Cusco, Peru

Cusco var vores sidste destination i Peru og stedet hvor vores Salkantay trek også foregik fra.
Selve byen var fantastisk! En rigtig hyggelig spansk inspireret by med små gader, store pladser og kæmpe markeder. Vi brugte flere timer på at gå rundt i byen og nyde den gamle arkitektur. Ugen efter vores Salkantay Trek var der Inka festival i byen, så derfor var der en konstant fest i gaden - folk i alle aldre øvede sig på de danse de skulle fremvise ugen efter, hvilket bare gav byen en endnu bedre stemning end der i forvejen var!
Cusco var også stedet hvor jeg skulle bevæge mig ud i en mindre nervepirrende aktivitet : Bungee Jump på 122 metre, hvilket er Sydamerikas største. Vi fandt det mest betryggende agency vi kunne finde og efter en kort infomation om hvordan hoppede foregik, gik det ellers afsted! Selve hoppet fandt sted omkring et kvarters kørsel fra centrum og da vi ankom var der allerede daredevils som var i fuld gang! Efter lidt tids venten hvor nervøsiteten blev værre for hvert sekund blev det min tur. Efter at gearet blev spændt på og fødderne var godt strammet til at den elastik som holder en blev jeg og en instruktør hejst op i et bur som meget langsom kom op på de 122 metre - DET FØLTES SOM EN EVIGHED! Hele vejen forsøgte instruktøren at starte en fuldstændig ligegyldig samtale mens jeg var fuldt koncentret over hvor langt der egentlig var ned. Da den kære mand fandt ud af, at jeg ikke var den store smaltalk-person lige inden sådan et hop begyndte han at forklare mig helt præcist hvordan jeg skulle hoppe og hvad det skulle ske når vi nu engang var nået toppen. Mit eneste svar var at han nok blev nødt til skubbe mig, hvilket han efter meget tøven gik med til i tilfælde af at jeg ikke selv ville hoppe. Da udspringstidspunket endeligt kom løsnede han mig fra sikkerheds linen, åbnede gitteret og førte mig ud på det plato man springer fra. Her stod jeg så, stiv af skræk for jeg lavede selvfølgelig den ultimative fejl lige at kigge ned på det yderst humoristiske BullsEye de havde så fint placeret nedenfor buret og FØJ hvor var det langt ned! Instruktøren talte langsomt ned fra 3, og da han nåde 1 stod jeg der stadig indtil han med en kraft aldrig hørt før råbte JUUUUMMMP! .. Og uden at tænke mig om satte jeg fra med benene! Et par sekunders frit fald føltes som timer, men da elastikken så træk en tilbage var det det hele værd! Den sikkerhedsfølelse som lige pludselig erstatter den skræk som har følgt en hele vejen fra agency'et var fantatisk - resten af dagen var jeg fuldstændig "høj" på den oplevelse! Det er det ultimative, den mest grænseoverskridende og samtidig fantastiske oplevelse jeg nogensinde har prøvet og ville til en hver tid gøre det igen!
Dagen efter stod på endnu en aktivitet - dog en Nicklas' højdeskræk også kunne være med på, nemlig Whitewater River Rafting i en at Perus bedste flode! Vi startede klokken 8 om morgenen med morgenmad efterfulgt af en times tid kørsel ud til floden Urubamba, hvor vi klædte om til våddragter og det dertilhørende udstyr. Tiden på floden varede omkring 4 timer. Vi var fire i båden med en instruktør som forklarede os hvad vi skulle gøre når han råbte de forskellige udtryk. Vi kom igennem en pragtfuld natur fyldt med smukke bjerge, raftede igennem kæmpe klipper og ned af små vandfald. Timerne på floden var utrolig sjove og tiden gik ekstremt hurtigt! Udover rafting stoppede vi ved en fire-fem meter høj "udsprings" sten, hvor vi alle fik tilbudet om at springe i det ISKOLDE vand! Efter en smule tøven var både Nicklas og jeg dog enige om at det skulle da prøves, så afsted det gik!

Cusco var bestemt en by med fuld fart frem og hvor vi konstant oplevede noget, også efter Salkantay trekket blev se sidste dage brugt på en tiltrængt massage og en fremragende bytur med de nybekendte fra trekket.