Profile
Blog
Photos
Videos
4 hårde dage med vandring op af bjerge og ned af trapper lå foran os på Inka stien og vi er klar som billedet viser af hele vores gruppe...
Dag 1:
Vi startede med at skulle pakke vores grej til turen som ikke måtte overskride 6 kg (3 af dem var vores sovepose og liggeunderlag). Lidt svært men det lykkedes til sidst. Grunden til at der var et loft på 6 kg pr. person var at vi ikke selv skulle bære det, men derimod vores bærere til turen, der bar 25 kg hver.
Første dag skulle være den letteste og den var da også "inca-flat" som vores guide sagde. Dvs at den gik lidt op og ned på skift uden at være helt vildt krævende. Men vi begyndtgre at kunne mærke at vi var højt oppe. Det kunne vores bærere vist ikke endnu og de LØB da også forbi os for at lave lidt varm frokost til os midtvejs og varm aftensmad, plus sætte vores telte op for os INDEN vi nåede frem.
Dagen sluttede af med en lokal fest i den lille bjergby som vi slog lejr i, vi syntes alle det var en lidt underlig fest. 4 personer til hest skulle forsøge at fange en øl eller en snor med frugt, som var hængt op mellem 2 stolper. En anden mand stod så og regulerede højden på dette. Hvis manden til hest fik fat i øllen sluttede omgangen, men hvis han fik fat på frugtsnoren, løb en masse børn ind og kæmpede om at få et stykke frugt! Samtidig gik en udklædt mand rundt og piskede børnene med en pisk (en del af showet åbenbart). Det endte da også med at en lille dreng blev reddet ned af en hest, men han klarede den med choket tror vi... Sidst på aftenen kom der nogle dansere som vist ikke helt kunne danse i takt og musikken var en sang der blev gentaget en del gange før de var færdige. På det tidspunkt var vi ved at være godt trætte og gik i seng...
Dag 2:
kl. 5.30 lød alarmen og vi skulle have noget morgenmad inden den hårdeste dag på turen skulle overståes. Vi begyndte at gå op mod de 4215m der skulle passeres den dag. Det var det hårdeste vi begge nogensinde havde prøvet og kan nok bedst beskrives som VILDT HÅRDT! Vi gik en 5-10 skridt og kunne næsten ikke få vejret, da luften er meget tynd så højt oppe. Samtidig løb bærene, gispene efter luft og sved haglene af dem, uden om os og man følte at man ikke kunne tillade sig at pive over de 2 liter vand og småting vi selv bar på.
Vi nåede toppen omkring kl. 12.30 og nu gik turen så ned af sten trapper i 3 timer før vi kunne stoppe for at få lidt frokost. Med ømme fødder og overanstrengte lunger fik vi endelig lidt frokost efter den hårdeste dag i vores liv og var endelig fremme ved dagens mål. Om aftenen fik vi dog lige lidt tid til at spille lidt scrable med englænderne. På engelsk selvfølgelig! Vi dannede et skandinavisk hold og fik da også en del point og slog nogle englænder, men vandt dog ikke...
Dag 3:
Endnu en tidlig morgenvækning og 3. dagen var i gang. Vi kunne begge to tydeligt mærke vores ømme ben om morgenen, så vi startede lige med at tage nogle iprener for de ømme muskler og så ellers i gang med at vandre igen, på den dag der skulle være den længste. Den første time gik det stejlt opad, men ellers var turen rimellig okay, slet ikke ligesom i går. Og det var en rigtig smuk tur med mange Inka ruiner og rigtig god udsigt ud over de smukke bjerge.
Højdepunktet på turen var da vi skulle spise frokost oppe på toppen af et bjerg med den flotteste udsigt. Som som altid var maden helt fantastisk, og kokken havde bagt en lækker kage til dessert.. i andesbjergene! De var bare helt utrolige både kokken og bærerene. Vi havde dog stadig lige lidt vej ned til vores lejr efter frokost, og det var ned af nogle trapper, der blev kaldt "gringo-killers" dvs. udlændige dræberen, dvs. os! Og det var virkelig os nogle stejle trapper! Bærerene løb selvfølgelig ned af dem og grinte lidt af os på vejen.
Da vi nåede frem til lejren var der, for første gang, mulighed for et is koldt bad og efter lavede vi fælles udstrækning sammen i gruppen inden aftensmad. Efter maden hyldede vi bærerne og kokken med en tale, nogle drikkepenge og så en kæmpe klapsalve, som de valgte at klappe tilbage til os, som vi alle følte lidt mærkeligt ved, da vi jo "ingenting" havde gjort. Der blev også lige tid til at spille lidt kort med vores guider, som var så ellevilde over at spille "s***head" med os, at de sagde at vi kunne spille hele natten, men vi var nok en smule trætte så vi gik i seng. (Vi havde lige fået at vide at vi skulle op kl. 3.45 for at stå i kø til Machu Picchu)
Dag 4:
Machu Picchu dagen! Men først skulle vi da lige stå i kø for at komme ind i 1½ time og derefter gå i ca. 3 timer inden vi nåede frem til solporten og dermed indgangen til byen Machu Picchu. Det var en fantastisk følelse at vide at vi nu alle havde gennemført stien og nu kunne nyde at se byen. Og det var det hele værd at se det fra solporten! (Når man køber billetten kommer man ind den nedefra, i stedet for oppefra som vi gjorde via porten)
Der blev taget en muliart billeder og vi fik den sidste guidet rundvisning af vores guide Marcello inden han skulle videre til den næste tur. Vi gik lidt rundt i den store ruin-by på egen hånd, inden vi skulle videre mod Cuzco og civilationen igen...
- comments
Annelise Kære Mette og Lasse Hvor er det bare spændende læsning og nogle gode billeder Kh Mor Annelise
Moster Hanne Det er bare så spændende læsning. Jeg er lidt misundelig over ikke at være 20 år igen!!
Lotte Kære Moster Hanne Hvad har det med alderen at gøre? Kom du bare igang med traveskoene. Kære Lasse og Mette. Godt gået - og godt det ikke er mig :-) Jeg var ikke engang nået til dræbertrapperne Fortsat god tur. Vi glæder os til at høre mere. Kh fra Jylland