Profile
Blog
Photos
Videos
Halløj alle sammen!
Som nævnt tog vi nattoget fra Yogyakarta, og uden at det kom som den store overraskelse var toget ca. en time forsinket så vi først kom af sted kl.23. Dog blev vi positivt overraskede da vi kom ind i et tog hvor man både fik pude og termotæppe, skønt så airconen ikke tog livet af en. Vi ankom til Jakarta (hovedstaden i Indonesien) ca. kl. otte om morgenen. Vi skulle tilbringe én nat i byen og det var nok heldigt for os. Denne by fandt vi overhovedet ikke tiltalende. Stor, larmende, og moderniseret - dog kun i centrum. I udkanten og udenfor betalingsringen var byen simpelthen det rene slumkvarter. Huse der kun bestod af pap og bliktage osv. Virkelig en stor forskel. Derudover blev samtlige biler der skulle ind til bygninger undersøgt for bomber, plus når man skulle ind i centrene skulle man også igennem detektor og aflevere sin taske. Virkelig betryggende. Vi fik dog tiden til at gå med at hygge os i et storcenter. Det viste sig så at være et ret pudsigt center, da etagerne var delt op i temaer af en slags. (prøv at se billeder…)
Dagen efter tog vi i lufthavnen omkring kl.15. Vi skulle med et fly til Kota Kinabalu kl. 19. Flyet var en smule forsinket, så vi ankom kl. 23.30. Her fik vi vores bagage og til vores store ærgrelse fandt vi ud af at lufthavnen bestemt ikke var så stor som forventet. Planen var at vi skulle tilbringe natten i lufthavnen da vi skulle med et fly kl. 14 dagen efter. Desværre havde alt lukket da vi ankom, og pga. sikkerhedskontrol i Jakarta havde vi måtte overgive alt vores drikkelse for at kunne komme igennem. Det blev en meget lang og meget varm nat på et flisegulv i et hjørne af lufthavnen. Og kl.7 næste morgen kunne vi endelig få os noget at drikke. Pyha. Turen gik som sagt videre med et nyt fly ved to tiden. Vi skulle flyve til Clark, en by der ligger lidt nord for hovedstaden i Filippinerne. Vi havde godt læst at Clark skulle være kendt for prostitution. MEN, det syn der mødte os da vi om eftermiddagen kl.17 var overhovedet ikke det vi havde regnet med. Ludere og klamme, tykke, gamle og ulækre hvide mænd (hovedsagligt amerikanere) OVERALT! Det var simpelthen ubehageligt at gå på gaden. Clark var før i tiden den gamle amerikanske base tilbage i krigen. Og derfor blev alt prostitution samlet her (ulækkert at tænke på). Dette har så desværre holdt ved! Til vores store ærgrelse var priserne enormt høje på steder at bo fordi alle hoteller i hele byen bliver brugt som bodeller. Vores værelse var nok ikke det værste, men dog havde vi spejle, bunker af toiletruller og kondomer. Yes yes. Det var en frygtelig nat og vi kunne ikke komme væk hurtigt nok dagen efter. Nu skulle vi igen igen med et nyt fly. Denne gang indenrigs. Vi fløj til en by kaldet Kalibo lidt mere sydpå. Her skulle vi med en minibus til en by kaldet Caticlan og derefter med en båd til en ø kaldet Boracay hvor vi nu befinder os.
Vi har sovet længe de sidste par dage, gået lange ture, daset på stranden og snorklet. Det er en fantastisk strand - indtil videre den smukkeste vi har set på vores rejse. Her er dog rigtig mange turister da dette er en stor turistdestination for Filippinerne selv plus andre fra asien. Her er egentlig ikke specielt mange hvide mennesker, men rigtig mange asiatere! Dog lykkedes det os i dag at finde en øde strækning på stranden med skønt hvidt sand, palmer, klipper og blåt vand.
Det var nogle enormt lange dage med rejseri for at nå hertil og det tappede utrolig meget på kræfterne. Til vores store ærgrelse er vi blevet en smule skuffede over landet. Alt er til vores store overraskelse "utrolig dyrt" her på Filippinerne (i hvert fald hvor vi har befundet os) sammenlignet med de andre lande vi har rejst i. Det er faktisk det dyreste sted udover Singapore som vi har oplevet. Derudover har vi skulle betale diverse gebyrer når vi rejste. I lufthavnen skulle vi betale for overhovedet at komme ind! Virkelig frækt! Da vi skulle med båden til Boracay var der ligefrem 3 skranker. Først skulle man købe sin billet, i nummer to skulle man betale miljø skat og i den tredje skulle man igen betale for at komme ind i terminalen. Suk. Standarden på værelser er utrolig lav og priserne enormt høje. Det samme med maden! Virkelig dyr sammenlignet med de andre lande. Vi håber dog på at det skyldes at vi befinder os på en turistet ø. Men stadig, selv Phuket som er en kæmpe turist destination var laaaaangt billigere. Dette har naget os en del at pludselig være nødsaget til at skulle bruge flere penge end beregnet. Og oveni alt dette med udmattelse pga. rejse og en smule irritation over økonomi valgte vores nye kamera som vi købte for nogle få uger siden i Yogyakarta at gå i stykker. ØV! Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi denne dag havde en MEGET dårlig dag….
Men hey, vi ved at det kun er penge og at det "kun" er et kamera. Trods disse irritationer har vi det rigtig godt og i dag har det været en dejlig dag med solskin og blå himmel som vi valgte at tilbringe på stranden.
Vi forventer at forlade Boracay d.28. I morgen er der kun 50 dage tilbage før at vi igen er tilbage til Danmark. Utrolig tiden går så hurtigt!
- comments