nogle dejlige afslappende dage tog vi videre nordpå mod storbyen Brisbane, i delstaten Queensland. Byen ligger flot rundt om floden, og den ene skyskraber prøver desperat at nå højere op end den anden, op mod sollyset. Her boede vi igen på hostel - Brisbane Embassy Backpackers, lige midt i byen. Fra at have haft vores gang i Byron Bay mellem stranden og vores hostel, stod vi nu her i al larmen, og savnede egentligt den dejlige afslappede atmosfære der hersker i Byron, for her i Brisbane havde alle travlt med at komme fra det ene sted til det andet, på kortest mulig tid! Men nu var vi her jo, så vi måtte have det bedste ud af det. Den første dag i byen brugte vi på at kigge lidt på butikker, og få lidt sol på kroppen ved Brisbanes kæmpe udendørs swimmingpool/lagoone kaldet "Southbank", med udsigt ned til floden. Her mødes de travle forretningsfolk og byens unge, for at få en velfortjent dukkert, i det varme vejr. Anden dag havde vi booket en tur til Lone Pine Koala Santuary, hvor vi skulle møde de australske dyr på helt tæt hold. Lone Pine er den zoo i Australien med flest koalaer, og der var både koala-børnehave, koala-mor&ungehave, koala-hospital, almindelige voksne koalaer og et plejehjem for zoo'ens ældste koalaer. Jeg tror at Lærke, hvis hun kunne, gerne ville have taget mindst et par stykker af de mest nuttede koalaer med hjem, for nuttede det var de sørme! Store runde og bløde øjne, en sort næse, og grå koalapels, som en rigtig lille koalabamsebjørn. Men dyrepasserne gjorde meget ud at fortælle at koalaer, ikke var bjørne, og man derfor ikke skulle kalde dem koalabjørne, men bare koalaer. Hermed fortalt videre…En typisk koalas dagligdag går med at spise eukalyptusblade i ca. 4 timer og så sove i de sidste 20 timer (og så sørge for forplantningen ind i mellem naturligvisJ). Lyder egentlig som en ok tilværelse. Dyrepasserne fortalte også at koalerne ikke var kæledyr, og at det krævede hårdt arbejde at passe dem, da de kun ville spise helt friske eukalyptublade (1 ton dagligt i zoo'en), og krævede en masse pleje og rengøring af deres "hjem". Vi nøjedes derfor med at kigge på dem, og var også heldig at få lov til at klappe en enkelt en, og så tog nogle gode billeder og film til at tage med hjem.

Ud over koalaerne, havde zoo'en naturligvis også kænguruer, slanger, en krokodille, en masse fugle, får, wombats, en tasmansk djævel, rovfugle osv. En fed tur, som dog desværre blev afbrudt af en ordenligt regnskovs-skyller fra toppen, midt på dagen…som fortsatte så længe, at vores oprindelige plan om at sejle en tur på floden desværre måtte droppes i sidste øjeblik. Så i stedet for drak vi øl på den lokale bar, hvor Lærke fik et tequilashot af en lesbisk stripper, som kunne genkende os fra hostelet…

Seneste nyt…ingen af os blev spist af hajer, på vores fantastiske dykkertur. Lærke er nu certificeret open water diver og Jarl advanced diver.

Vi er nu i Alice Springs, som ligger i midten af Australien. I morgen skal vi på en tre dags tur, hvor vi bl.a. skal se Ayers Rock. Temperaturen her i ørkenen, er næsten uudholdelig med op imod 40 grader i skyggen. Puhaa.

Glædelig jul til jer alle

Lærke og Jarl