Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har vi endelig fået tid og internet til at blogge lidt.
Vi startede vores tur rundt i Peru med at tage ud i junglen! Vi skulle mødes med vores gruppe i Lima og så med fly til Cuzco og til Puerto Maldonado. Derefter tog vi en stor kano med motor i godt 3 timer...
Da vi endelig nåede frem til vores lodge/hytte blev vi possivt overrasket!
Vores hytte/værelse var rigtig fin, dog havde den kun 3 vægge, dvs. at den væg der manglede var åben ud til junglen, så vi havde da også lidt nattebesøg, det kunne godt være lidt svært at sove når man kunne høre noget der puslede rundt ved siden af sengen, men heldigvis havde vi dog myggenet omkring! Vi havde desuden også en fløjte hængende på væggen, til hvis noget større skulle dukke op, som f.eks. en puma.
Den første aften hvor vi ankom, skulle vi ud på Caiman/alligator "jagt". vi sejlede ud i vores kano med lommelygter og kamera. vi så da også 2 Caimans, som er en mindre udgave end en alligator.
På vores 2. dag skulle vi på jungletur og ud og se på dyr og planter. Vi kom til et tårn som var 30 m højt, så vi kunne se ud over hele junglen oppe over træerne, og tage en masse flotte billeder. derefter gik turen videre igennem junglen til en sø, med en masse sommerfugle og nogle flagermus. Da vi kom over på den anden side, var der nogle virkelig høje træer, og nogle lianer som Lasse og nogen af de andre fra gruppen fik klatret i.
Vi fik også lidt tid om eftermiddagen til bare at slappe lidt af i lodgen/hytten, som også havde et fællessted med nogle hængekøjer og en bar, hvor vi bare nød junglen og så de fugle og aber der var rundt omkring i nærheden af lodgen. Om eftermiddagen var vi på besøg på en farm i nærheden, som dyrkede mange forskellige frugter. Og bagefter blev der også lige plads til en dukkert i Amazon floden, Lasse hoppede i og Mette var fotograf.
Om aftenen valgte nogen fra gruppen af tage på aftentur, men da vi hørte at det primært var rotter og edderkopper man kunne se, valgte nogen af os at blive i baren og slappe af, lige indtil kl. blev 21.30 og generatoren slukkede, og alt blev helt mørkt! Så valgte vi at gå i seng, men det gjorde dyrene ikke, for dem kunne vi høre helt tydeligt på vores værelse! Vi fandt aldrig ud af hvilke dyr der var, men det var nok os meget godt, for vores guides bud var rotter...
Næste dag tog vi vores kano tilbage til civilitationen og et fly videre til Cuzco, hvor Inka stien og de 45 km i bjergene ventede.
- comments
sabina Hej mette og lasse. Puha, det lyder spændende men også meget farligt. Får helt myrekryb af at læse om den der væg i hytten, der ikke var der. Kunne du overhovedet sove, mette? :-) Derudover meget interessant at følge jeres rejse. Glæder mig til at høre endnu mere, og få flere myrekryb :-D Knus og kram
Mette Altså det var lidt svært at sove, især 2. nat, der syntes jeg det lød som om der var mange dyr der puslede rundt, så blev da os lige nød til at vække Lasse lidt.. men vi overlevede, og det var en helt vildt god oplevelse og jeg kommer jo måske ikke til at prøve det igen. Vil helt sikkert anbefale det til alle:)