Så er det mandag igen, efter en weekend, der forsvandt med lynets hast. Lørdag var vi en tur i Joyland, som er en stor forlystelsespark et stykke uden for Changzhou. Det tog en evighed og køre der ud i taxa, tror næsten vi kørte i 45 minutter og kom af med hele 109 kineser penge. Så ved man at det har været en lang tur, taxa hernede er nemlig ekstremt billigt. Joyland er en meget speciel forlystelsespark, udsmykket med en masse rumvæsen lignende dyr, slotte bygget af store mursten og andre mystiske ting , det var lidt som at være med i en Harry Potter film, med et twist af rumvæsener. Vi prøvede den vildeste rutsjebane jeg nogensinde har prøvet. Det var sådan en hvor man hang under skinnerne i stedet for at sidde i en vogn som man normalt gør, og så sad man sådan at man hang vandret i stedet for lodret, så det føltes som om man når som helst kunne falde ud. Det gik både baglæns, på hovedet, rundt, op og ned virkelig hurtigt - meget vildt! Vi prøvede også en anden forlystelse som vi troede mindede om Colorado river forlystelsen i Djurs Sommerland, altså den der hvor man sidder i en træstamme og kommer ned af vandfald. Da vi stod i kø begyndte alle andre at tage store blå regnslag på, men vi tænkte at det var nok ikke så nødvendigt - hvor meget vand kunne der lige være i den forlystelse. Kineserne er jo ekstremt vandforskrækkede og det kunne lige ligne dem at skabe sig sådan over et par dråber vand. Vi endte dog med at købe to regnslag som så viste sig at være en særdeles god investering. Jeg har aldrig oplevet noget lignende! Da vi kom ned af det store vandfald ramte vi vandet med sådan et brag og der kom først små dråber vand som støvregn, og jeg nåede lige at tænke var det virkelig det, før vandet begyndte at falde ned over os i ekstreme mængder. Der var vand over det hele, regnslagene blæste op i hovederne på os og vi fik drivvåde bukser. Ikke nok med det så skulle man lige forbi 5 vandkanoner som blæste vand lige i hovedet på os. FEDT! Kan slet ikke forestille mig hvor gennemblødte vi havde været uden de regnslag.

Nu når jeg snakker om regn og vand, så oplevede jeg også noget komisk i dag i børnehaven. Vi var ude i gården og ventede på at komme i gang med morgengymnastik, da jeg kan se min vejleder stå og kigge meget fortvivlet op i himlen og ned på jorden. Jeg får øjenkontakt med hende og hun sender mig et panisk blik og spørger om jeg også fik en dråbe vand på mig. Jeg svarer ja, og det udløser så en panisk aktion for at få alle børnene ind i klasserne inden det begynder at regne. Jeg har simpelthen aldrig set de voksne i børnehaven bevæge sig så hurtigt. Det begyndte aldrig at regne men de turde ikke gå ud igen, så vi blev indenfor i sikkerhed resten af dagen… Suk - de kinesere skulle prøve en dag i børnehave derhjemme i øsregnvejr på legepladsen med mudder over det hele.