Profile
Blog
Photos
Videos
I dag gik vi videre med kommunikation. Vi legede en leg, hvor vi skulle prøve at kommunikere om at lave en figur. Den ene sad med et billedet af figuren, mens den anden skulle lave figuren, ved at den anden skulle forklare hvor de forskellige dele skulle sidde, uden man måtte se på pladen (svært at forklare). Det var rigtig svært, men også meget underholdene. Efter undervisningen fik vi noget middagsmad, og så lå vi ude i solen. Jeg fik vasket lidt tøj og fandt nogle af de ting jeg havde gjort væk.. Så havde jeg en by date med Christine. Vejret var rigtig godt, lidt kold vind, men jeg var da af sted i shorts og t-shirt.
Vi skal have ABC fest på fredag, "Anything But Clothes". Så mig og Christine skulle ned og se om vi kunne få noget andet end tøj: balloner. Så nu skal vi se om vi kan få lavet et kostume med balloner. Vi gik ned på havnen og fik en rigtig god snak i solen. Tiden gik, og pludselig var den halv seks. Vi drejede lige omkring slikbutikken og så skulle vi mødes med de andre nede ved rugby banen, hvor vi havde fået arrangeret en træning rugby. Jeg kiggede på - jeg kan ikke rigtig tåle at svede ;) Vi kiggede lige lidt på, det er virkelig en voldsom sport og nogle store gutter der spiller! Da jeg kom hjem, lavede jeg noget aftensmad, jeg er efterhånden blevet god til at koge ris og pasta :b Jeg er nærmest blevet vegetar her nede, fordi jeg er for nærig til at købe kød. Det er virkelig dyrt at leve her nede. Mælkeprodukter er skruet helt i vejret, så den står på jogurt om morgenen, ommelet og årstidens grøntsager til middag og ris og noget tomat sovs til aften - meget ensformig. Kl. 9 skulle vi ned til havnen og have en is/kaffe. Astrid mistede sin farmor i fredags, og det berørte os alle meget. Denne aften skulle vi ned og tænde lys sammen med hende og bare mindes og være der for hende. Det var så smuk og hyggeligt. Vi havde alle dyner med og sad i en rundkreds. Her hørte vi musik og bare snakkede. Ved 23 tiden vendte vi snuden hjem og gik i seng.
- comments