Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi allerede videre fra Bangkok - er nu i Chiang Mai helt oppe i Nordthailand. Bangkok var varm, beskidt og megastor ( 12 mio mennesker). Alle seværdighederne og shoppingmuligheder var dragende, men varmen og transporttiden gjorde at vi ikke kom afsted til andet end en longtail båd tur. Vi nød hotellet, poolen og slappede af sammen, hvilket bestemt var dejligt.
Vi nåede en tur i poolen i Bangkok imorges og landede i vores nye pool i Chiang Mai kl 17 - effektivt. Hotellet hedder Rainforrest boutique hotel og koster ca kr. 400 pr nat - flyveturen hertil kostede kr. 2000 for os alle med Airasia.
Vi er igang med at planlægge vores dag imorgen - nu skal vi ud at ridde på de elefanter - og jeg vil gerne se en orkidee farm. Vi fornemmer alt er topturistet også her, så det bliver nok ikke sådan en økologisk uberørt oplevelse som man kunne have håbet:-).
Her i Chiang Mai er det også tid til at jeg skal have kigget på smykker og skrædder:-) - Thomas er allerede nervøs... Ellers er her en god zoo, en Slangefarm, krokodille farm, night market, templer og helt sikkert meget andet. Indtil videre har vi bestilt 6 nætter her, men ved ikke, om det holder - det fornemmer vi de næste dage om alle trives her... dejligt at kunne gøre det sådan selvom vi også bruger lang tid på at finde hoteller, transport, ture osv.
- comments
Birthe Vestergaard Hej Thomas, Anja, Johanne og Emilie. Hvor lyder det fantastisk og vi glæder os meget til at høre om slange - og krokodillefarm, når I kommer hjem. Jeg havde selvfølgelig forlagt sedlen med "blogadressen", så på ægte stalkervis fandt jeg frem til jer. "google is my friend :-)" Nu ved jeg så ikke, om det er den samme. I Morgen vil jeg vise Bænkebiderne billeder og fortælle lidt om, hvad I skriver. Ha en fortsat fantastisk rejse - pas på solen og hinanden. Kærlig hilsen Birthe