Hej derhjemme! :)

Vi er nu naaet til byen Wanaka efter en lang koeretur. Vi har faaet set en masse natur, siden vi kom til sydoeen, men har ogsaa faaet brugt en masse benzin!

Sejlturen til sydoeen (byen Picton) var rigtig flot, da bjergene dukkede op, men ellers var det en lidt kedelig tur, og den dag gik egentlig kun med at koere/sejle. Vi sov paa et lille campsite, der laa laaaangt ude af en snoet grusvej, men med den flotteste strand.

Dagen efter koerte vi videre sydpaa til byen Kaikoura, der er kendt for sine hvalture. Paa vejen holdt vi tilfaeldigt ind paa en lille rasteplads - og opdagede at vi var stoppet lige ved en stor saelkoloni. Nede paa klipperne i vandkanten laa 20-30 saeler og solede sig eller legede i vandet. Der var en del unger, som legede i smaa vandhuller. Det var vildt at stoppe op og pludselig staa saa faa meter fra en flok saeler. De var virkelig soede.

Da vi naaede til Kaikoura bookede vi en sejltur til dagen efter, og saa gik dagen ellers med afslapning, en gaatur paa stranden (med hoeje boelger!) og postkort-skrivning. Dagen efter stod paa hvaltur, og vi foelte os heldige, da solen skinnede, da turene forholdsvist ofte bliver aflyst pga. vejret. Vi blev dog lidt mindre sikre, da guiderne fortalte, at hvalerne normalt er 15 miles fra land men den dag var hele 40-50 miles vaek. Vi sejlede ud med en hurtig baad, der gyngede vildt op og ned, og vi var lykkelige over at have taget soesygepiller, for ellers havde det helt sikkert vaeret en ulidelig tur. Der sad ogsaa et par maend, der saa mindre veltilpasse ud. Efter ikke saa lang tid spottede vi pludselig en kaempe flok delfiner (dusky dolphins), og baaden satte farten ned, saa vi kunne komme udenfor og se. Der var virkelig mange - over 50 stk - som sprang op og ned af vandet, plaskede rundt og svoemmede under baaden. Det var sjovt at se saa mange paa en gang, og man kunne virkelig fornemme, hvor legesyge de er.

Efter lang tids sejlen saa vi endelig en kaskelothval, og vi var lykkelige. Selvom den var et stykke vaek, var den kaempe stor. Naar de ligger i vandet, er ca. 2/3 af kroppen synlig, saa den var endnu laengere, end vi kunne se. Desvaerre naaede ingen af os at faa et billede i det oejeblik den forsvandt ned i vandet og halen stod lodret op i luften. Det var ellers det vi begge aller helst ville have et billede af.

Vi saa 2 andre kaskelothvaler paa turen, og ogsaa et par albatrosser. Alle 3 kaskelothvaler var omkring 18 meter lange, saa det var ikke saa lidt! Albatrosserne var ogsaa kaempe, men de floej afsted, naar vi naermede os. Alt i alt var det en hyggelig tur, og vi var lykkelige over at have set 3 hvaler, naar de nu var svoemmet laengere vaek fra kysten end normalt.

Efter Kaikoura gik turen nordpaa igen mod Abel Tasman National Park. Det var et godt stykke vej, saa vi havde en enkelt overnatning i byen Nelson undervejs. Vi naaede byen Motueka om formiddagen, hvor vi gik til informationen og bestilte to ture til selve nationalparken. Der var et lille marked i byen, hvor vi gik lidt rundt, og ellers gik dagen bare med at nyde det skoenne vejr og slappe lidt af. Om eftermiddagen koerte vi lidt videre nordpaa, hvor turene gik fra, og paa vejen kom vi gennem en by med den flotteste strand, hvor vi holdt ind og badede lidt i det lidt kolde men fantastiske vand.

Den foerste tur til nationalparken startede kl. 9 om morgenen, hvor vi blev sejlet med en aquataxi op ad kysten til en bugt kaldet Tonga Bay. Det var en rigtig flot sejltur paa en times tid, hvor vi startede med at sejle lidt sydpaa og se Split Apple Rock, som er en helt rund klippe, der er flaekket lige over paa midten. Turen gik forbi en masse smaa bugter med groent vand, der var HELT klart. Strandene var flotte med palmer og regnskov i baggrunden og klipper ud til vandet. Fra Tonga Bay vandrede vi sydpaa igen ad en lille sti, der gik gennem skoven og indimellem endte ud paa de smaa strande. Det var en god tur paa ca. 5 timer, og den var noget nemmere end hvad vi foer har oplevet. ;)

Den anden tur foregik i to etaper: Foerst med kajak og dernaest paa gaaben. Vi troede egentlig, vi bare havde lejet kajakkerne, og vi glaedede os til at sejle rundt i bugterne paa egen haand. Men da vi lettere traette dukkede op ved kajakkerne om morgenen, fandt vi ud af at ham fyren i informationen havde bestilt en guidet tur til os. Vi var lidt skuffede, men besluttede os for ikke at goere mere ud af det og tog med alligevel. Der var 3 andre med paa turen, og saa vores lidt maerkelige guide Carlos. Selvom vi maaske ikke var de hurtigste til at padle, og vi somme tider kom lidt bagud i vores dobbeltkajak (vi mener, det maa skyldes, at de to andre havde en mand til at sidde bagerst!) var det en rigtig fed maade at se kysten paa. Vi havde jo set det i aquataxien dagen foer, men det var noget andet at sidde i en lille kajak og kigge op paa bjergene og klipperne og sejle helt ind i bugterne. Vandet var virkelig fuldstaendig klart, og vi saa en stor, sort rokke svoemme rundt i en af bugterne. (Vi saa faktisk ogsaa en dagen foer.)

Igen var vejret fantastisk, og da kajakturen var slut, tog vi en lille afstikker fra ruten og gik ned til Anchorage Bay, hvor vi badede en smule og laa i sandet og blev varmet af solen. Derefter gik det hjemad (ikke samme stykke af kysten som dagen foer, men i stedet helt tilbage til byen, hvor turene gik fra) i ca. 4 timer. Det var en ret nem tur, hvor det gik ligeud det meste af tiden, selvom vi gik oppe paa bjergene.

Det var to fantastiske dage med det bedste vejr, man kunne oenske sig! :)

Herefter gik turen sydvestpaa, da vi ville ned af vestkysten. Egentlig ville vi til Pancake Rocks, men det blev udskudt en dag, da det regnede helt vildt, da vi naaede til Westport. Vi var lidt modloese pga. vejret og vidste ikke helt, hvad vi skulle faa tiden til at gaa med. Det er ikke altid lige sjovt kun at have en bil at vaere i, naar der haenger vaadt vasketoej overalt, og det regner udenfor. Saa vi fik tiden til at gaa med at skrive et par e-mails, og saa koebte vi ind til god aftensmad og slik og film. Inden aftensmaden koerte vi ud til Cape Foulwind, hvor vi i regnvejr saa en saelkoloni. Vi koerte videre og fandt et hyggeligt lille sted at holde for natten med klipper og en vild lille strand. Og saa gik aftenen ellers med raahygge! :)

Dagen efter koerte vi videre sydpaa langs vestkysten og naaede Pancake Rocks lidt foer middag. Vejret var ikke helt med os, saa det blev en meget regnfuld udsigt, men til gengaeld viste vores vindjakker sig at vaere super vandtaette! Pancake Rocks er klipper, der ligner de ligger i lag. De ser saadan ud pga. vejret og vinden. Det var sjovt at se, ogsaa selvom det regnede i spandevis. Men saa fik vi ogsaa et bevis paa, hvor omskifteligt vejret i New Zealand er, for da vi fortsatte sydpaa skiftede vejret totalt og der var pludselig varmt og straalende solskin. Dejligt! :)

Vi naaede byen ved Franz Josef Glacier, hvor vi bookede en halvdagstur paa gletsjeren. Fox Glacier ligger ca. 20 km. sydpaa, og begge byer bygger naermest kun paa turismen omkring gletsjerne, saa vidt vi kunne fornemme.

Dagen efter stod den paa is og stoevler. Vi fik udleveret et par uldsokker og kaempe laederstoevler og blev godt overraskede, da vi stak foedderne i stoevlerne og straks fik vaade foedder. Men det viste sig senere at vaere helt ligegyldigt, da vi alligevel kom gennem noget vand, og det viste sig ikke at vaere saa koldt igen. Vi fik ogsaa udleveret en lang regnjakke og en smart baeltetaske med crampons (til at spaende paa stoevlerne, saa man kan staa fast paa isen), saa vi foelte os mega smarte og bjergbestiger-agtige. Efter en kort bustur hen til gletsjeren skulle vi gaa et kort stykke gennem (regn-)skov, til vi kom ud foran gletsjeren, hvor der var en masse sten og klippestykker og en lille flod af smeltevand fra gletsjeren. Det lignede, at gletsjeren var ca. 500 meter vaek, men det skyldes et synsbedrag pga. bjergene og lyset, og afstanden var rent faktisk 2,5 km, saa det tog 40 minutter at komme derhen. Herefter skulle vi gaa et kort stykke op af klipper gennem skov, hvor der stroemmede en del vand nedad. Og saa stod vi pludselig foran den store gletsjer.

Franz Josef Glacier er ca. 11 km. "lang" og omkring 7000 aar gammel. Det var vildt at staa og kigge op med is, is, is hele vejen op i himlen. :) Gruppen blev delt op i 3, efter hvor sikker og i form man foelte sig, saa vi valgte middelvejen og fulgte med gruppe 2, men vi kunne vist godt have klaret gruppe 1! Inden vi begav os op paa isen, holdt vi en kort pause og saa var det ellers paa med vores crampons! :) Turen gik op ad en raekke af trappetrin, som vores guide, Robyn, indimellem huggede bedre til med sin isoekse. De hugger nye trin HVER morgen, da de forsvinder i loebet af natten. - Haardt arbejde! Men det var en virkelig flot tur med is i baade skinnende hvid, blaa og naermest gennemsigtig. Vi havde ca. 2 timer paa isen i alt, og en fantastisk udsigt baade opad mod resten af gletsjeren og ned i dalen med den rindende flod.

Vi koerte videre om aftenen, og i dag er vi saa naaet til Wanaka. Vi havde ikke helt besluttet, om vi skulle goere holdt her, eller om vi skulle fortsaette til Queenstown med det samme, men her virkede saa hyggeligt, at vi gerne lige vil vaere her en enkelt dag. Saa nu har vi spist frokost ved soeen, hvor vi saa nogle paa vandski, en paa vandscooter og en mand, der var oppe at paraglide. Vejret er stadig skoent, saa vi er glade og tilfredse. :)

Det er ellers ved at vaere lidt haardt med bilen indimellem. Det er lidt trangt, og det kan godt blive lidt surt at spise, sove og opholde sig det samme sted hele tiden. Saa indimellem savner vi et hostel med rindende vand i bruseren, stroem og en stor, varm seng. Men det er stadig rigtig dejligt med saa meget frihed til at koere lige derhen, vi vil, og det er fantastisk at vaagne op til solskin og strandudsigt om morgenen.

Haaber I alle har det godt derhjemme. Vi savner dansk mad, musik og jer alle sammen! :)

Mange knus

Lea og Schalde