Profile
Blog
Photos
Videos
Ica, eller nærmere den lille ørken oase Huacachina udenfor Ica, er et af vores sidste stop i Peru. Byen er bygget omkring en lille sø og rundt om byen er kæmpe sandbjerge og ørken! Grunden til at folk kommer hertil er for at stå på sandboard ned af de store sandskråninger. Og det er da også derfor at vi var her!!
Turen startede i buggi bil, som er en åben bil uden døre og ruder, og som er bygget til at ræse rundt i sandet! Og den kom da også på en prøve i ørkensandet! Men heldigvis havde vi en god chaffør der nok havde prøvet det et par gange før...
Første stop var ved et stort sandbjerg, hvor det eneste man kunne se var... Ja, mere sand... Her fik vi et bræt (som på billedet) stukket i hånden og efter en gang stearin, var vi klar til at stå på sandboard for første gang! Begge vores første ture endte ret hurtigt på bagenden! Men efter et par gange blev vi da meget gode til det. Og ret vilde med det.
De næste tre stop var ved endnu højere sandbjerge der blev højere og højere for hver gang- Her skulle vi ligge os fladt ned på maven på vores bræt og køre med hoved først ned af de stejle bakker! Først så det ikke ud som om det kunne lade sig gøre og man skulle da lige samle lidt mod inden man kastede sig ud i det, men da vi så kom afsted, med fart på og sand i hovedet, ville vi bare prøve mere! Sidste bjerg vi skulle ned af var KÆMPE stort, gik virkelig stærkt og var helt vildt sjovt!
Det sidste stop på turen var oppe på toppen af en af sandklitterne hvor vi havde god udsigt over en masse ørken og til en flot solnedgang.
Så var der kun hjemturen tilbage, men den blev nu også temmelig vild! For bilen var temmelig god til at køre, hvad der føltes som, næsten lodret op og ned af de store klitter med fuld fart på, så det var bare med at holde godt fast på kamera og solbriller! Vi kom da også hele tilbage med sand over det hele! Det lille kamera kan da heller ikke zoome mere, men vi fik nogle gode billeder og en RIGTIG sjov oplevelse ud af det!
- comments