Profile
Blog
Photos
Videos
Så skulle vi som før nævnt af sted for at se Gunung Bromo (en aktiv vulkan.)
Dag 1. Vores vækkeur ringede kl.6.30. Vi skulle i bad, spise morgenmad og taskerne skulle pakkes. Vi skulle være ved det kontor hvor vi havde bestilt turen kl.8. Og af sted gik det i en minibus fyldt om med 12 mennesker inkl. chaufføren. Vi ankom til en by kaldet Probiolingo kl. 18.30 om aftenen hvor vi lige skulle ind og vise vores billetter og have noget info. omkring selve turen. Derefter blev vi kørt op i "vulkanerne" (bjergene). Vi ankom til det lille hotel hvor vi skulle bo kl.20.30 (= i alt 12½ time i bus….) Vi var godt trætte og godt sultne. Derudover skal det lige siges at temperaturen i disse højder ryger helt ned på 5-10 grader om natten og om dagen ligger temperaturen dog højt, 20-25 grader, hvis ikke mere. Så udover at skulle vænne sig til at luften var tynd, skulle vi også pludselig hoppe i varmt tøj. Vi fandt en lille restaurant et par minutter væk, fik os noget hurtigt aftensmad og skyndte os tilbage på værelset. Vores værelse var rimelig basic, hehe. Et toilet som ikke kunne skylle, her skulle man skam selv skylle efter med vand fra en spand. Der var ingen håndvask og pga. af den fugtighed der kommer af de store temperatur forskelle var puderne og tæppet i sengen mugne, skønt. Længe leve vores lagenposer!!! Vi gik i seng kl.22.30 og kl.3 om natten ringede vækkeuret igen.
Dag 2. Det var hunde koldt og bælgravende mørkt. Vi blev hentet af en jeep kl.4 udenfor hotellet. Da vi kom udenfor mødte der os et enormt flot syn - hele himlen var et stort tæppe af stjerner, det var simpelthen så klart og flot. Vi startede med at blive kørt op til et nærliggende bjerg. Her skulle vi selv klare den næste kilometer til fods. Det gik op af meget stejle bakker og trapper. Desværre blev Kristine ramt af hvad vi mener må have været højdesyge. Hun havde det virkelig skidt! Svimmel, kvalme, høj puls, hjertebanken og sindssyg forpustet efter ingen gang 5 min. Grunden må have været at vi simpelthen er steget så meget i højden på så kort tid. Men vi fik os da kæmpet helt op til toppen. Fordi hvem i alverden gider køre såååå laaaaang tid i bus, stå op kl.3 om natten for ikke engang at kunne gå op og se den udsigt vi var kommet for. Hvertfald ikke Frk. Kofoed. På toppen af bjerget var det stadig helt mørkt. Vi havde heldigvis medbragt lommelygte som også var en stor hjælp på vej op af bakkerne og trapperne. Fra dette viewpoint havde vi udsigt til solopgangen over bjergene og ikke mindst det ENORME crater af en gammel vulkan der indeholder de andre 'mindre' vulkaner bl.a. Gunung Bromo. (SE BILLEDER!) Det var enormt smukt og en helt enorm oplevelse at se solen stå op og lidt efter lidt afsløre det helt fantastiske syn der mødte os!!! Tåge/skyerne havde lagt sig som en rigtig tyk dyne og fyldte hele crateret op til dets kanter. Det lignede egentlig en stor dampende suppegryde. Det er nok et syn vi aldrig vil glemme. Og vi vil virkelig anbefale alle der kommer til Java, at se dette! Bromo er den laveste og bredeste vulkan som i vil kunne se på billederne, og som nævnt er den aktiv. Man kunne derfor se damp stige op fra den. Den største vulkan i baggrunden er Javas største, og også denne er aktiv så her kan man også se damp stige på nogle af billederne.
Efter at have nydt dette syn gik turen ned af igen for at finde vores jeep (nu var kl.6). Fra foden af dette bjerg blev vi kørt ned i det der faktisk kaldes vulkanørkenen (det store crater som er resterne af en vulkan for MANGE år siden). At blive kørt herned betød at vi også kom under/i den tykke dyne af skyer samtidig med at solens stråler begyndte at dukke op over bjergene. Udover solen prøvede at bryde igennem skyerne, og vi kørte i en 'ørken' af sort/gråt sand, kom mange af de lokale ridende på heste. Det er virkelig svært at beskrive men det lignede virkelig noget fra en film. De var pakket ind i elefanthuer og tørklæder og at se dem ride over det øde landskab omgivet af tåge lignede noget fra en western film.
Vi blev sat af tæt på et tempel og skulle gå omkring 2 kilometer for at komme til Gunung Bromo hvor vi her skulle op af en stejl og glat trappe på ca. 300 trin. Da vi kom op stod vi på kanten af vulkanen og kunne se direkte ned i dens midte hvor damp steg op. Vi blev dog overraskede over manglen på sikkerhed. Der var ingen hegn - intet. Et skridt forkert og man ville havne ud over kanten enten den ene eller den anden vej. Så med rystende ben og knæer gik vi lidt frem og tilbage og beundrede den fantastiske udsigt over vulkanen og ikke mindst over den vulkanørken der efterhånden begyndte at vise sig da tågen/skyerne så småt begyndte at lette som temperaturen steg. Ved sådanne nogle syn og ved at opleve at stå på kanten af disse former for natur, føler man sig virkelig som et meget meget lille menneske. Denne tur og oplevelse var intet mindre end FANTASTISK!! Og efter at have oplevet det, føltes busturen hvert fald værd at tage. Kl. var nu blevet otte og vi skulle tilbage til hotellet. Her fik vi hurtigt noget morgenmad, fik skiftet tøj og pakket taskerne. Bussen hentede os kl.9.30 også gik turen ellers tilbage til Yogyakarta. Vi var fremme kl.22 i går aftes. (= i alt endnu 12½ time i bus.) 25 timer i bus på SÅ KORT tid kan bestemt mærkes i kroppen. Vi havde faktisk planlagt at skulle tage et nattog (8 timer) til Jakarta som er hovedstaden, samme aften. Men vi måtte altså overgive os til trætheden og sulten og valgte at gå ind på det samme hotel som vi havde før vi tog af sted og få et værelse.
Dag 3. I dag har vi sovet længe, kigget billeder og nu vil vi tage og et langt bad begge to og gå ud og få noget mere at spise. I dag bliver ren afslapning, og i aften vil vi så tage nattoget. Vi vil så være i Jakarta i morgen tidlig hvor vi her skal have én overnatning også flyver vi fra Jakarta (Indonesien) d.19 hvor turen først går til Borneo (Kota Kinabalu, en by i den Malaysiske del.). Her lander vi sent om aftenen også skal vi vente i lufthavnen til kl.14 dagen efter hvor vi så skal med et nyt fly til Filippinerne. Det har været og bliver nogle meget hårde og lange dage med transport…
- comments