Profile
Blog
Photos
Videos
Puno, Titicaca søen
Byen Puno ligger lige op af Titicaca søen som er Syd Amerikas største sø så højt oppe (3890m), hvilket også var grunden til at vi besøgte byen. Selve Puno er ikke noget specielt, en knap så pæn by, men Titicaca søen er hele besøget værd! Vi brugte den første dag på at gå rundt i byen, se et kæmpe militær optog og hente tilbud fra de forskellige rejse selskabet om en endagstur til Titicaca Søen dagen efter.
Vi blev hentet klokken 6 om morgen, hvor efter vi tog ud på søen. Det første sted vi besøgt var Uros øerne, en flydende ø-gruppe af godt 60 øer. Øerne er lavet af siv: først bruger de rødderne stadig i jordblokke som bund, hvor efter de ligger siv på tværs i flere lag indtil overfladen er robust nok til at man kan gå på det. Da vi ankom til Uros øerne besøgt vi en af øerne bestående af 10 mennesker (hver ø består af en familie på ca 10-15 mennesker), her viste præsidente fra øen os hvordan de havde bygget øerne, hvorefter vi hver især blev vist rundt i en af husene - ALT VAR AF SIV, det var et ubeskriveligt syn! Efter besøget sejlede vi med sivbåde hen til hovedøen hvor vi også blev vist rundt af den pågældende præsident.
Efter besøget på Uros øerne tog vi videre til en mere "almindelig ikke hjemmelavet" ø; Taquile. En fantastisk smuk ø! Her gik vi rundt i nogle timer med en guide som forklarede os om tilværelsen. På disse øer er deres påklædning nemlig altafgørende.
De gifte kvinder går med en lang sort sjal over hovedet for at signalere at de er gift, hvor mændene derimod hækler en hue! (Ligner lidt Pyrus hue!) Når de er små hækler de en hvid hue for at vise at de stadig er børn, når de så bliver ældre hækler de en hvid og rød hur for at vise at de er "klar til kamp" og når de så har fundet pigen de vil giftes med hækler de en farvet hue som de går til pigens far med. Han hælder så et glas vand ned i huen og ryger vandet for hurtigt igennem huen betyder det at han ikke er en ordenligt mand og får så at vide, at han kan komme tilbage med en ny hue et halv år senere!
På Taquile øen spise vi frokost hos en familie inden turen igen gik tilbage til Puno og senere samme dag til Cusco.
- comments