Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kørte mod Auckland ved 9 tiden, og ankom ved en 12 tiden. Da vi ikke kunne få vores værelser så tidligt, havde vi tid til at udforske den største by i New Zealand. Vi blev hurtigt enige om at vi skulle ned og nyde det gode vejr, men inden da fandt vi et take away sushi sted, hvor vi købte 6 stykker for 30 kroner, virkelig billigt, og meget lækkert! Det tog vi med ned på havnen og nød vejret. Auckland er kæmpe stor og har mange høje bygninger, som vi ikke rigtig er vant til. Det er også her de har et skytower, som vist nok er den 17. højeste bygning i hele verden. Her efter gik vi over i en af de mange parker og slikkede lidt sol. Det er ikke nogle særlig gode dage vi er i Auckland, da der er påske, så næsten alt har lukket. Så eftermiddagen gik med at spille spil, opdatere blog og slappe af. Selv barerne har lukket, så vi kan ikke engang komme ud og drikke nogle øl.. I morgen skal vi på museum og op og se skytower, samt nyde vores sidste dag i New Zealand.
Sidste dag i Auckland og dermed også sidste dag i fantastiske New Zealand. Dagen startede dejligt, nemlig at vi sov længe. Her efter havde mig og Ditte aftalt en by date, hvor vi bla skulle på Auckland Museum, samt shoppe lidt, for i dag havde butikkerne åbent! Vi fik et kort og gik op mod museet som lå ved en stor park. For at komme ind, giver man en donation på 10 dollars. På første sal var der en masse ting fra gamle dage og et stort område med Maori ting. På anden etage var der en udstilling om vulkaner, som jeg synes var rigtig spændende. Og oppe på tredje etage var der en del om krig. Vi fik et par timer til at gå her og være lidt asociale sammen. Da det blev hen ved 13 tiden, og vi havde aftalt at skulle mødes med de andre ved skytower kl. 14, smuttede vi igen. Men, så mødte vi lige det her mega hyggelige og lækre sushi sted, og så droppede vi skytower og fik 6 kæmpe stykker sushi med en cola til, for 50 kroner, virkelig billigt. Her efter skulle vi ned og bestille bord til om aftenen, hvor halvdelen skulle på en italiensk restaurant og den anden halvdel på en alt mulig restaurant. Da vi havde gjort det, besluttede vi os for at gå på udkig i butikkerne, og det skulle jeg aldrig have gjort. For jeg kom hjem med en hel del tøj rigere, og et glødende dankort.. Kl. halv 6, skulle vi mødes med gruppen, og så var der champagne og chips og vi fik sagt farvel til NZ. Jeg var på italiensk restaurant og fik en lækker bøf, med kartofler, vin sauce og grøntsager. Efter sådan en dejlig menu, mødtes vi med den anden halvdel på en bar og fik nogle drinks.
Det ikke til at forstå at vi nu har været sammen i 2 måneder. Der er allerede meget at se tilbage på, og nu skal vi bare nyde den sidste måned så meget som muligt. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på arbejde, uddannelse, dårlig vejr, lange bukser osv. Som venter mig hjemme i Danmark. Alligevel kan jeg da godt mærke jeg savner mere og mere dem der hjemme, og ser da også frem til at skulle se deres ansigter igen. Her har man bare sin helt egen familie. Vi er sammen hele tiden, på godt og ondt. Vi griner , græder, prutter, sover og fjoller sammen, og vi har kun hinanden. Det kan være svært til tider, men også en udfordring, og jeg har allerede lært så meget. Man er aldrig alene. Selv når man er i bad, står der en inde ved siden af og synger. Men hvor elsker jeg at rejse på denne måde. Inden man skal sove, er der altid nogen at snakke med, til morgenmaden, selvom jeg kan være morgensur, er der nogle morgenfriske til at sige godmorgen. Man bliver i så godt humør af at være sammen med disse mennesker, og jeg taknemmelig for at jeg har givet mig selv muligheden for sådan en oplevelse. Men når jeg ser tilbage på min tid i New Zealand, er det kun gode minder, lige fra Bungy jump, skydive, hobbiton, tonariro crossing, undervisning i personlig udvikling, til mine dage i Queenstown med min dejlige kæreste! Ja, New Zealand er fuld af gode overraskelser, og jeg er sikker på at jeg en eller anden dag kommer tilbage.
I morgen går turen til Australien, og nu bliver den sidste måned af min fantastiske rejse med DSC indtaget!
- comments