Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der weekend efter en lang og hård uge med hele to arbejdsdage! Det er lidt hårdt at starte op efter ferie. I går havde jeg en god dag i børnehaven, jeg har fået læst en masse teori og forskningsmateriale, så jeg kan få lidt mere faglig viden til mine eksamener plus at jeg også har både undervist og leget med børnene. Vi legede sådan en kinesisk leg ude i gården som handlede om kaniner. Den var lidt mærkelig, men børnene syntes den var vildt sjov! Jeg har også haft kinesisk undervisning i dag. Jeg tror simpelthen det må være det sjoveste at undervise mig i kinesisk, det lyder så åndssvagt og jeg har virkelig svært ved at tage de lange ord de vil have jeg skal lære seriøst. I dag har jeg f.eks. lært at sige "har du en søster? Ja jeg har en storesøster" og "Lilly og Lucy er gode venner" og "Er det hans lillebror? Ja det er det" Det er da virkelig gode sætninger at lære. Jeg er blevet bedre til at udtale ordene men det er virkelig svært at sige sætninger, de er jo ekstremt lange! Hver gang jeg kigger væk fra papiret så har jeg glemt sætningen igen. Men det er da i det mindste underholdene.
I dag er det fredag og det hjælper altid at vide, at der er weekend senere når man skal op om morgenen. Det har været en okay dag i dag. Jeg har kigget i billedbøger om dyr sammen med nogle af drengene fra klassen og ellers har vi haft matematik og engelsk! Den ene lærer i min klasse er syg, så min vejleder har været mega stresset og forvirret. Vi har haft en hjælpelærer i min klasse i dag, som så virkelig bange og uskyldig ud. Det varede de første 10 minutter, hvorefter hun forvandlede sig til en rigtig hidsigprop. Børnene skulle sidde helt perfekt og når de bevægede sig det mindste ruskede hun dem helt vildt og bankede i bordene. De har også gjort det mere besværligt for dem selv, ved at samle de 5 mest urolige drenge ved samme bord i dag, så der rigtig kan være fest og ballade. Det er måske ikke helt gennemtænkt! Jeg synes lærerne bliver mere og mere sure i min klasse, de skælder meget ud, kaster med tingene og skubber børnene. De er også begyndt på et nyt tiltag. Hvis børnene har noget de kan sidde og larme med, tager de det fra dem, ødelægger det og smider det ud. I sidste måned er der blevet kasseret både en bog, klistermærker, tegninger, karameller og en kasket!? Det er altså noget underligt noget at det både skal ødelægges og smides ud. Hvorfor ikke bare tage det og lægge det væk og så aflevere det tilbage når barnet skal hjem!
Nå men god weekend i Danmark
- comments
Lisbeth Langsted Det er stadig spændende at læse, hvad du oplever i kina. Det må godt nok være svært, at være i den børnehave, for det er jo meget anderledes end det er her hjemme. Det skal nok blive sjovt, at høre dig tale kinisisk når du kommer hjem. God weekend til dig også. Knus Lisbeth