Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 6
Jeg skulle selv finde hen til børnehaven i dag, og jeg valgte at gå for at se hvor langt og hvor lang tid det tog. Jeg kan vist godt bruge lidt motion. Det tager kun 15-20 minutter at komme derhen, så det er jo en overkommelig afstand. Hvis jeg går slipper jeg også for overfyldte busser, så det er en win-win situation.
Da jeg ankom fik ca 1/3 af klassen blokfløjte undervisning og derefter var der den sædvanlige morgengymnastik og derefter fulgte jeg en ny klasse. Det var en lidt mere livlig klasse, men disciplinen var relativt slap. Der var stadig plads til den enkelt. Derudover er lærerne meget omsorgsfulde og giver børnene knus når de ser ud til at have brug for det. Jeg har endnu ikke set en eneste græde men de ser skamfulde ud hvis de endeligt får skæld ud (eller hvad jeg tolker som skæld ud).
Om formiddagen spillede de nogle spil som tidligere. Et nyt spil var perler på en snor hvor børnene skulle sætte tal på efter tabeller fx efter 8 perler, 16 perler osv. Det er godt nok meget målrettede aktiviteter de gennemfører.
Derefter skulle de spille keyboard. Det var i et andet rum hvor der var keyboards til alle eleverne og så spillede de alle sammen på samme tid med en musiklærer.
Jeg fik ikke lov til at undervise så meget i dag og det er hårdt(og kedeligt) bare at observere især når man ikke kan forstå alt hvad der bliver sagt.
Over middag fik børnene lov til at komme i et andet rum hvor der var gammelt legetøj og små værktøjskasser. Så kunne børnene få lov til at skille legetøjet ad og se hvad der var indeni. Det var de meget optagede af. Derudover var en stor tavle med et landskab på så skulle børnene samle et elektrisk kredsløb og så skete der noget på tavlen fx kørte en bil.
Jeg har været ude og spise aftensmad med et par stykker af de andre studerende så vi kunne udveksle lidt erfaringer. Det lader til at jeg er den eneste der er i en institution som nærmer sig vestlige idéer. De andres børnehaver passede bedre til mine forventninger til en kinesisk børnehave. Nogle skal stå og sige goddag og farvel. Og der er meget stram disciplin.
- comments



Thomas Nissen Elektriske kredsløb på tavler i børnehaven - se det er noget fysiklæreren kan gå ind for. MERE AF DET - tak.