Profile
Blog
Photos
Videos
Koh Ngai er godt nok en dejlig ø - den er ikke ret stort og består næsten udelukkende af jungle, bortset fra en 2 km strand hvor der er 8 resorts. Vi havde besluttet os for at bruge lidt ekstra penge på disse 3 overnatninger her på øen, så vi bor på Thanya resort til kr 1000 pr overnatning - turens suverænt dyreste overnatninger. Her er også rigtig fint, næsten så fint at det er lidt for meget, men dejligt at prøve.
Da vi ankom til resortet i går, blev vi modtaget af Ulrik, Katrine, Alma og Vigga - den familie vi mødte i Khao Lak. De havde forlænget deres ophold her på øen med en dag, så vi kunne nå at have en eftermiddag og aften sammen - knaldhyggeligt. De tog videre til Koh Mook imorges og vi har arrangeret en fælles tur til Emerald Cave på Koh Mook med dem i morgen tidlig, så vi ses endnu engang:-). Har også lovet pigerne, at vi finder en legeaftale hjemme, når alle er hjemme igen.
Emerald Cave (grotte) glæder vi os alle rigtig meget til. Det er en grotte man kun kan komme til ved at sejle dertil og svømme ca 80 meter i total mørke i en relativ smal indgang, hvorefter der åbner sig en lagune/strand med himlen oppe over - det skulle være så facinerende og specielt Emilie glæder sig rigtig meget til al spændingen.
Jeg ved godt jeg har skrevet det, men hold da op, hvor er solen stærk her. Udover den varmer så brænder den også heftigt. Vi forsøger at holde pigerne så meget i skygge som muligt, men Emilie har genfundet snorklingen igen, så det er lidt svært.
Lige uden for vores resort er der et flot koralrev. Emilie og jeg har idag snorklet på koralrev for første gang og det var fantastisk at prøve. Imorgen på vej hjem fra Koh Mook laver stop ved endnu et flot koralrev.
Når vi kommer hjem fra grottetur har vi et projekt. Vi pigerskal havefundet næsehornsfuglene - Thomas så dem i dag og de skulle være så specielle. Derudover vil jeg også gerne nå en gang thaimassage- og det vil de to andre piger også gerne. Jeg er stadig mega øm efter de to gange yoga - det var dælme hårdt - også anden gang. Så alt i alt et ambitiøst program for i morgen :-).
Og forresten - Thomas og pigerne var jo ude at ride på elefanter mens jeg var til yoga anden gang på Koh Lanta. Det havde været en noget samlebåndsagtig oplevelse, men pigerne havde nydt det.
Forøvrigt fandt Thomas en pæn stor gekko i vores bungalow igår. Vi syntes godt nok lyden fra den var meget tæt på og jeg fik nævnt om den måske var indenfor, men det slog vi bare hen. Men igår aftes begyndte Thomas at larme noget ude ved baeeværelset og jeg fornemmede godt at det nok ikke bare var lidt oprydning.. jeg var sikker på atdenvar kommet ind igen i morges, dens lyde var meget tæt på, så jeg sov ikke siden den kaldte kl ca 5 - og det er altså tidligt for os.....
Jeg satser på en natte søvn uden gekkolyde...
- comments