Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag skulle stå på skydive! Jeg havde meldt mig til den højeste, 15000 ft = ca. 5 km! Nu hvor jeg havde bungy jumpet, føler jeg virkelig jeg kan alt! Undervisningen stod i dag på at give komplimenter, så vi gik i dag hjem med en rigtig dejlig følelse inden vi skulle hoppe ud af et fly.
Kl. 15 skulle vi mødes ned ved n-zone, butikken hvor vi skulle have en briefing og skrive under på alverdens papire. Men lige inden var vi på "cookie factory" som har verdens bedste småkager. Det sjovt, for i New Zealand har de meget "verdens bedste"; verdens bedste burger, is og småkager. Vi kørte ud til skydive pladsen, og vi havde det bedste vejr! Omkring 25 grader, ikke en vind rørte sig og helt skyfri himmel. Forventningerne var høje og vi havde fået at vide at vi kunne få tage fantastiske billeder når vejret var så flot. Vi kom i dragterne og mødte "vores" mand som skulle sikre at vi kom ned på jorden i god behold. Min hed Steven og var rigtig flink. Pludselig gik det hurtigt, og så var vi på vej hen til flyverne. Vi var 6 personer + fotografer i det lille fly, og jeg var den sidste der kom ind i flyet, og dermed også den første der skulle ud! Det gik hurtigt med at komme op og der var bare så smukt! Vi fløj hen over bjergene og kunne se Queenstown under os. Efter 10 minutters flyvetid, rullede døren fra og så tog jeg brillerne ned. Min fotograf hoppede ud på siden af flyet og så skulle jeg sidde med benene ind under flyveren. Jeg turde næsten ikke kigge ned, men pludselig var vi i luften. Det kildede lidt i maven, og så skulle jeg bare fokusere på fotografen. Det var så sjovt og virkelig smukt! Men det gjorde også lidt ondt i ørene. Vi havde frit fald i ca. 1 minut før Steven udløste faldskærmen. Så kunne man bare nyde udsigten inden man ramte jorden på numsen. Det var en virkelig unik oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. Det var ikke særlig vildt, og gav ikke det vildeste adrenalin kick som bungy gjorde. De to ting kan slet ikke sammenlignes, men vil nu sige jeg bedst kunne lide bungy. Bare det man selv skulle tage springet, det var så ekstremt og vildt og den fedeste følelse. Men ville heller ikke være foruden skydive!
Da vi kom hjem fik vi Ferg Burger, og til aften havde jeg en skype date med Mathias. Det var rigtig dejligt at snakke med ham igen, og lige få vendt verden med ham. Jeg savner ham meget her, så er det dejligt med nogle gode veninder som kan muntre en op når man er lidt trist. En god afslutning, på en god dag!
- comments