Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 25, vores sidste hele dag i Orlando og den skulle tilbringes i én af de utallige forlystelsesparker. Da Lars absolut ikke ville med i SeaWorld, så valgte vi at tage i Disney World, en park næsten magen til den i Disneyland Paris, bare meget større.
Alle Disney parkerne ligger i nærheden af hinanden, og det er så stort at der er etableret mange motorveje, bare for at komme til og fra parkerne. Selve Disney World lå nærmest på en ø, så vi skulle derfor med færgen over for at kunne komme ind. Da vi ankom på øen blev vi mødt af en masse glade mennesker, Disney musik i højtalerne og en utrolig gennemført park.
I parken havde alle et "fastpass", eller det vil sige, at man ved 3 valgfrie forlystelser kunne komme foran i køen. Der var i alt 44 forlystelser i parken, så der var massere at gå i gang med! Igen i dag var der omkring 40 grader, så det var utrolig varmt at bevæge sig rundt i parken, derfor fik vi også prøvet så meget som muligt, så vi kunne komme væk fra solen.
Midt på dagen kom der et kæmpe paradeshow igennem parken, med alle de kendte disney figurer - og her kom man virkelig i den rette stemning. Endnu engang var det hele så overvældende og gennemført, det er svært at forklare, men vi fik det heldigvis på video.
Efter 10 timer var vi ved at være trætte, og havde prøvet det meste så vi valgte at køre ud og shoppe det sidste i Orlando, da vi flyver til New York i morgen tidlig. Det blev desværre ikke til meget shopping, da deres Premium Outlet åbenbart lukker kl. 21 om søndagen.
Vi kunne sagtens have brugt meget længere tid i Orlando, egentligt kunne vi have brugt længere tid alle steder. Vores måned i USA er snart overstået, og det er slet ikke til at forstå - men det har været den bedste oplevelse! Nu venter der nogle spændende dage i New York, som vi ser meget frem til, og vi håber meget at vi engang kommer tilbage til Florida!
- comments