Salkantay Trek, Peru

Salkantay trekket var vores helt store begivenhed som vi allerede havde booket hjemmefra - et fire dags trek hvor femte dag bruges på Machu Picchu. Under hele trekket var vi 6 personer, ialt fire danskere og to canadier. Udover os have vi en vidunderlig guide Juri som fortalte om alt, hvad vi så på vores vej, en horseman som sørgere for at gå samme rute som os med heste der bar alt vores bagage og to uundværlige kokke som udover at sørge for vidunderlig mad vækkede os hver morgen i teltene med en kop Coca the.

Vi startede klokken fire om morgenen, hvor vores bus hentede os og kørte ca to timer fra Cusco til Mollepata, hvor vi fik morgenmad inden dagens trek begyndte. Efter ca fem timers hike stoppede vi i Sayllapata til frokost, herefter gik vi yderlige fire timer til vi nåde vores lejr Soraypampa. I alt den dag steg vi 1000 meter og den nat var den koldeste på hele turen! Tilgengæld lå lejeren lige forneden af Salkantay bjerget hvilket var et utrolig smukt syn! Samtidig med bjerget i baggrunden havde stedet den smukkeste stjernehimmel jeg nogensinde har set - alle stjernebilleder såvel som mælkevejen var tydelige. Udover vores gruppe gik vi samme rute som en større gruppe på omring 15 personer, en gruppe vi automatisk faldt i snak med og som vi senere mødtes med tilbage i Cusco. Dag 2 blev vi vækket klokken 6.00 og var klar til at gå klokken 7.00. Denne dag var den hårdeste da vi inden frokost skulle gå seks timer, og fire af dem var op til det højeste pass på 4650m. Ruten der op var lodret og lige ved siden af Salkantay bjerget så hunde koldt var det også - men lettelse når man kom derop og så udsigten var alt syren i benene værd! Frokosten spiste vi i Huayracpampa, hvor vi alle fik en velfortjent lur. Efter det havde vi fire timers lang ned af inden vi noget camper Challhuay. Selvom man ikke skulle tro det var det næsten ligeså hårdt for benene at gå ned ad som at krydse det højete pass - heldigvis ramte vi junglen i bunden så derfra var det slut med frosne nætter. Dag tre var den festdagen, vi startede klokken 6.00 igen men skulle i alt kun gå syv timer ialt og kun indtil frokost i Santa Teresa med en lille pause i Playa. Efter frokosten skulle vi i Hot Springs - tre varme kilder som var klods op af et bjerg! Udsigten var fantastisk og badene var tiltrængt! Da vi tre timer senere kom tilbage til lejren spiste vi aftensmad og senere samme aften tog begge grupper med guider på det lokale diskotek, vi var de eneste besøgende men det gjorde ingenting!
Den sidste dags hike skulle gå til Agus Caliente, som er en turist by, hvorfra man besøger Machu Pichu. Selve hiket varede kun seks timer i junglen men med en anelse tømmermænd og smerter i benene betød det ikke at det gik let som en leg. I byen spiste vi alle sammen aftensmad på en restaurant og dagen efter stod vi klar ved busserne klokken fire om morgenen for at være de første til at træde ind på Machu Picchu.

Machu Picchu er et 600 gammelt inkarige og selvom det er så gammelt er det ikke nødvendigt at forestille sig hvordan byen måske har set ud. Det er ganske simpelt ikke til at tage fejl af! Det smukkeste jeg nogensinde har set og efter fire dags trek blev synes kun mere værdsat! Stedet er et af verdens syv vidundere og er kun forståeligt!
Vi startede med to timers rundtur af vore guide, som fortalte os om inkaernes tid og hvad de har brugt de forskellig steder til, efter det havde vi omkring tre timer for os selv. I den tid gik Nicklas og jeg op til Solgaten, som er den sidste del af den rigtige inkastig og som ligger på bjerget Machu Picchu, som inkariget er opkaldt efter. Herfra var udsigten fantastisk! Hele Machu Picchu inklusiv bjerget Wayna Picchu var at se. Udover det gik vi rundt i rask tempo for HELE Machu Picchu skulle ses!

Efter besøget tog vi toget Inka Trail tilbage til Cuscu fra Aguas Caliente og var begge fuldstændig kvæstet men samtidig en uundværlig oplevelse rigere.