Profile
Blog
Photos
Videos
Åh Bangkok - den kan man altså både elske og hade.
Hade fordi det er så tidskrævende at komme rundt. Hvis ens veje passer med toget og letbanen er det hele fint - problemet er bare at ingen af delene langt fra kan dække Bangkoks behov for transport. I Paris og London virker det, men dælme ikke i Bangkok. Det er intet problem at få fat i en tuc tuc eller taxi og ingen af delene er dyre, men det tager så lang tid fordi trafikken bare stopper til hele tiden over det hele,- så man kan helt miste pusten over at skulle på tur.
Men man kan alligevel ikke lade være med at elske Bangkok. Den er spændende, åben, venlig og ikke mindst er der knaldgod shopping - jeg tror vi er ved at køre Thomas træt i shopping:-).
Det lykkedes igår at få købt et kamera.... I forgårs havde vi været i et megacenter og tjekke priser på det Canon kamera Thomas havde udset sig, men det var jo dyrere hernede end hjemme, så det ville vi ikke.
Igår startede dagen med at vi skulle finde en skrædder, vi havde fået anbefalet af Ditte og Casper fra DS. Vi fandt ham os efter en time i tog og letbane og tror I så ikke han havde lukket fordi det var søndag,- så stod vi så der kogende varme efter en times transport og blev en smule mulne. Nåmen heldigt at vi er i Thailand, for der var selvfølgelig lige en der kendte en, der kendte en skrædder der havde åben. Han var lige så god og biligere fik vi at vide. Begge dele var formodentligt løgn men det finder vi aldrig ud af:-). Vi endte hos den anden skrædder og fik bestilt jakkesæt og skjorter til Thomas og en nederdel til hver af Emilie og mig. Og tilbage til kameraet - vi spurgte den skrædder (Bangkok Fasion House), om det med kameraene og priserne og han anbefalede istedet at vi tog i et andet center der hed MBK, hvor det er billigere og hvor Thaierne selv handler. Det gjorde vi så og blev igen forvirrede - nogle butikker tog den høje pris vi havde set før og andre og mindre butikker tog noget lavere pris. Vi opgav at finde ud af hvorfor forskellen var der, og endte med at købe kameraet til ca kr. 1000 billigere end hjemme. Udfordringen kom så bare da vi kom hjem til hotellet og skulle til at bruge kameraet - det virkede ikke som det skulle. Hmm Thomas brugte lang tid på at finde ud af, hvad der kunne være galt, men vi kunne ikke løse det og måtte igen hertil morgen tage til MBK centeret ( kørte forøvrigt med den første rigtig trælse tuc tuc chauffør der var ufin i kanten på den trælse måde). I MBK kunne de ikke finde ud af, hvad der var galt med kameraet så vi gik rundt der i en time mens de forsøgte at finde ud af det. Thomas og jeg var noget trætte af at bruge tiden på det, men Emilie kunne kigge på sko imens og det kunne hun gøre en hel dag - det er helt vildt. Tøj er hun ligeglad med, men sko - og de skal selvfølgelig helst være høje. Thomas er stået helt af overfor det der skohalløj og Emilie - han kan ikke forstå, hvad hun skal bruge dem til...lyder det mon bekendt for nogle. ...
Nå igen tilbage til kameraet - de endte med ikke at kunne fixe det, så vi fik et helt nyt med - og Thomas siger det er fint og et godt kamera. Da vi var hos skrædderne bagefter idag for at prøve tøj, sagde de at man ikke skulle købe i de små butikker, fordi det kunne være kopier... jubii. Vi har et kamera, det tager gode billeder - vi håber det er ægte og holder længe.....
Vi nåede ind at se Jim Thomsons hus idag. Han er kendt for at havde startetThaisilke industrien ved at begynde eksporten og få branchen organiseret rigtigt. Han forsvandt pludselig en dag i 1969 (tror jeg nok) og ingen har siden set ham. Men hans hus er kendt for at være en oase i Bangkok og fyldt med masser af flot kunst og arkitektur. Og den var bestemt et besøg værd - meget flot og idylisk.
Derefter tilbage i poolen på hotellet og en fiskespa på 10 min til Emilie og Johanne. Emilie syntes det killede så forfærdeligt at hun slet ikke kunne sidde stille og så gør fiskene altså ingenting, Johanne sad musestille og syntes det var spændende at de spiste af hendes fødder lige indtil Emilie igen ikke kunne sidde stile ( de var i samme bassin) - sikke et cirkus.
Her til aften har vi spist udenfor på 82. etage her på hotellet.Det var en speciel og god oplevelse for Thomas og jeg - pigerne var trætte af at vi sad sådan et sted for der kom klovnene fra den restaurant vi spiste på igår jo ikke... Her på hotellet er der vist 5-6 restauranter og vi har endnu ikke fundet ud af forskellene, så jeg føler mig meget heldig over at vi endte lige præcis der, hvor vi gjorde og fik en af de ca 20 udendørspladser der er på hele hotellet - vi syntes det var et dyrt måltid - vi gav kr 400 for os 4 ialt:-). Vi har lige snakket om at vi snart skal hjem og tænke i danske priser igen - uha da da.
Imorgen er vores sidste dag i Thailand. Kameraturen gjorde at vi mistede en dag ift at tage på tur, så vi når ikke den cykeltur, vi gerne ville have været på men til gengæld har vi besluttet at tage til Grand Palace imorgen - det bliver godt. Johanne er ved at være færdig med Thailand - hun tæller virkelig ned og vil gerne og trænger også til at komme hjem. Hun har haft lidt feber de sidste dage og så er det da heller ikke fantastisk at blive slæbt rundt i det varme Bangkok flere dage i træk, men nu vi er her, vil vi også gerne nå noget - det er lidt dilemmaet. Emilie kunne blive her for altid,- hun har spurgt om vi ikke kan flytte herud, men det har vi fortalt at det gør vi ikke:-).
Thomas har det som Emilie og han kunne fint blive her længe, jeg er måske midt imellem. Glæder mig til at komme hjem, men syntes også det er fantastisk at kunne rejse på denne måde i et så skønt land som Thailand. Vi er begge sikre på at det ikke er sidste gang vi skal rejse på denne måde,- men selvfølgelig bare i kortere tid,- hvilket også sagtens kan gå. Det kan varmt anbefales og Thailand kan anbefales - det er så nemt, gæstfrit og problemfrit.
- comments