Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er på Koh Lanta og skal videre til Koh Ngai imorgen.
Koh Lanta er en rimelig stor ø med masser af turisme. Vi er på et dejligt sted med god strand, lækker pool, fine hytter (selvom vi måtte skifte hytte første nat - fortsættelse følger) og verdens hyggeligste strandbar med fantastisk solnedgang, gode drinks og fakler over det hele - her slutter dagen hver aften. Billedet på forsiden er fra baren hertil aften, hvor pigerne spillede domino med bartenderen, mens vi sad i strandkanten og funderede over, hvordan vi nogensinde skulle komme ind i en almindelig hverdag igen hjemme. Billedkvaliteten er desværre ikke så god.- vi har stadig ikke noget kamera - på disse turiststeder har de ikke rigtige kamerabutikker, så vi må vente til vi kommer til Bangkok. Vi savner at tage billeder, men der er ikke rigtig noget at gøre.
Vi var inde i byen Ban Saladen idag og den er fyldt med dykkerbutikker, souvenirbutikker og restauranter. Meget hyggelig men også enorm varm, så vi søgte mod resort og badning igen efter et par timer.
Her på hotellet er de kendt for deres yoga. Jegprøvede en lektion idag og det var dælme hard core. Udover en fantastisk beliggenhed udover strandskrænten var det pænt hårdt for sådan en dansker, der ikke har lavet noget sport siden vi tog afsted. Men det var så godt at jeg prøver igen imorgen tidlig inden vi skal afsted - imens tager Thomas og pigerne ud at ride på elefanter - det vil pigerne gerne en gang mere. Resortet er så kendt for deres yoga at flere grupper og enæige tager hertil bare for yogaens skyld og det kan jeg faktisk godt forstå. Yogaen er god, resortet rigtig fint, thaimassage til kr 70 for en time, restauranten er fin og som sagt er strandbaren total gennemtænkt.
Jeg kommer lige tilbage nu omkring vores første overnatning her. Vi havde fået en fin hytte syntes vi. Airconditionen gik godt nok i stykker undervejs, men skidt pyt med det, men da vi kom hjem fra restauranten og skulle have to trætte piger i seng var den ene seng fyldt med nogle små flyvefætre, som vi aldrig fandt ud af, hvad var - nogle termitter måske. Da vi flyttede sengen for at finde ud af, hvor de kom fra vrimlede det med dem. Vi syntes ikkevi er sarte og har sovetmed mange forskellige kryb på turen, men det der kunne vi ikke. De havde ikke flere ledige bungalows men ejede nogle udlejningsvillaer ca 5 km herfra, hvor vi blev kørt til og overnattede en enkelt nat inden vi kom tilbage hertil og efter lidt venten fik en anden bu galow godt nok uden AC. Derefter er alt gået fint, men pigerne er aldrig helt kommet sig over den oplevelse med kybbene og skulle skifte sted lige pludselig uden at vide hvorhen og hvorlænge.
Imorgen bliver vi hentet her på resortet kl 13.30 og lander på vores nye ø kl ca 16.00. Den er så lille at den ikke har nogen havn eller landgangsbro, så vi bliver læsset af færgen ned i nogle longtailbåde, der sejler os ind på stranden. Der er kun 8 resorts på øen og ingen veje eller biler - det bliver dejligt at prøve - vi glæder os. Derudover skulle der være levende koralrev og rigtig godt at snorkle, så vi glæder os til endnu en bountyø.
Thomas var forøvrigt på en heldags snorkeltur til nogle øer igår - selvom han passede godt på med solen blev han så forbrændt på hele bagsiden af kroppen, så han har holdt sig i skyggen idag. I det hele taget er solen rigtig skarp her i sydthailand - meget skarpere end de andre steder vi har været - vi mærkede det allerede i Khao Lak. Om det er mindre luftforurening, tættere på ækvator eller hvad det er, ved vi ikke, men skarp er den.
Den danske familie fra vores sidste sted savner johanne og Emilie lige så meget som vores piger savner deres, så vi er ved at se, om vi kan mødes på Koh Ngai mens vi er der - det er skægt hvor meget nogle danske legekammerater kan betyde, når man savner familie og venner hjemme.
Den 22. tager vi ind til fastlandet igen og flyver fra Trang lufthavn til Bangkok. Vi har på anbefaling fra Ditte og Casper fra DS bestilt værelser på Baiyoke sky hotel som er på 88 etager med restaurant øverst, golfbane på 18 etage osv. Det lød lidt dyrt ved første øjekast, men så søgte vi lidt på deres hjemme side og fandt et godt tilbud på kr 550 pr nat inkl morgenmad - så det bookede vi.
I Bangkok har jeg en plan om at der skal shoppes igennem - Thomas er ikke helt inviet endnu.....Vores hotel ligger lige ved de store shoppingcentre med fri shuttle service - er det ikke godt planlagt:-).
vi lader høre fra os fra Koh Ngai. Vi kan forstå, der er sne på vej igen hjemme - nogle gange kunne vi godt bruge lidt kulde hernede, når Emilie og jeg er ved at koge over - Johanne og Thomas klare nemt varmen selvom det er 35 grader - Johanne kan enda finde på at fryse......
- comments