Afrejse

Vi mødtes alle mand i CPH klar til afrejse. Alle var meget betuttede og havde lidt gråd i halsen.

Turen til London gik stille og roligt. Vi blev i London guidet til en anden terminal og blev visiteret igen.

Da vi skulle til at få vores boardingpas fandt BB ud af at hun havde mistet pas i SAS flyveren fra CPH - så vi måtte et smut tilbage til terminal 3. Sissel, BB og jeg var lige i hopla til en lille løbetur og bustur tilbage, så det fik vi ordnet på omkring 1½ time. Så fik vi da næsten alle 3 timers ventetid til at gå.

I flyet til Nairobi fik vi 5 forskellige pladser rundt om i flyet. Jeg blev placeret i midten af flyet ved to engelske mænd der skulle på Rally-tur fra Mombasa til Mount Kenya og sluttede i Nairobi, de var nu meget flinke. Efter vi havde fået aftensmaden serveret og vi havde været henne og synge fødselsdagssang for BB blev jeg rigtig dårligt, og min trommehinde sprang og jeg fik kvalme. Så jeg blev af en stewardesse sat op på Business class et par timer for at få lidt mere plads til at være dårlig i (som hun sagde). Så de 8½ time var meget lange..

Efter vi var ankommet til Nairobi var vi alle noget rundtossede og den ene havde det dårligere end den anden - så da vi skulle søge om visum havde vi lidt ondt af os selv. Men det var uden problemer og vi fik alle ALT vores bagage.

Vi skulle fra Nairobi til platformen med bumle bus i små fem timer. Det var en meget surrealistisk oplevelse at køre igennem slumkvarterer hvor vi alle faldt i søvn og vågne op et par timer senere i det frodige højland. Vi kørte igennem bjerge med bananlunde, kaffeplanter og flotte blomstrende buske. Det jeg tænkte mest over var hvordan det i alle markerne var kvinderne der arbejde og mændene sad alle steder i byen og slappede af og lavede ingenting.

Vi holdt ind i Nanyuki for at handle lidt frugt og vand til de næste par dage. Her fik jeg også erhvervet mig et kenyansk sim-kort til mobilen. Herefter tog det ca. en halv time at køre ud til platformen.

Platformen er ud over at være for os praktikanter og vollentører også en pigeskole for piger fra familier der ikke har råd til at sende dem af sted. Kravet til pigerne er at de skal være dygtige faglige og at de vil bruge deres skolegang på at komme videre i livet ud af slummen.

2. Dagen på platformen

Vi vågnede op til det smukkeste solskin og dejlig varmt. Morgenmaden var en oplevelse kan man vist rolig sige (er glad for jeg nåede at købe lidt æbler i Nanyuki). Efter morgenmaden havde vi et par swahililektioner, meget rart at lære nogen gloser (de hænger bare ikke så godt fast endnu). Efter swahili lærte vi lidt om Kenyas historie og deres politiske system.

Frokosten var igen bønner (måske jeg en dag lærer at sætte pris på det - hvem ved?). Da vi havde spist lå vi et par timer i solen og slappede af, inden turen gik ud i naturen op til en lille lokal skole. Det var super spændende, at se hvordan deres skoler er bygget op. Jeg fik sat min egen skolegang lidt i perspektiv. Jeg har jo gået på en rigtig klassisk dansk 70'er skole lavet af beton og her var der de klassiske afrikanske hytter lavet med kokasser. Men jeg fik taget en masse gode billeder, og alle børnene stillede op til mange billeder. Det var en super smuk tur og det er jo bare en enormt fantastisk og storslået natur der er her så langt fra den danske bøgeskov og små bakker.

3. Dagen

I dag vågnede vi igen op til den smukkeste udsigt og bragende sol.. Vi startede dagen med at have undervisning i bobylanguage. Vi har to kenyanske undervisere og en dansk her på platformen. De er lidt underholdende.

Ved ti tiden blev vi hentet af et par Matatuer og kørt ind til Nanyukis lokale hospital. Her blev vi vist rundt på diverse afdelinger. Det var en noget underlig følelse da vi er omkring 20 danskere der i samlet flok gik rundt på hospitalet. Følte det lidt som om vi kiggede på "aber i bur" var noget grænseoverskridende. Men som sygeplejersken sagde så har de ikke det samme privatliv her nede der er på nogen afdelinger 4 i hver seng.

Vi var inde på fødselsafdelingen og så hvordan de ligger på ræd og række (heldigvis var der ingen der var i fødsel da vi kom). Jeg og en anden pige kiggede ind i det rum hvor børnene bliver målt og vejet. Her så vi, i en blik spand, en dødfødt baby - der vendte frokosten sig lige i maven på mig puhha det var hårdt at se.

Før rundvisningen kom der en HIV smittet dame og fortalte omkring det at være smittet og hvordan det er at leve med HIV. Det var meget spændende. Hun fortalte at der er meget stigmatisering omkring HIV-patienter, hun var blevet lagt i rum for sig selv havde fået sin egen kop og måtte ikke bruge andres. Men hun havde overvundet det og var nu rundt og holde foredrag for bla. studerende og prostituerede.