Profile
Blog
Photos
Videos
Idag, mandag, skulle vi på visumkontoret og have lavet visum til når vi skal til Kina. Vi havde printet en vejbeskrivelse ud og var klar til at tage afsted. Vi vælger at prøve metroen da man næsten kan komme direkte hen til visumkontoret.
Da vi kommer hen til det tog vi skal med oplever vi, at kinesere heller ikke har noget imod nærkontakt, for hold da op så mange mennesker det kan læsses ind i sådan en metro. Det er nærmest sådan at den sidste mand det går ind nærmest kommer i klemme i døren da den skal lukkes. Men vi kommer med et tog og af igen på rigtige station. Da vi kommer op på gaden igen begynder vi så at lede efter kontoret. Det er let at finde og vi er i god tid, det er kun fem minutter efter de åbnede. Men hold da op et syn der venter os da vi drejer om hjørnet. Der står nok omkring 100 Mennesker i kø for at komme ind og få visum til Kina. Da det endelig bliver vores tur skal man først igennem sikkerhedskontrol og alt muligt før man må komme ind. Når man kom op skulle man udfylde en ansøgning før man kunne komme til. Den havde vi heldigvis udfyldt så vi kunne gå direkte hen og få et nummer. Derefter skulle man sidde og vente, der var nok 35 foran os, så det var ikke så slemt. Derefter blev vi kaldt op og fik afleveret papirer og pas og må så komme tilbage efter fire dage. Så det bliver spændende om vi er blevet godkendt.
Efter vi havde været på visumkontoret fik vi lidt mad og gik så lidt rundt på Hong kong øen.
Om aftenen var vi nede på havnen hvor der bliver vist et lysshow hver aften. Vi stod på den ene side og kunne se over på Hong kong øen, hvor alle skyskraberne blev lyst op til musik.
- comments