Profile
Blog
Photos
Videos
Det ser endelig ud til at vi har fået den sommer vi er blevet lovet i så lang tid nu, det skiftede nærmest fra dag til dag. I weekenden har der været omkring 30 grader og virkelig VARMT! Vi tog en tur i en park, og prøvede at sejle i små både, det var egentlig rigtig hyggeligt.
I weekenden skulle Daniel konfirmeres, og tanken om ting jeg går glip af derhjemme har gjort at jeg er blevet en smule ramt af hjemve. Jeg kan godt mærke nu, at jeg har været væk længe og jeg må indrømme, at jeg nok savner Danmark lidt! I næste uge rejser vi til Hong Kong for at få vores visum fornyet og jeg håber, at nogle nye oplevelser kan ændre lidt på det. Jeg har hele tiden været forberedt på, at jeg ville få hjemve på et tidspunkt, men det er heldigvis ikke nær så slemt som jeg havde regnet med.
I børnehaven går det godt, eller i hvert fald bedre! Jeg har fået lov at undervise noget mere, så nu har jeg mindst en halv time om dagen, hvor jeg skal lave noget med børnene. Det er virkelig rart endelig at have noget at se frem til - jeg havde aldrig troet, at jeg skulle savne at have travlt på mit arbejde så meget. Jeg kan dog heldigvis mærke, at det bliver nemmere og nemmere at kommunikere med børnene jo flere aktiviteter jeg laver med dem. Der skal nu heller ikke så meget til for at underholde dem! Når dagene i børnehaven lige pludselig ikke føles så lange mere, gør det også bare, at tiden flyver af sted. Det er slet ikke til at forstå, at vi i dag har været af sted i 2 måneder, og at vi faktisk lige om lidt allerede skal hjem igen. Jeg synes det er lidt svært at forholde mig til, at noget jeg har set frem til i så mange måneder, pludselig snart er overstået. Derudover er det endnu sværere at forholde sig til at når jeg siger farvel til Kina, så siger jeg samtidigt hej til 7. Semester og eksamener og lige om lidt er jeg færdig, altså helt færdig og så skal jeg slet ikke gå i skole mere. Heldigvis er der lidt tid endnu! J
Lige i øjeblikket er der to lærere fra Danmark i Changzhou for at undervise på universitetet - Flemming fra Randers og Dorte fra Jydsk. Derfor skal vi alle i aften ud og spise på en restaurant der hedder Monkey King. Pernille og jeg var der, mens vi havde besøg af Pernilles søster og det er en god restaurant, man kan få alt muligt italiensk såsom pasta og pizza - så det glæder vi os til!
- comments