Profile
Blog
Photos
Videos
Idag, fredag, var vores sidste dag i Hong kong, da vi skulle flyve hjem natten til lørdag. Vi checkede ud af hotellet allerede kl 11 da vi havde planlagt at vi ville op og se den store Buddha. Det er en af de største udendørs siddende buddhaer i bronze i verden. Så den var vi lidt spændt på at se.
Inden vi skulle derop skulle vi have afleveret vores baggage et sted da vi ikke gad slæbe den med rundt. Så vi tog med metroen ud mod den store Buddha hvor vi fandt et sted vi kunne opbevare kufferten.
For at komme op til buddhaer skulle vi med svævebane ca seks kilometer over bjerge. Vi fik vores egen lille vogn og blev så ellers hejst op. Det var en helt fantastisk tur med en vildt flot udsigt. Først kunne man se ud over lufthavnen, derefter bjergene og til sidst kom den store Buddha til syne i det fjerne. Da vi steg af svævebanen gik der ikke mere end to minutter før der stod en ansat med et billede print af os, som blev taget inden vi begyndte turen. På den tid det havde taget os at komme derop har de nået at få lavet både nøglering og snekugle med vores billede.
Da vi først kom derop var det hele meget turistet og der var nærmest lavet en lille turist by med cafeer og souvenir butikker. Vi valgte dog hurtigt at gå igennem alt dette og endte oppe i den mere kulturelle ende af det. Her lå et stort tempel hvor man kunne tænde røgelsespinde og bukke for Buddha. Vi købte et par stykker og prøvede. Selv kineserne selv kom her for at tænde røgelsespinde. Derefter fortsatte vi ind til templet. Det var virkeligt smukt og helt fantastisk. Da vi havde kigget lidt gik vi tilbage til den store Buddha og skulle til at tage turen op ad de mange trapper. Det virkede næsten helt uoverskueligt i det varme vejr. Da vi endelig kom op var der en helt fantastisk udsigt hele vejen rundt om buddhaen. Man kunne se virkeligt langt og følte sig helt lille ved siden af den store figur. Da vi havde set nok vendte vi igen næsen nedad de mange trapper. Da vi lige kom ned, kom der en masse buddhistiske munke der skulle op og bede til Buddha. Da klokken var ved at være fem tog vi igen svævebanen ned og satte kursen mod lufthavnen.
Vi havde en del ventetid i lufthavnen, men efter en oplevelsesrig dag føltes det ikke så slemt. Efter en flyvetur på to en halv time var vi igen hjemme på filippinsk jord.
- comments