Hej med jer derhjemme!

Saa kommer det sidste blogindlaeg her fra New Zealand, da vi flyver til Australien og sol og varme om en uge.
Vi har nu vaeret heeele New Zealand rundt og er endt her i Christchurch hvor vi skal tilbringe en uge. Der er sket en del forskellige ting siden sidst, saa I faar lige den korte version:)

Det er efterhaanden ved at vaere et par uger siden vi forlod Wanaka og koerte til Queenstown, som har vundet vores hjerter. Vi blev begge lidt overraskede over byens stoerrelse, da vi havde forventet at Queenstown var en rimelig stor by. Den viste sig i stedet at vaere lille og super hyggelig!
Vi blev i Queenstown i et par dage, og det meste af tiden brugte vi paa at sidde i solen paa havnen og kigge paa mennesker og spise is. Det maa siges at vaere en rigtig adrenalinby, for overalt i luften hang paraglidere og der sejlede konstant jetboats rundt paa soeen.
Vi slappede dog ikke hele tiden af, eftersom vi en af dagene var ude at riverrafte. Vi havde valgt niveau 3-5 (5 er noget af det hoejeste) da vi ville have lidt action, og det var super sjovt:) Pga aarstiden var der desvaerre ikke saa meget vand i floden, saa derfor blev det lidt mindre vildt end det kunne have vaeret, men det var virkelig sjovt alligevel - og meget koldt!!

Da vi havde hygget os i Queenstown et par dage koerte vi til Te Anau hvor vi bookede en tur til Milford Sound. Vi brugte en dag i Te Anau paa at lave absolut ingen ting. For foerste gang paa hele vores rejse forlod vi hinanden i et par timer, som vi brugte paa at laese, lave sudoku og bare nyde at vaere lidt alene. Der gik dog ikke laenge inden vi faktisk savnede hinanden, og vi har derfor ikke vaeret vaek fra hinanden siden:)

Vejen fra Te Anau til Miltord Sound (Milford Road) skulle efter sigende vaere vildt flot, saa vi soergede for at have god tid til at koere den ca. 2 timer lange straekning dagen efter. Jo taettere vi kom paa Milford Sound jo flottere blev naturen. Bjergene blev stoerre og der kom is og sne paa toppen af dem, hvilket isaer Lea synes er noget af det flotteste.
Lige inden vi steg ombord paa den baad der skulle foere os rundt i det smukke landskab begyndte det at regne, hvilket ikke er ualmindeligt da Milford Sound faar 4-6 meter regn om aaret! Men vi var godt forberedte og havde selvfoelgelig medbragt vores nye vindjakker, saa lidt regn skulle ikke holde os fra at staa ude paa daekket og nyde naturen. Vi var desvaerre en lille smule skuffede, da vi efter 1,5 times sejlads igen gik paa land, fordi vi havde forventet at se noget lidt specielt. Det var fantastisk flot, men vi synes at vi har set rigtig meget mindst ligesaa flot natur mange andre steder her paa New Zealand.

Vi koerte saa videre til Invercargill hvor vi skulle have vasket toej og ladet kameraer op. Her regnede det ogsaa en smule, saa vi fik lidt ondt af os selv og blev derfor enige om at gaa en tur i biografen. Det er nemlig ikke altid lige sjovt med regnvejr naar man bor i en lille bil og ikke har mulighed for at toerre noget som helst. Vi var de eneste to i biografsalen, saa det var ren raahygge med pigefilm, foedderne oppe og masser af slik:) Mmm.

Efter en overnatning i Invercargill koerte vi til et omraade kaldet The Catlins. Her saa vi resterne af en forstenet skov og et stort, flot vandfald. Vi fortsatte saa mod Nugget Point hvor man efter sigende skulle kunne se saeler, pingviner og soeloever. Lykken var dog ikke laengere med os, og der var hverken pingviner eller soelover at se, hvilket vi blev meget triste over. Vi gik derfor skuffede op til bilen hvor vi begyndte at lave aftensmad. Da vi stod og vaskede op kom der et ungt par i en bil og spurgte om vi havde set pingvinerne. Det maatte vi jo desvaere sige nej til, men manden forklarede saa at de haabede at de kom ind lige omkring solnedgang, for det havde de hoert om et andet sted. Ca. 5 minutter efter de var gaaet ned paa stranden kom en dame hen til os og sagde at ham manden havde bedt hende fortaelle Stine og jeg at der var 2 pingviner nede paa stranden. Vi blev saa glade at vi snuppede et kamera og styrtede ned paa stranden med det samme, og ganske rigtigt - midt paa stranden stod en lille pingvin og kiggede. Lidt oppe af et bjerg stod tre andre pingviner og holdt oeje med os. Det var vildt underligt at se pingviner i levende live, eller hvordan man siger det, men desvaerre kunne vi ikke saa godt tage billeder fordi det var lige i skumringen. Men det var fantastisk at opleve - og vi var meget glade for at ham den soede mand soergede for at vi fik dem at se:)

Efter et par dage med hygge og strandture i Dunedin (og en gaatur op ad verdens stejleste gade) tog vi ud til Moeraki Boulders som er en samling runde sten paa stranden. De var ret sjove, for de fleste af dem var kuglerunde og saa helt menneskeskabte ud. Nogle af dem var flaekket i flere stykker saa det naermest lignede et puslespil og andre lignede havskildpadder.

Det er ikke altid lykken at aabne sin mail, hvilket vi fandt ud af i Timaru. Her havde vi faaet mail om at vi har "glemt" at betale told for at benytte en af deres veje, og at vi oejeblikkeligt skulle betale de 2 $ det kostede hvis vi ville undgaa et ekstra tillaeg paa 40 $. Hov for soeren, vi havde vist ikke lagt maerke til alle de kameraer der filmer samtlige biler paa den toldvej. Det ved vi saa nu, og vi slap heldigvis med 2 $ (+ irriterende 30 kroner i dankortgebyr).

Da der stadig var nogle dage til vi skulle aflevere bilen og vi egentlig havde set alt det vi ville her paa New Zealand bestemte vi os for at koere den lidt lange vej ind til Lake Tekapo, der er en stor blaa soe. Vi er efterhaanden ved at have set saa meget at vi naesten ikke kan rumme mere i hovederne, saa det er vist lidt begraenset hvor meget vi engagerer os i de ting vi ser her til sidst. Men soeen var da flot!

Dagen inden vi skulle aflevere bilen (og i byen og feste:D) koerte vi ind til Christchurch for at shoppe lidt. Da vi havde parkeret bilen og var paa vej over et torv inde midt i centrum hoerte vi pludselig en raabe "Lea!". Det sker ikke ligefrem hver dag hernede, saa vi vendte os om og saa Iben, som Lea kender hjemme fra Holstebro, og hendes kaereste Ronnie sidde paa en cafe. De har indtil videre rejst rundt i 3 mdr. i Thailand, Filipinerne, Australien og her paa New Zealand, saa vi satte os ned og snakkede om alle de skoenne ting vi hver isaer har oplevet. Det var rigtig hyggeligt - og meget underligt at moedes helt tilfaeldigt her omme paa den anden side af jorden.

I dag har vi absolut ikke lavet noget som helst, da vi var i byen i gaar:) Det havde vi glaedet os meget til, for det er ikke blevet til mange byture mens vi har haft Riker, og byture har man jo krav paa.

That's it, folks! Vi haaber I har det godt, for det har vi:)
New Zealand har vaeret helt fantastisk, og nu glaeder vi os bare til Australien!

Knus fra Stine og Lea