Profile
Blog
Photos
Videos
Det hvide tempel
Lørdag d. 2 april var vores femte dag i Chiang Mai, og vi havde igen i dag en udflugt på programmet. Tror næsten at det er det heftigste program vi har haft på hele turen. Men der er så meget spændende at se, og byen er ikke ligefrem en by hvor man ligger ved stranden, så det var jo med at udnytte mulighederne på bedste vis.
Allerede inden vi kom til Thailand havde vi hørt om det hvide tempel. Til jer som læser bloggen, og ikke ved hvad det er, synes jeg i skal gøre jer selv den tjeneste lige at google det, så i ved hvad det er for et fantastisk syn jeg snart skal til at beskrive. Men som sagt, så havde vi hørt om tempelt, og set billeder af det, og vi var meget enige om, at når vi nu alligevel var kommet her til nord, mod forventning, så skulle vi også se det tempel.
Kl 07.00 om morgenen sad vi klar i receptionen, foran ventede der os en rigtig rigtig lang dag, med masser af transport tid i minibussen. Men vi var klar, og vi var spændte på endelige at se det hvide tempel.
Turens første stop var dog ikke dagens hoved attraktion, men et lille hotspring. Jeg forstår ikke helt hvorfor vi skulle holde for at se det, måske fordi der lå tusinde af boder rundt om springvandet, som de måske håbede vi ville købe noget i, men selve hotspringet var bare som alle andre springvand, forskellen var bare, at det vand der kom op var mega varmt. Surprice, men så har man da set det med.
Efter 3.5 timers kørsel mod den by der hedder Chiang RAI, ankom vi endelig til templet. Vores guide, som selv synes han var skide sjov, og som hele vejen havde fyret dumme vittigheder af, (faktisk formåede han at fyre nogen af, som var dårliger end fars, haha, ja det er faktisk muligt, smil) - men en af de ting som han sagde var, at toilettet var det smukkeste han havde set. Jeg troede jo straks han var ironisk, men det vidste sig faktisk at toilettet var vildt flot. Det var nærmest et tempel i sig selv. En kæmpe stor guld bygning, opført i samme stil som det hvide tempel.
Da vi steg ud af bussen, og vi fik øje på det hvide tempel blev jeg ikke et sekund skuffet. Det var præcis lige så flot som jeg havde forestillet mig. Billederne lyver ikke, det er virkelig smukt. Helt hvidt, og så med små spejlmossaiker til at danne et mønster med. I høj solskin er det simpelthen så smukt. Mit nye kamera fik også skudt nogen billeder af, men det er svært at tage billder som er det samme som virkeligheden, men jeg har set det, og det syn vil jeg aldrig glemme. Det var hele den lange tur og de dårlige jokes værd. Jeg er så glad for at jeg har set det.
Efter tempel besøg gik turen videre med den gyldne triangle. Jeg troede det var nogle gyldne bygninger vi skulle op og se, så jeg blev lidt overrasket, da det vidste sig, at vi skulle ud på Mekong floden, som er asiens tredje storste flod, for at sejle i grænselandet mellem Thailand, Laos og Burma. Det var så det der var den gyldne triangle, hehe. Ja så lærte man også det. Da jeg senere fortalte det til mor, kunne hun tilmed fortælle, at det siges at være et mystisk sted, lidt lige som barmudatrekanten, hvor der sker uforklarelige ting. Men vi kom heldigvis helskinnet ud der fra igen.
På turen op ad floden, blev vi sat i land i Laos, så nu kan jeg altså føje et mere land til min liste. Her så vi hvordan de brygger Whiskey på døde dyr, såsom slanger, kryb og andet ulækkert. Det var også muligt at få en lille smagsprøve, men jeg skulle sørme ikke nyde noget, hehe.
Tilbage på i Thailand, fortsatte turen op mod Thailands nordligste punkt. På grænsen til Burma. Det var ikke muligt at blive sat i land i Burma, ligesom i Laos, og det var heller ikke særlig smart at krydse grænsen til fods. Så vi nøjes med at stå på Thailands nordligste punkt, og tage et billede af grænseovergangen til det forbudte Burma.
Også denne tur var incl. frokost, og vi havde ikke rigtig nået at spise morgenmad, fordi vi skulle så tidligt afsted, så spiste igen, som om vi ikke havde set mad i flere dage. Vi sad ved bord, med at ældre ægtepar fra Austalien, som var virkelig søde, og de smilede lidt af vores backpacker stil. Men sådan er det jo nu engang, vi var jo ikke småmillionærer som dem, og vi frydede os lidt over, at vi havde betalt lidt under halvdelen for turen, af hvad de havde gjort, fordi de havde bestilt gennem et rejsebureau.
Efter frokost var det tilbage i minibussen, og så kørte vi mod en lille landsby, hvor der bor en befolkningsgruppe som stammer fra Burma, og som kalder sig Karen Long Neck. Det er dem med guldringe rundt om halsen. Det var meget facinerende at se, og høre om deres traditioner. De sætter allerede ringe på pigernes halse når de er omkring 3 år, og så får de en ring på hvert år, indtil de har mellem 22-29 ringe på. Det afhænger lidt af hvilken kropsform og fysik den enkelte har. De har dem aldrig taget af, og hvis de gjorde det, så ville deres nakke ikke selv kunne holde deres hoved.
Selvom man godt vidste at man jo havde givet penge til landsbyen for at komme ind, så føler man sig alligevel lidt malplaceret når man går rundt og tager billeder af dem, så det kom altså min mor til gode, for jeg følte ligesom at jeg måtte købe noget af dem, for at støtte dem lidt, og det endte så med et virkelig smukt og blødt tørklæde. Som jeg ikke kunne dy mig for at vise hende på skype den anden dag. Hun synes heldigvis det var flot, så mammi, jeg håber du blir glad for det når jeg kommer hjem, nu har det jo også lidt historie med sig.
Landsbyen var turens sidste stop, og det var tid til at vende snuden mod Chiang MAI igen. Turen hjem var enorm lang, og Tenna kunne som sædvanlig sove i bussen, og det kunne jeg bare slet ikke. Men det gik, og der var god tid til at reflektere over dagens oplevelser, og sende lidt tanker hjem til familien og kæresten, smil. Selvom vi var helt udmattede da vi endelig lå i vores senge, så havde det været en fantastisk dag.
- comments