Profile
Blog
Photos
Videos
Idag, onsdag, havde vi planlagt en tur rundt på Hong kong øen. Så vi tog ned til havnen og tog igen Star ferry over til den anden side. Vi havde idag planlagt en tur op til Hong kong park og til Hong kong zoologisk have.
Vi startede i Hong kong park, som er noget af et åndehul midt i Hong kongs store skyskrabere. Det er en kæmpe park med store træer og grønne arealer og masser af springvand og små vandløb. Der var lavet en lille botanisk have som vi var inde og se. Det bestod af et stort drivhus som var delt ind - en del med jungle planter og en del med ørkenplanter. Der var virkeligt gjort noget ud af det.
Derefter gik vi vidre rundt i parken, indtil vi kom til et stort fugle volier. Det var et kæmpe område hvor der var net over, hvor en masse eksotiske fugle fløj rundt mellem folk. Det var virkeligt fint og der var gjort meget ud af det. Der var blandt andet hængt en masse frugt op så fuglene kom så tæt på at man kunne tage billeder.
Efter parken gik vi over i den zoologiske have, som var gratis. På trods af, at der var fri entre, var der gjort virkelig meget ud af haven med springvand osv. Der var en del burer med alverdens farverige fugle og vi så også flamingoer.
Gik man videre kom man til en afdeling med aber, der var nogle ret søde nogen imellem.
Det var virkeligt fascinerende at se en park som denne, hvor der er fri entre og den stadig er så velholdt. Det kunne man nok godt lærer lidt af derhjemme.
Da vi var færdig i parken tog vi igen med færgen hjem til vores værelse.
- comments