Profile
Blog
Photos
Videos
Ankomst til Chiang Mai
Tirsdag d. 29 marts var på mange måder en speciel dag. Ikke mindst fordi det var dagen hvor vi skulle rejse ind i det tredje land på vores rejse. Men også fordi min søde kæreste havde fødselsdag. Det var super mærkeligt at vågne i en af Kuala Lumpur lufthavns stole og tænke, "nå det var så sådan jeg skulle fejre Kristians fødselsdag". Det var super mærkeligt, og hjemveen var svær at ligge på hylden på sådan en dag. Men heldigvis er der opfundet skype, så jeg fik ønsket mit søde fødselsdagsbarn tillykke med fødselsdagen. Det var super dejligt, og gav lige lidt godt mod igen.
Egentlig var det meningen at vi skulle ha fløjet til Krabi i syd Thailand, men vi nåede i sidste øjeblik at blive klar over, at der hersker et stort uvejr over hele syd Thailand, og at det ikke er smart at tage der til, eftersom at nogen af regionerne er blevet erklæret i undtagelses tilstand, og der er store mudderskred. Så heldigvis nåede vi at booke en ny billet, nemlig til nord Thailand, nærmere bestemt Chiang Mai. Vi ankom til Chiang Mai klokken lidt i 9 om morgenen d. 29 marts. Vi tjekkede ind på et lille hotel som lå inde i den gamle bydel. Jeg havde lejet lidt med tanken om at købe et nyt kamera efter det andet var blevet stjålet. Synes alligevel at jeg manglede mit eget, selvom Tenna havde taget alle de billeder for mig som jeg ville, så er det nu dejligt med sit eget. Så det blev vores første mission i den nye storby.
Jeg fik købt mig et rigtig lækkert kamera, som jeg er super glad for. Det tager simpelthen bare sådan nogle gode billeder, og det er jo så dejligt med gode minder fra denne fantastiske tur.
Efter vores jagt på kamera, besluttede vi os for at prøve Thai massagen. Det var en rigtig god oplevelse, og det var super dejligt. Jeg var dog en smule urolig da jeg hørte min rygrad knække en 4-5 gang. Men der var åbenbart ikke noget farligt i det, hehe. Men dejligt var det, og især fordi det kostede noget der lignede 35 kr. for en time. Så bliver det vidst ikke meget bedre. Vi var desværre så trætte om aftenen, at vi ikke orkede andet end at gå tidligt i seng. Men vi havde også rejst næsten i 24 timer fra Borneo for at komme til Thailand.
Dagen efter d. 30 marts vågnede vi tidligt og stod op, og fik den bedste morgenmad vi har fået på hele turen. Vi havde fundet en morgenmads restaurant som blev drevet af en franskmand, og han ved om nogen, hvad sådan to europædiske piger vil have til morgenmad. SÅ den stod på æg og bacon, ristet toastbrød med os, nutella og honning, crossiants, frugtsalat, friskpresset frugt juice, og ikke mindst rigtig lavet varm kakao. Mhhh, og det hele kostede os ca. en flad tyver hver.
Desværre har Tenna været en del plajet af hovedpine som bivirkning på vores malariapiller, så efter morgenmaden var det så slemt, at vi måtte tilbage på hotel værrelset og hvile lidt, og vente på at hovedpinen skulle fortage sig. Omkring middagstid var vi klar igen. Vi havde planer om at tage op til et guld tempel som vi havde hørt om, og som skulle være utrolig smukt. Det lå lidt oppe i bjergene ved Chiang Mai, så vi kastede os ud i den første tur med tuk tuk, og det var super sjovt. Templet var lige så flot som vi havde forestillet os, og meget pænere end de templer vi havde set i Vietnam. Det hele var så velholdt, rent og med guld og glimmer over det hele.
Om aftenen satte vi kursen mod natmarkedet, hvilket vi havde glædet os rigtig meget til. Endnu en ting som thaierne formår at gøre bedre end vietnameserne. Det var et super hyggeligt marked, og det havde mange rigtig lækre ting. Men for en gangs skyld, så var det ikke mig der lod mig rive med af købelysten, det var faktisk Tenna, hehe. Hun havde ikke nået mange boder hen, for end hun havde købt sig næsten fattig. Jeg kan desværre ikke helt oplyse hvad pengene gik til, af hensyn til dem som skal modtage købne der hjemme, men jeg kan dog oplyse om at der blev brugt lommepenge, det var der ingen tvivl om, hehe. Jeg var meget stolt af mig selv, jeg formåede, meget overraskende, at beherske mig nogenlunde, hvilket jeg faktisk er ret stolt af. Så udover et par sandalen fra Birkenstock til en 50'er, så klarede jeg mig igennem natmarkedet uden at fylde tasken for meget. hehe. Vi fant også en lille isbod, hvor vi fik den bedste is. Det er skønt at komme til Thailand. Vi håber bare på at vejret i syd snart bliver bedre. Vi kan bruge alle de gode tanker hjemmefra som vi kan få, til at hjælpe os med at gøre turen solrig.
- comments