Profile
Blog
Photos
Videos
Vi skulle flyve fra Orlando mod New York ved formiddagstid, så vi var derfor tidligt oppe. Det viste sig også at være en god idé, da vi fandt ud af at Lars' kuffert vejede alt for meget, pga. alle de ting vi har købt. Vi fik derfor flyttet lidt rundt på det hele, så vi nu har 0,5 kg. i overskud i hver kuffert J Derudover havde vores GPS lidt problemer med at finde det sted hvor vi skulle aflevere Jeep'en, men heldigvis kunne vi finde frem ved hjælp af vores mobiltelefoner. Vi kom derfor frem et minut inden vi skulle boarde, og nåede derfor desværre ikke at få kigget i de 'TaxFree' shops der lå i lufthavnen
Flyveturen til New York var heldigvis ikke så lang, og på vejen fik vi set Frihedsguinden og New Yorks skyline fra luften - og vi var virkelig imponeret, det hele var så stort!
Da vi havde fået fat i vores baggage fik vi hjælp til at reservere en plads i en "SuperShuttle", en lille bus der kørte ud til hotellerne. Jeg er rimelig sikker på, at vi begge er enige om at det på én og samme tid var den mest imponerende og nervepirrende køretur vi har været på - godt vi ikke selv har en bil her
Efter at vi havde tjekket ind på vores hotel, som ligger midt på Manhattan, besluttede vi os for at gå ud og se byen an. Det viste sig, at vi bor 1 min. fra Times Square og Broadway, og der var heller ikke så langt til Central Park, så nu er det krydset af på vores "to-do" liste.
Selve Times Square er ikke så stort som vi havde troet, men der var så vanvittig mange mennesker, specielt om aftenen. Derudover er pladsen fyldt med storskærme og butikker. Lars var også ved at tabe både næse og mund, da han fandt ud af, at en pakke cigaretter koster 15 dollars her, hvorimod de kunne fås til 5 dollars på vestkysten
Efterfølgende gik vi ned til Central Park, en kæmpe stor park hvor man kan lave alt muligt, der er bl.a. tivoli, baseballbaner, og en kæmpe sø man kan sejle i. Vi fik set 1/5 af parken, og besluttede derfor at vi må tage dertil igen en af dagene.
Her til aften læste vi, at der havde været et skudopgør et sted på Manhattan, noget med en pædofil bryllupsfotograf, der endte med at blive skudt af politiet fordi at han ikke ville overgive sig. Det er lidt mærkeligt, at sådan nogle ting kommer så tæt på en. Men heldigvis er der politi overalt, så man føler sig meget tryg her, meget mere tryg end i San Francisco
Vores planer for i morgen er indtil videre, at vi vil tage med en af de utallige sightseeing busser, og så skal vi ud og se en masse ting. Vi har bl.a. Frihedsgudinden, Ground Zero og Empire State Building på listen.
Derudover har vi fundet ud af, at der ligger et kæmpe Premium Outlet her, med 220 butikker - så vi skal nok få brugt både vores tid og penge på noget fornuftigt J
- comments
Eva Simoni husk nu I kun har 0,5 kg i overskud pr. kuffert.......