Vi nyder stilheden - naturen - den sorte nat - den lune vind - den smukke rødbrune jord - de meget lidt trafikerede veje - den "laid-back"-atmosfære, der er over hele øen.

Her går man ikke op i, hvad naboen mon tænker om ens have - om, hvad man dog skal tage på af tøj - om, hvad klokken er ...... men måske, om ens truck skal løftes lidt mere end een, man så idag?..... eller om man skulle gå ud at fiske idag ? OSV !!!!

Vi har to hele dage + en halv rejsedag her på Molokai.

Onsdag - 7.december - var 70-årsdagen for angrebet på Pearl Harbor. Flagene var på halv.

Vi aftalte at tage den tørre vestlige del først. På vejen - et par mil fra, hvor vi bor - gjorde vi vort første ophold ved Father Damiens kirke. (den 2. han byggede). - Nød den smukke tur langs vandet og de enorme palmer med deres store bundter af kokosnødder, som man absolut skal vare sig for ikke at få i hovedet - derfor gå aldrig ind under en kokospalme !!! Heldigvis kan jeg ikke sige det af erfaring !!! Kørte ud til den lange vestvendte sandstrand uden andre sjæle end en enkelt pige, der soledes sig, et par imponerende seje cyklister, der var ved at sætte telt op for natten - og så Irene og jeg. Kan godt forstå, at man hentede sand til Waikiki herfra. Der er der mere brug for det !

Vi var også oppe i en 'landsby' - Maunaloa - som havde været et levende samfund baseret på ananasproduktion fra Dole-Plantation lige indtil det blev indstillet midt i -70erne. Nu er det en meget stille by - men med en imponerende Kite-Factory- og souvenierforretning. Det er ellers ikke fordi turisterne vælter frem og snubler over hinanden - her er MEGET FÅ - men det var en imponerende høj kvalitet vi så. Her på Molokai siger de: Keep Molokai Molokai. De har skilte ud mod vejen med: "Ingen krydstogtskibe på Molokai" - "Ingen vindmøller på Molokai" - Ingen industriudvikling på Molokai" - og jeg er enig - så længe, jeg kan komme her - for dette er, hvad jeg søger på disse øer (Kurt !). Nå, lidt shopping er nu ikke af vejen (Irene !)

Vi kørte helt ud til Dixie Maru Beach - vor frokost var 2 bananer og lidt kiks uden sukker !!!! Tænk, det havde de !!! Og så fik jeg minsanten en øl fra Tahiti ! De lokale kunne kun erhverves i six-pack - og det var jo ikke meningen, Irene skulle køre hele tiden ! Vi smuttede - via et lille posthus med julestjerner udenfor døren - ud til udsigtspunktet, hvor man kan se ned over halvøen, hvor Father Damien arbejdede med spedalske i slutningen af 1800-tallet. Vi er meget 'grebne' af dette - som af så meget andet, vi har læst om øernes historie. Det er heller ikke så lidt, når så mange nationalitetet befolker øerne på så få år - OG FÅR DET TIL AT BLIVE ET VELFUNGERENDE SAMFUND, HVOR ALLE RESPEKTERER HINANDEN UDEN SKELEN TIL AFSTAMNING. At ægteskaberne efterhånden i forskellig takt opstod mellem de forskellige nationalitetsgrupper har sikkert fremmet den gode udvikling.

Vi nød en "sundowner" på terassen ved Hotel Molokai - den eneste 'pæne' restaurant på øen. Irene fik sin med længsel imødesete Molokai Mudslide og jeg en dejlig MaiTai alt medens Solen gled i havet og farvede himlen i de smukkeste røde farver.

Så købte vi 2 halve kyllinger i en pizzabar og en pragtfuld håndlavet rødvin fra Californien i en Store, hvorefter vi futtede ud til os selv og nød aftenen.

Da jeg skulle til køjs opdagede jeg Orion og Sirius stod over Maui - og ved 5-tiden i morges blinkede Sydkorset smukt over kimingen. Desværre nåede Irene ikke at se den før den sank i havet. Men måske næste nat !